2. Hvad bruges vand til?
Vi drikker det, vi bader i det, og vi skyller toilettet med det. Meget af vores ferskvand bruges i husholdningerne, og faktisk går 10 % af verdens vandforbrug til dem. 20 % går til industrien, mens landbruget er den største forbruger, idet cirka 70 % af verdens vandforbrug bliver brugt til landbrug.
Der er dog stor forskel på, hvordan lande bruger vandet. I udviklingslande står landbruget for 78 %, industrien 13 %, mens 8 % af vandforbruget går til husholdningerne. I industrilandene anvendes der mindre vand i landbruget, men til gengæld bruges der mere i vores hjem. Her går 43 % til landbrug, 42 % til industri og 15 % til husholdninger.
Klik igennem kategorierne i nedenstående animationen, der viser, hvordan vandforbruget er brugt verden over i år 2000:
Vidste du, at…:
… en dansker i gennemsnit bruger 45.400 l. vand om året, og at en amerikaner bruger 5 gange så meget vand som en europæer? FN har fastslået, at et menneske skal bruge 20-50 l. vand i døgnet for at overleve. Over 1,1 milliarder mennesker har kun adgang til 5 liter vand om dagen.
2.1 Landbruget er storforbruger af vand
Da langt hovedparten af det indvundne vand i verden bruges til produktion af fødevarer, er en af nøglerne til at løse verdens vandmangel at kunne producere flere fødevarer på færre liter vand: ’more crop per drop’ på engelsk.
Størstedelen af vandet i landbruget bliver brugt til kunstvanding, som har været en afgørende faktor i de seneste årtiers vækst i produktionen af føde, især i Asien. Selvom det globalt set kun er 20 % af landbrugsarealerne, som kunstvandes, bidrager de med 40 % af den samlede planteproduktion i verden. Resten er afhængig af den naturlige nedbør.
Det er især i tørre lande, at man benytter kunstvanding. Men vanding af landbrugsarealerne er sjældent særlig effektivt, da vandet ofte fordamper hurtigt pga. den høje temperatur. Her vil en bedre vandudnyttelse have stor betydning for både vandressourcerne – men også for produktionen af afgrøder. Derudover er der også store vandbesparelser at hente ved at lægge fødevareproduktionen dér, hvor vandet faktisk er, så man ikke behøver kunstvande.
Der er altså store potentialer m.h.t. at spare på vandet gennem at forbedring af kunstvandingsanlæggene men også ved at forbedre planters vandudnyttelse. Med kunstvanding kunne man for eksempel udvikle intelligente drypvandingssystemer, så man formindsker fordampningstabet ved kunstvanding. Man kan forbedre planters vandudnyttelse ved at forædle planter, så de er mere tørkeresistente og på den måde forbruger mindre vand – så der i sidste ende kan produceres flere fødevarer på færre liter vand.
Vidste du, at…
… man tidligere troede, at hvis mængden af kunstvanding blev reduceret, så fik man et lavere udbytte af planten? Men danske forskere har fundet ud af, at landbruget kan spare op til 20 % vand ved en ny vandingsmetode – uden at udbyttet tilsvarende reduceres. Og det gælder også for tørkefølsomme planter som kartofler, der er verdens tredje vigtigste afgrøde.
Metoden består i først at vande f.eks. kartoflerne på den ene side af planten og så på den anden side, hvilket resulterer i et mindre samlet vandforbrug
Hver enkelt rodspids registrerer mængden af vand i jorden. Når roden mærker, at jorden begynder at tørre ud, sender den et alarm-signal til toppen af planen, som reducerer mængden af vand, der fordampes igennem blade og stængler. Planten bevarer dermed sit vandindhold og sænker ikke sin produktivitet.
Metoden kaldes Delvis Rodzone Udtørring og er særlig relevant i tørre områder med mangel på vand.
Faktaboks: Vand og planter
Vand er den mest dominerende faktor, som en plante behøver for at vokse, og vandforbruget til planteproduktion er enormt. Der bruges ofte mere end 1000 ton vand for hvert ton hvede og tre gange så meget til hvert ton ris – forudsagt at alle andre betingelser også er tilstede såsom mængden af næringsstoffer, og der ingen ukrudt eller sygdomme er.
2.2 Spar på vandet
Når man tænker på at spare på vandet, er det oftest det vand, som bruges i køkkenet og på badeværelset, der fokuseres på. Men de færreste er klar over, at man indirekte bruger store mængder vand, når der købes et produkt som f.eks. en bøf. Men vand indgår i produktionen af stort set alle nye produkter.
I dag er vi 7 milliarder mennesker på jorden, og i 2050 forventes det, at der er 9 milliarder. Det betyder, at man skal producere 60 % flere fødevarer for at brødføde alle. Ser man på, hvor meget vand der skal bruges til at producere forskellige fødevarer, kunne man også her løse en del af vandproblemerne.
For at producere ét kilo hvede skal der bruges mellem 1000-3000 liter vand, mens der skal bruges 10 gange så meget vand at producere ét kilo oksekød. Hvis prisen på en bøf afspejlede, hvor meget vand der er brugt i fremstillingen, ville bøffen være meget dyrere end et franskbrød. Man kunne derfor sige, at skulle vi økonomisere med vand, skulle det være igennem det, man spiser.
Øvelse:
Landbruget er den største forbruger af vand, men der er store potentialer i vandbesparelser i landbruget, nævn tre løsninger hertil.
Faktaboks:
I 1993 udviklede professor John Anthony Allan begrebet ’virtuelt vand’. Begrebet virtuelt vand dækker over den mængde vand, der er nødvendig for at producere en vare, et produkt eller en tjenesteydelse.
Ordet ’virtuel’ henviser til, at den største del af vand ikke er indeholdt i selve varen men brugt i forbindelse med fremstillingen af den. Der er for eksempel gået 140 liter vand til dyrkning, produktion, pakning og transport af din morgenkaffe.
Øvelse:
Læs artiklen ’Virtuel vand – en ny tilgang til den globale vandsituation’ fra Information og svar på spørgsmålene:
- Metoden til at udregne hvor meget vand der går til en vare, er baseret på, at indholdet af virtuelt vand for ethvert produkt består af tre komponenter: en grøn, en blå og en grå. Hvad der ligger bag de tre komponenter?
- Hvad opfandt den hollandske forsker, Arjan Hoekstra, i 2002?
- Han udviklede også matematiske udtryk, men hvad gjorde det ham i stand til?
- Hvor stort er Danmarks import af virtuelt vand?
2.3 Spar på vandet gennem teknologiske løsninger
Konkurrence om adgangen til ferskvand er stor mellem landbrug, industri og befolkningen. Landbruget er langt den største aftager på verdensplan, og derfor er det også her, man har de største muligheder for at reducere vandforbruget. Industrien er den næststørste aftager af vand, og her går den største vandindvinding til produktion af el. Men vandet bliver også brugt i forskellige produktionsprocesser eller kemiske reaktioner. Mange virksomheder især fødevarer, drikkevarer og farmaceutiske virksomheder forbruger vand ved at bruge det som en ingrediens i produktionen af det færdige produkt. Tænk for eksempel på mejeriprodukter, drikkevarer og medicin i flydende form.
På verdensplan bruger husholdningerne ca. 10 % af ferskvandet. I husholdninger bruges rent drikkevand overordnet set til madlavning, vask, og sanitet. Der er store potentialer i at spare på vandet i mange husholdninger. Hver dansker bruger i gennemsnit 114 liter vand om dagen, mens det anbefales, at man nøjes med at bruge 110 liter om dagen, hvis man bor alene og 82 liter pr. person, hvis der er flere i husstanden.
Øvelse:
Hvordan kan man spare på vandet i husholdningerne? Brainstorm og kom med tre kreative forslag.
I fremtiden er der behov for intelligente vandløsninger for at dæmme op for det stigende behov for vand. Danmark har et stort potentiale for at fremme vandteknologiske løsninger, som både kan skaffe, fordele og rense vand og også sørge for, at vandet ikke går til spilde. Mange af de løsninger kan vi leve af i fremtiden, for Danmark har en lang historie med at løse vandforsynings- og miljøproblemer i samarbejde mellem myndigheder, forsyningsvirksomheder og erhvervsliv og har tradition for skrappe miljøkrav og fokus på bæredygtighed.
Herunder er et par eksempler på både intelligente vandløsninger fra danske virksomheder, som har fokus på at reducere deres vandforbrug:
Lifelink
Den danske pumpekoncern Grundfos, blev hædret med en pris på FN’s klimatopmøde i Rio 2012 for en af verdens 100 bedste grønne løsninger. Grundfos fik den for at have udviklet en soldreven vandpumpe, kaldet Lifelink, der skaffer rent og billigt drikkevand til nogle af verdens fattigste mennesker.
Pumpen er drevet af solenergi og pumper grundvand op af jorden, som opbevares i en stor tank. Brugerne af vandet betaler en mindre en pris for vandet, som matcher de udgifter der er forbundet med at indvinde vandet samt en service-kontrakt, der står for vedligeholdelse af pumpestationen. Brugerne får udleveret en plastiknøgle med indbygget chip, og med et tryk på en knap, kan de tanke rent vand. Når plastiknøglen løber tør for penge, kan man indsætte flere via sin mobiltelefon. Hele systemet er fjernovervåget, så man kan se følge med i, hvem der bruger vandet, hvor stort forbruget er og transaktionerne. Men fjernovervågningerne holder også øje med driften, hvis der skulle opstå problemer.
Lifelink har opereret i Kenya siden 2009 og har givet 100.000 mennesker adgang til rent drikkevand, og nu udvider Grundfos sine aktiviteter i Afrika og Asien. Se videoen om, hvordan lifelink ser ud og hør mere om løsningen:
Carlsberg
Stadig flere virksomheder bliver bevidste om, hvordan de håndterer deres vand. I fremtiden vil virksomheder ikke kunne tage for givet, at der er tilstrækkeligt med vand i den rette kvalitet til den rette pris i samme omfang som i dag. Hvis virksomheder skal være konkurrencedygtige i fremtiden, er de tvunget til at se på vandressourcerne og lægge en strategi for, hvordan de vil bruge vandet mest effektivt. Danske virksomheder som Arla og Carlsberg er blandt verdens mest vandeffektive fødevarevirksomheder.
Carlsberg bruger 3,3 liter vand til at producere 1 liter øl, hvilket ingen andre globale bryggerier har rapporteret før. I 2011 reducerede Carlsberg vandforbruget samlet set 5,6 % på deres bryggerier i forhold til året før. Det medførte en besparelse på 2 millioner m3 vand. Det gjorde de eksempelvis ved at implementere et spildevandsanlæg i Hydrabad i Indien, hvor vandet kan genanvendes til gulvvask og afkøling af maskiner. På et bryggeri i Rusland sparede de vand svarende til 272.000 hektoliter vand på et år ved at oplyse medarbejderne om, hvordan deres adfærd påvirker vandforbruget.
Læs artiklen om Grundfos og Carlsberg på: business.dk
Link til kapitel 3: Forekomst af vand
