2. Skovrydning: Den oversete CO2-synder

Når man snakker om klimaforandringer, tænkes der ofte på afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie. Men faktisk er skovrydning den tredjestørste kilde til global opvarmning.

Det vurderes, at op mod 12-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra rydning af skov. Det svarer til mere end den samlede mængde af verdens CO2-udledninger fra alle biler, fly, skibe og lastbiler. Indsatsen for at redde verdens skove bliver dermed et af de vigtigste værktøjer i kampen mod klimaforandringer. En af de største årsager til skovrydning er for at give plads til landbrug, plantager og kvægbrug. Når skovene ryddes forværres klimaet på to områder:

  •  Planter er afhængige af CO2 for at vokse og trives. De optager og binder CO2 fra atmosfæren og bliver på den måde et kulstofdepot, der opbevarer CO2 i blade og stængler. Men fældes skoven, mister træerne deres evne til at optage CO2, og det øger mængden af CO2 i atmosfæren.
  • Derudover frigives det kulstof, som er bundet i træerne, når man fælder eller brænder træerne af. Det er kulstof, som har været bundet i træerne i hundreder af år, og som så ledes ud og øger drivhusgasmængden i atmosfæren. Skoven spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb.

 

2.1 Skovrydning

Den største trussel mod skoven og dens kulstoflager er altså ændringer i arealanvendelse og afskovning – især i troperne.
Se YouTube-videoen herunder:

Skovrydning har dog ikke kun konsekvenser for klimaet. Plantes der f.eks. salgsafgrøder i stedet – som soja, kaffe og palmeolie – på forhenværende skovareal, kan det skabe eller forværre jorderosion, fordi de nye rødder ikke kan holde på jorden på samme måde, som træernes rødder kan. Da skoven også holder på vandet og skaber nedbør, kan rydningen også medføre ufrugtbare jordarealer, som tørrer ud. Forskere anslår, at en tredjedel af verdens landbrugsjord er gået tabt på grund af skovrydning siden 1960.

Vidste du, at…:

… regnskoven kan betragtes som et farmaceutisk laboratorium? Meget af den medicin, som bruges i dag, stammer fra regnskoven og har bl.a. givet mulighed for at behandle kræft, gigt, diabetes, malaria, sklerose og mange andre sygdomme. Mere end en fjerdedel af al den medicin der bruges i dag stammer fra planteriget i regnskoven. Når man tager i betragtning, at mindre end 1 % af i arterne i regnskoven er undersøgt, så er der stadig stort potentiale i at udforske planterne til at helbrede nye eller eksisterende sygdomme.

Rydningen har også store omkostninger for de mennesker og dyr, hvis livsgrundlag afhænger af skoven. Skoven sørger for mad, tømmer, brænde, rent drikkevand, medicin og ly. Mere end 1,6 milliarder mennesker er afhængige af skovene for at sikre deres levebrød og beskæftigelse, og over en tredjedel af verdens befolkning bruger skoven hver dag for at få mad og varme i deres hjem.

Skovrydning betyder også, at man risikerer at miste plante- og dyrearter, som kun kan eksistere i skoven – hvilket bl.a. kan have omkostninger for den farmaceutiske verden, fordi mange lægemidler stammer fra planteekstrakter.

Den gode nyhed er, at der er meget, man kan gøre for at bevare verdens skove, og at man ved, hvordan det skal gøres. I modsætning til f.eks. energisektoren behøver man ikke at ‘vente’ på udviklingen af ny teknologisk viden og andre fremskridt for at kunne gøre noget ved problemet. Den dårlige nyhed er dog, at det haster med en effektiv indsats. Verdens skove ryddes med en hastighed svarende til en 100 meter bred mejetærsker, som kører 130 km/t døgnet rundt.

Øvelse:

Forklar hvorfor skovrydninger øger atmosfærens indhold af CO2 og på den måde forværrer det globale klima?  

Find på nettet ud af en andel af drivhusgasudledninger, som skovrydning (på engelsk: deforestation) forårsager i forhold til andre menneskeskabte udledninger som f.eks. transport, forbrug osv. over en selvbestemt årrække. 

Udarbejd en graf over dette.

 

2.2 Årsagerne til skovrydning

Verdens skove forsvinder, så jorden kan bruges til andre formål. Skovrydning er en bevidst beslutning om at omdanne jorden til en anvendelse, som opfattes at have en højere værdi, end hvad skoven ellers ville have. Det er især i tropiske og subtropiske lande, at rydningerne finder sted.  I dag er de største årsager til skovrydning omlægning til landbrug, plantager og kvægbrug – men de ryddes også for at få tømmer eller brænde og give plads til miner eller infrastruktur som veje, togbaner osv.

Når man brænder skoven af, for at give plads til afgrøder og kvæg, frigives der som nævnt tidligere store mængder CO2 til atmosfæren, der før var bundet i træerne og skovbunden. Og selvom jorden efterfølgende opdyrkes til landbrug, vil planterne på de dyrkede arealer ikke kunne binde lige så meget CO2, som skoven tidligere gjorde. Arealmæssigt kan en mark altså indeholde langt færre mængder kulstof end en skov. Er arealet tiltænkt kvæg eller andre drøvtyggere, vil det endda kunne forværre klima-situationen, da drøvtyggere udleder metan. Metan er en langt stærkere drivhusgas end CO2, så arealet, der før var et kulstofreservoir i form af træer, vil således i stedet have frigivet CO2 og løbende udlede metan.

Faktaboks: Drivhusgasser

Drivhusgasser har en evne til at holde på varmen. Solen udsender kortbølget ultraviolet stråling, som passerer gennem atmosfæren og rammer Jordens overflade. Jorden slipper derefter af med varmen ved at sende en langbølget infrarød stråling tilbage. Den langbølgede infrarøde stråling bliver opfanget af drivhusgasserne, og sendt tilbage mod Jorden. 

Gasserne tillader altså solens stråler (kortbølget) at passere ind – men forhindrer at varmen (langbølget stråling) fra Jorden slipper ud. Uden drivhusgasserne ville Jorden være ca. minus 19 grader celsius.

Drivhusgasserne adskiller sig fra hinanden ved, at de absorberer stråling ved forskellige bølgelængder. Dermed er de ikke lige effektive. Et metan-molekyle er ca. 20 gange mere effektivt til at absorbere og udsende infrarød stråling end et kuldioxid-molekyle.

 

Øvelse:

Gå ind på hjemmeside herunder og se slideshowet om 10 konkrete eksempler på årsager til skovrydning:
Ten Causes of Deforestation

Vælg én af årsagerne til skovrydninger og find selv en ny case på nettet, som ikke tidligere er blevet beskrevet. Lav en præsentation (powerpoint, prezi, video el. lign.) over casen og fremlæg den for resten af klassen.

Det er bestemt ikke alle træer og skove, som nødvendigvis skal bevares. Der findes steder, hvor jorden virkelig er velegnet til landbrug eller andre udviklingsaktiviteter, og der kan nogle skovrydninger give mening. Problemet er, at de nuværende skovrydninger sker med så stor en stor hastighed.

Der er enighed om, at skovrydning ikke kan løses alene i skovsektoren, men at de bagvedliggende overordnede og strukturelle årsager til skovrydning skal løses for at kunne mindske det alarmerende omfang af rydningerne. Årsagerne er ofte af social og økonomisk art og skyldes primært:

 

Øvelse:

De bagvedliggende årsager til skovrydning skal løses for, at skovrydningerne ikke forsætter med den samme hastighed som nu. Find og beskriv to konkrete strukturelle eksempler på årsager til at verdens skove ryddes og diskutér, hvordan de kan løses. 

 

Selvom det kan fremstå som en uoverkommelig opgave at løse de bagvedliggende årsager til afskovning, så er der alligevel optimisme at spore. Alle steder på Jorden har træ været det primære materiale i økonomisk udvikling: Igen og igen er skovområder blevet ryddet i takt med, at befolkninger og økonomier er vokset. Men heldigvis tyder historien også på, at efterhånden som landene når et vist niveau af økonomisk udvikling, er de generelt i stand til at stabilisere eller øge arealet af deres skove.

Vidste du, at…:

… indtil begyndelsen af det tyvende århundrede forekom den største skovrydning i tempererede skove i Europa og Nordamerika. Det var udvidelsen af landbruget, som tegnede sig for størstedelen af skovrydningerne. Dette mønster ændrede sig i løbet af det tyvende århundrede (og endnu tidligere i Europa), og ved midten af århundredet var skovrydning stort set gået i stå i verdens tempererede skove. I takt med at skovrydningen mindskedes i Europa og Nordamerika, steg skovrydning i de tropiske egne, og er forblevet høj. Forklaringen er, at fremskridt i landbrug – herunder gødning og tekniske innovationer – gjorde det muligt at dyrke mere mad på mindre jord. Som et resultat er landbrugsjord blevet erstattet af skov gennem naturlig regeneration eller programmer for plantning af træer. 

 

Øvelse:

Oprindeligt var det meste af Danmark dækket af skov, men efter århundreder med rydning af skov og omlægning til landbrug havde Danmark i år 1800 kun 2-3 % skov tilbage. Undersøg hvor meget skov Danmark er dækket af i dag, og hvorfor man ønsker et større skovdække.  

 

Faktaboks:

I Danmark forbruger vi langt mere træ, end der produceres. Hvert år hugges der ca. 2,1 millioner mtræ, mens der forbruges ca. 8 millioner m3. Derfor importerer vi træ fra Sverige, Finland og Polen. Træet bruger vi til fremstilling af træprodukter, brænde mv.

 

Øvelse:

Normalt regner man med, at energi baseret på biomasse (såsom træpiller og halm) er CO2-neutralt. Men nye undersøgelser peger på, at hvis man i et større omfang erstatter fossile brændsler med træpiller, risikerer man at få en større udledning end fra brugen af de fossile energikilder. Undersøg hvad der ligger bag de argumenter?  

 

Link til kapitel 3: Hvor finder skovrydningen sted?

More...