5. Striden om vandet

Historisk set har mennesker altid placeret sig strategisk efter, hvor forekomsten og adgangen til vand har været mest tilgængelig. Vand har altid været den vigtigste ressource for samfund, tænk bare på akvædukter i romerriget.

Placering efter ferskvand har stadigvæk enorm betydning. Konsekvenserne af at mangle vand er dårlig ernæring, dårlig hygiejne, sygdomme, reduceret produktion af fødevarer, og en udvikling som går i stå.

Op igennem historien har adgangen til vand derfor også været ophav til mange stridigheder. De fleste har været relateret til ændringer i volumen af vand eller opbygning af ny infrastruktur, som kunne påvirke timingen og mængden af vand. Det er ofte lande eller regioner, der grænser op til samme flod, hvor der kan forekomme konflikter om, hvem der har retten til det fælles vand. Spørgsmålene drejer sig om, hvem har ret til at bruge af vandet, hvor meget, hvornår, og hvordan kvaliteten af vandet skal være? Jo flere interesser der er, jo svære er det at finde en fordeling af vandet. Disse uenigheder opstår både lokalt, nationalt og internationalt.

5.1 Kampen om ’Det blå guld’

Mellemøsten er den region, hvor konflikter med relation til vand har været flest. Store dele af Mellemøsten er tørt og goldt, og de fleste lande lider af vandmangel, fordi vandforbruget væsentligt overskrider den bæredygtige evne. Det tilgængelige vand i disse områder kommer ofte fra floder, der løber igennem flere lande, som for eksempel Eufrat og Tigris der udspringer i Tyrkiet og fører vand til Irak og Syrien. Eller Jordan-floden som udspringer i Syrien og Libanon og forsyner Israel, Jordan og Palæstina med vand.
Det sker jævnligt, at Syrien og Irak beskylder Tyrkiet for at forstyrre vandforsyningen, da Tyrkiet har flere dæmninger langs floderne Eufrat og Tigris. Tyrkiet har bygget dæmninger for at udnytte vandet til kunstvanding og el-produktion, men dæmningerne har også betydet, at Tyrkiet kan kontrollere, hvornår det livsvigtige vand fra Eufrat kan slippe igennem de store dæmninger og løbe videre til de to nabolande.

Det var tæt ved at komme til krig mellem Tyrkiet og Syrien i 1998, efter den tyrkiske regering havde luftet planer om endnu engang at bygge dæmninger, der ville mindske vandforsyningen i det nordlige Syrien.

Jordan-floden er regionens vigtigste ferskvandsressource, og der har i årevis været konflikter om rettighederne til flodens ferskvand imellem israelere, palæstinensere og jordanere, som alle får vandet fra samme livsvigtige kilde. Den udgør grænsen mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest. Den udspringer i Syrien og Libanon og løber ud i Genesaret-søen, som er en ferskvandssø, og løber videre mod syd til Det Døde Hav.

På verdensplan finder man en lang række lignende konflikter. Indien og Pakistan strides om Indus-floden, Egypten og Etiopien om Nilen. Landene omkring Mekong-floden Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam strides alle om retten til Mekong-floden.

Faktaboks: 

Konstruktionen af dæmninger har mange
formål såsom, at lave vandkraft som kan producere elektricitet, at afvande lavt liggende områder, at kontrollere oversvømmelser eller at opbevare vand. Konstruktionen af dæmninger har betydelige indvirkninger på økosystemer og landskaber, både negative og positive.
Dæmninger over floder bryder den naturlige strøm af vand og ændrer miljøet, som organismerne lever under. Især blokerer dæmninger for migrationen af fisk, som f.eks. laks og ørreder

der svømmer mod strømmen for at lægge æg ved flodens udspring.

Dæmninger tilbageholder også sand og sediment, som ellers ville flyde videre med strømmen for til sidst at nå havet og forny sandet på stranden. Og dels forhindrer dæmninger vandet i at passere, så vandets flow nedstrøms bliver reduceret.  Opstrøms (foran dæmningen) dannes et vandreservoirer, fordi vandet bliver tilbageholdt. Her fordamper vandet i højere grad, end når der løber en naturlig flod, og det gør vandet i reservoiret mere saltholdig. 

 

Øvelse:

Der bygges dæmninger og vandkraft som aldrig før omkring Mekong-floden. I 2030 regner man med, at i alt 75 dæmninger for kraftværker er bygget op omg Mekong og bifloder. Det vil påvirke floden, dyrelivet og menneskene, der lever tæt op af den. Det er især landene Vietnam og Cambodja, der er bekymrede for dæmningernes konsekvenser. I Cambodja trues især fiskeriet, der brødføder millioner af mennesker. 

Læs denne artikel fra Information og se de to videoer:

YouTube-embed: Dam right!: Stuart Chapman at TEDxWWF

YouTube-embed: A River And Its Dams

Svar derefter på spørgsmålene nederst.

  • Af hvilke grunde bygger man dæmninger i Laos?
  • Hvordan påvirker en dæmning fiskene i floden, f.eks. en laks som skal igennem dæmningerne for at gyde? Og hvordan har man forsøgt at minimere de gener, så fiskene kan vandre forbi dæmningen? 
  • Hvordan påvirker dæmningen vandstrømmen opstrøms og nedstrøms?
  • Nogle er fortalere for at fjerne dæmninger i deres område og andre vil beholde dem. Diskuter hvilke fordele og ulemper der er ved at bygge en dæmning fra et socialt, økonomisk og økologisk synspunkt? Hvilke synspunkter fremlægges i videoerne og i artiklen?
More...