3. Forekomst af vand

I Danmark tager vi rent drikkevand for givet, men sådan er det ikke overalt i verden. Dannelsen af vand er skævt fordelt verden over, og meget ferskvand findes i tyndtbefolkede egne. Grønland og Antarktis gemmer f.eks. på det meste af verdens ferskvandsressource. Ca. 70 % ligger gemt dér i is og gletsjere.

Kortet herunder viser, hvor ferskvand fordeler sig på kloden og sammenlignes med, hvordan jordens befolkning er fordelt:

Kort: 73 % af verdens befolkning bor i Afrika eller Asien, men de råder tilsammen kun over 47 % af verdens ferskvandsressourcer. I Nordamerika bor derimod kun 8 procent af verdens befolkning, men de råder over 15 % af verdens tilgængelige ferskvand. Verdens vandressourcer er altså skævt fordelt i forhold til, hvor befolkningen er størst. KILDE!!

Den skæve fordeling af vand har enorm indflydelse mange steder: Tørre områder som Mellemøsten og Nordafrika er særligt udsat for vandmangel, men generelt er vandmanglen størst i udviklingslandene, for eksempel syd for Sahara og den sydøstlige del af Asien.

Generelt snakker man om to typer af vandmangel: den fysiske og den økonomiske vandmangel. Den fysiske vandmangel er mangel på vand til at opfylde vores vandbehov, og det er som regel tørre områder, der oplever fysisk vandmangel, fordi der simpelthen ikke er noget vand. Den økonomiske vandmangel opstår, når tilgangen til vand begrænses af mennesker, institutioner eller økonomisk kapital, selvom der findes tilgængeligt vand. Det kan være, at man som person ikke har råd til vand, men det kan også være, at der ikke er investeret i at udvinde vand. For eksempel eksisterer der ferskvand i Afrika, som ikke bliver udnyttet, fordi der ikke er investeret i det.

Figuren til herunder viser, hvor knapheden på vand er størst i verden:

Figur: Det viste kort stammer fra FN-rapporten. Vital Water Graphics. An Overview of the State of the World’s Fresh and Marine Waters – 2nd edition – 2008.

Vidste du, at…:

… de to største kilder til drikkevand er grundvand og overfladevand. Grundvandet er, som navnet antyder, vand fra jorden. Overfladevand er vand fra floder, vandløb, søer og åer.  

Nogle steder, hvor der er knapt med ferskvand, fjerner man også salt fra havvandet og bruger dét som drikkevand. Denne proces kaldes for afsaltning. Man afsalter i mange varmere lande såsom de arabiske oliestater og Australien, men det er en meget bekostelig og energikrævende proces. Meget af det vand, som er afsaltet, kommer også til at mangle en masse mineraler, som grundvandet eksempelvis har, fordi det er filteret igennem jorden.

 

3.1 Danmarks vandressourcer

Det er ikke kun verden over, at fordelingen og forbruget af vand er skævt; det ses også i Danmark. Vestdanmark får mere nedbør end Østdanmark, og vandet siver nemmere ned igennem Vestjyllands sandede jord, og dermed dannes der mere grundvand. I den østlige del af Danmark regner det mindre, og jorden er også sværere for vandet at gennemtrænge, fordi den består af vekslende ler og sand lag, kaldet moræleler.
Men selvom Vestdanmark har mere vand, bruger man på Sjælland betydeligt mere, end der dannes. Når der forbruges mere vand end der dannes, sænkes grundvandsspejlet, hvilket betyder, at man må grave dybere ned i jorden for at nå grundvandet. Men sænkningen fører også til, at der ikke tilføres nok vand fra grundvandet om sommeren til enge, åer og vandløb, og hvilket kan komme til at betyde, at de udtørrer.

Kort over nedbør i Danmark

d

Vidste du, at…:

… vandet fra vandhanen i København hentes fra store dele af hele Sjælland? Det sker, fordi der ikke er nok rent grundvand i nærheden af København. Når en by med så mange mennesker hvert år pumper vand op til alle borgerne, sænkes grundvandsspejlet. I Nordsjælland og Københavnsområdet er grundvandsspejlet sunket flere meter, op til 10-15 meter i nogle områder. Det betyder at nogle vandløb og søer er i fare for at udtørre i sommerperioden. Det samme er gældende for flere andre store byer.

 

 

Øvelse:

I Danmark er der ca. 3000 større vandværker. 

Find på nettet ud af, hvor gruppen hver især får vand fra i hjemmet hos eller på skolen. 

 

3.2 Det livsvigitige grundvand

Dannelse af grundvand er af stor betydning i Danmark, da vores drikkevand stort set kun kommer herfra – ca. 98 %. Grundvandet dannes langsomt, og det, der indvindes i dag, er i gennemsnit 30 år gammelt og findes 30-150 meter under jordoverfladen. Det er mest i vinterhalvåret, at der dannes grundvand, primært i perioden oktober til april. Der skyldes, at der falder mere regn om vinteren, at vandet fordamper mindre, og at der er færre planter, der optager vand.

Det er ret unikt, at man i Danmark næsten kun bruger grundvand som drikkevand. Mange andre steder bruges også overfladevand, som dog kræver en meget større rensning og tilføres kemikalier. Det er derfor, at vandet mange andre lande har en bismag af klor. Den øgede rensning meget koster energi, og derfor er det også meget mere favorabelt at benytte grundvand som drikkevand.

 

Øvelse:

Forklar hvor i Danmark, der dannes der mest grundvand og hvorfor? Svar dernæst på, hvorfor der dannes mest grundvand om vinteren?

Vidste du, at…:

… danskerne er blevet bedre til at spare på vandet? Kampagner for vandbesparelse og stigende vandpriser har gjort, at forbruget er faldet år for år. Hver gang danskerne åbner for vandhanen, skal de betale en afgift for det vand, der løber igennem hanen. Derudover skal de også betale for det vand, der løber ud i kloakken og til rensningsanlægget. Danmark har det dyreste vand i Europa, fordi prisen på vand afspejler de reelle omkostninger forbundet med at bruge og sende rent vand tilbage til naturen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.3 Spar på vandet, det betaler sig – også i Danmark

Selvom vi ikke lider af vandmangel, som mange andre steder i verden, så er vandressourcerne i Danmark under pres – især omkring de større byer.  Pumpes der for meget grundvand op, sænkes grundvandspejlet, og man risikerer, at der bliver mindre vand i vandløbene, og at søer og at vådområder tørrer ud, hvilket vil have konsekvenser for både plante- og dyrelivet.

Men måske endnu vigtigere er, at grundvandet mange steder er truet af forurening, især fra nitrat, pesticider og forurening fra industri eller lossepladser. Hvert år må vandboringer lukkes på grund af forurening fra en af de nævnte kilder.

Derudover er det ressourcekrævende at indvinde, rense og distribuere drikkevand og senere transportere det til rensningsanlæg. Derfor bør man spare på vandet.

Faktaboks: 

I Danmark er der en politik, der siger, at man hellere vil forebygge frem for at rense grundvandet. Det betyder, at vi som princip hellere gør en indsats ved kilden til en mulig forurening og dermed forbygger forureningen før den sker, snarere end vi vil rense vandet for eventuelt forurening, når vi pumper det op. Fremgangsmåden begrundes med, at en rensning kun vil fjerne forurening af det grundvand, der bruges til drikkevand, men ikke fjerne den grundvandsforurening, der ledes ud til resten af naturen. 

 

Faktaboks: 

Efter skybruddet ramte København i 2011, slap der forurening ind i vandsystemet. Flere hundrede tusinde borgere blev derfor bedt om at koge vandet, inden de brugte det som drikkevand, da der var risiko for colibakterier i det vand, der kom ud af hanerne.

Det skyldes, at kloakkerne ikke kunne ’opbevare’ den mængde regnvand der faldt under skybruddet,og kloakkerne gik derfor over deres breder og inficerede vandboringer og vandledninger.

Øvelse:

Forurening af grundvandet er ofte på dagsordenen i pressen. Der lukkes ca. 100 vand- forsyningsboringer hvert år på grund af forurening, eller fordi de er taget ud af drift. Grundvandet er årtier om at blive dannet, og hvis det forurenes, varer det mange år før det bliver rent igen.

Find ud af hvad der truer grundvandet i Danmark:

  • Nævn tre årsager som truer forurening af grundvandet i Danmark?
  • På hvilken måde truer de grundvandet?
  • Find eksempler på hændelser, hvor grundvandet er blevet forurenet i Danmark og hvorfor? Hvilke konsekvenser for det for dem, der er afhængige af vandet fra de boringer der er forurenet?

Find inspiration på Geus hjemmside:
http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html#vg54

Eller Naturstyrelsen under Miljøministeriet:
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-hverdagen/Grundvand/Grundvand_beskyttelse/

 

Link til kapitel 4: Klimaforandringer og vand

More...