1. Skov og Natur

De rejser sig som lange krogede søjler – træerne i skoven. Skovene dækker omkring en tredjedel af Jordens landareal og er helt afgørende for det globale klima.

Takket være fotosyntesen absorberer og binder træerne kuldioxid (CO2) fra atmosfæren, og ved hjælp af solens energi omdanner de dette til sukkerstoffer og ilt. Sukkerstofferne bruges som byggesten i planten, og ilten frigives til atmosfæren. Samlet set udgør verdens skove derfor et kæmpe depot for kulstof, som er bundet i træets stængler, blade og i jordbunden.

Herunder ses et billede af det globale skovareal, udarbejdet af det amerikanske rumagentur NASA (kilde):

Fotosyntesen er bare én af mange betydningsfulde mekanismer, som skoven opretholder. Skoven er bl.a. også hjemsted for omkring 80 % af den landboende biodiversitet og regulerer samtidigt vandets kredsløb, vedligeholder jordkvaliteten og mindsker risikoen for naturkatastrofer såsom oversvømmelser.

Klik gennem figuren om ‘skovens vigtigste funktioner’ nedenunder:

 

Skoven – der er et stort plantesamfund, hvor træer udgør hovedbestanddelen – bidrager altså med vidt forskellige egenskaber, som er mennesket er afhængige af.

Øvelse:

2011 var FN’s internationale skovår (International Year of Forest). Se filmen og hør, hvilken betydning skovene har:
Of Forests and Men

Hvad er budskabet i filmen? Hvad fortæller filmen om vores kendskab til træer?

Faktaboks: 2 °C

Når man snakker om genetiske ressourcer, så er der tale om den samlede genpulje, som en population af individer tilsammen har samt den genmasse, som det enkelte individ har. Jo større genetisk variation man har, jo større forudsætninger er der for, at arter kan tilpasse sig i takt med, at deres levevilkår ændres. Mulighederne for at der findes et arveanlæg, som kan sikre arters forsatte udvikling og bevarelse, er større, når der er en stor forskelligartet genpulje tilstede. 

 

Øvelse:

Identificér hvilke egenskaber skovene bidrager med.

 

1.1 Fotosyntese og respiration

Kilde: John Leach

Det er kun planter, alger og cyanobakterier, der kan bruge solens energi til at drive en proces, som omdanner CO2 fra atmosfæren til energi i form af simple sukkerstoffer og ilt. Processen kaldes fotosyntese og er helt essentiel for vores livs opretholdelse, da stort set alt liv på jorden er afhængig af den. Fotosyntesen er en proces, hvor kortbølget stråling fra solen driver en serie af kemiske reaktioner, som resulterer i en fiksering af CO2 i simple sukkerformer. Oxygen frigives som et biprodukt. Processen kan udtrykkes i den simple kemiske reaktion:

6 CO2 + 6 H2O + lysenergi → C6H12O6 + 6 O2
karbondioxid + vand + energi → sukker (glukose) + oxygen (ilt).

De sukkerstoffer, som dannes ved fotosyntesen, bruger planten til at danne andre komplekse forbindelser såsom proteiner, enzymer og fedtsyrer, som planten skal bruge for at vokse.

Respiration:
Både planter, dyr, svampe og bakterier bruger den ilt, der bliver frigivet ved fotosyntesen, til at skaffe energi. Fra fotosyntesen laver planten sukkerstoffer, og disse sukkerstoffer kan omdannes ved respiration til energi. Processen kan udtrykkes ved formlen:

C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi
sukker (glucose) + oxygen → kuldioxid + vand + energi

Den energi, der frigives ved respiration, bruges til at drive andre processer i organismerne, som f.eks. at vokse, danne nye skud og opretholde andre livsprocesser. Planter udånder derfor også CO2, når de respirerer. Regnskovens planter bruger faktisk selv omkring 75 % af den ilt, som de producerer. Det betyder, at de resterende 25 % ender i atmosfæren.

Vidste du, at…:

… den berømte Keeling-kurve viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren varierer med årstiderne og er afhængig af skovens optag af CO2? Svingningerne afspejler den nordlige halvkugles årlige hældning mod solen om sommeren og væk fra solen om vinteren. Når træerne på den nordlige halvkugle taber bladene frigives CO2 til atmosfæren, og niveauet af CO2 stiger i atmosfæren. Når træerne begynder at få blade i foråret, falder mængden af CO2 i atmosfæren.

Målingerne, der foregår på Mauna Loa, begyndte i 1958, og koncentrationen af CO2 er forsætter med at vokse år efter år, som konsekvens af skovrydning og afbrænding af fossile brændsler. Døgngennemsnittet for CO2 i atmosfæren blev for første gang i over tre millioner år målt til at være 400 parts per million (ppm) i 2013.

 

Øvelse:

YouTube-videoen på næste side viser, hvordan atmosfærens CO2-indhold har udviklet sig. Den røde og blå kurve i højre side er målinger fra hhv. Hawaii (rød prik) og Antarktis (blå prik) målt fra 1979. Den grønne kurve som kommer 1:35 min henne, er taget fra Hawaii, da det var den eneste målestation, man havde i årene 1958-1979. Kurverne der går 800.000 år tilbage er taget fra iskerneboringer på Antarktisk og Grønland.

Svar på spørgsmålene:

  • Hvor meget er atmosfærens CO2-indhold steget siden 1800-tallet?
  • Hvorfor begynder CO2-niveauet at stige voldsomt efter år 1800?
  • Hvorfor er der forskel på målingerne fra Antarktisk og fra Hawaii, selvom de er taget samme måned? (tænk på fotosyntesen)
     

 

1.2 Skovtyper

Der er mange forskelligartede skove i verden – især i troperne – og de er generelt kategoriserede ved deres lokation og klima.

Tropiske skove opdeles i to kategorier: Regnskov, hvor træerne har vækst hele året og tropisk tørskov, hvor der er en kortere eller længere tid med tørke.

De tropiske regnskove: Kaldes evigt grønne og findes nær Ækvator. Med høj temperatur og masser af nedbør går deres vækst ikke i stå, og træerne kan beholde bladene i op til 7-8 måneder. Det er den mest frodige skov, der findes på jorden, og den huser størstedelen af verdens landbaserede plante- og dyreliv. Helt op til 200 forskellige træarter kan man finde pr. hektar.

De tropiske tørskove: Er tilpasset til at modstå tørke dele af året, hvor det ikke regner, og mange træer smider på dette tidspunkt bladene for ikke at tørre ud. Når regntiden starter, vokser de ud igen. I Syd- og Sydøstasien findes eksempler på monsunregnen, hvor ekstrem nedbør (6-12 meter) falder i sommerperioden, og resten af sæsonen er det tørt. Her har skoven tilpasset sig efter, at regnen kommer på bestemte tidspunkter af året og oversvømmer områderne langs floderne. Det udnytter bønderne til f.eks. at producere ris.

Kilde: Niels Mickers

Tempererede skove findes primært på den nordlige halvkugle såsom det østlige Nordamerika, nordøstlige Asien og Vest- og Østeuropa. De kendetegnes ved at have veldefinerede sæsoner med en tydelig vinter og sommer. De skal have tilstrækkelig nedbør, og de tåler frost. Tempererede skove er en blanding af løv- og nåletræer, hvor løvskov findes i mindre kolde egne og nåletræer i koldere egne:

De tempererede løvskove: Træerne er bredbladede, som vokser i sommerhalvåret og taber bladene i 4-7 måneder af året uden for vækstsæsonen for at undgå udtørring fra fordampningen om vinteren. CO2-indholdet i atmosfæren falder på den nordlige halvkugle i sommerhalvåret, fordi biomassen vokser, og tilsvarende stiger den om vinteren, når løvet falder.

Tempererede nåleskove: Findes på kolde, blæsende områder. Nåletræerne er stedsegrønne og har smalle tykke nåleblade. De er strukturelt tilpasset til at modstå lange tørkelignende forhold i de lange vintre og kan udnytte lyset i de 1-4 måneder, det er der.

Øvelse:

Find på nettet ud af hvilken skovtype vi i Danmark, og hvilke arter der er mest udbredte. Undersøg om der er forskel på forskellige træarters evne til at optage CO2? Er der for eksempel forskel på rødgran og eg? Find selv 2 andre træsorter og sammenlign dem alle.

Undersøg dernæst om skovtyper og alder spiller ind på kulstofoptaget? Kan en ung hurtigt voksende skov optage mere kulstof end en ældre skov? Og er en tropisk skov bedre egnet til at absorbere CO2 end en tempereret skov?

Find inspiration:

 

Vidste du, at…:

… Omkring Glostrup og Albertslund ligger Vestskoven. I 1967 købte Skov- & Naturstyrelsen arealerne for at plante en skov og skabe et rekreativt område til Københavns Vestegn. 40 år senere er der 1350 hektar bevokset med løvtræer og nåletræer, åbne sletter, marker og moser. 

Forskere har set, at allerede efter 20 år har træerne etableret et stabilt lager af CO2. De har regnet sig frem til, at skovrejsningen over de næste 150 år vil kunne danne et lager på ca. 350 millioner ton CO2, som svarer til, hvad Danmark udleder af CO2 på 6 år, baseret på det nuværende forbrug. 

Kilde: sns.dk

 

Link til kapitel 2: Skovrydning: Den oversete CO2-synder

More...