4. Tiltag for at bevare skovene

Da afskovning udgør en stor andel af de samlede globale udledninger af CO2, er skovrydning et af nøgletemaerne i klimaforhandlingerne. Der er både fokus på at bevare skoven og på at plante ny skov. Dette kapitel handler om, hvad myndighederne, virksomhederne og forbrugerne gør for at løse problemerne med skovrydning.

Det globale samfund har ændret deres opfattelse af, hvordan man skal mindske de globale skovrydninger. Man har indset, at skovrydning ikke kan løses inden for skovsektoren alene, men at man skal anerkende de bagvedliggende årsager til skovrydningerne og prøve at løse disse.
Et af de største problemer, med at finde forslag til en samlet global løsning mod afskovning, har været splittelsen mellem de moderne industrialiserede lande og de fattigere og mindre udviklede lande (det Globale Syd). Landende i det Globale Syd henviser ofte til den skovfældning, som fandt sted i tidligere århundreder i Nordamerika og Europa, og kalder det for hykleri, at de selvsamme lande nu fordømmer rydningen af skovene i de fattige lande, og specielt fordi de rigeste lande har hovedansvaret for de nuværende klimaforandringer (da disse lande var de første til at blive industrialiseret).

Forskere anslår, at 40 % af den overskuds-CO2, som findes i atmosfæren, skyldes skovrydning i tidligere århundrede forårsaget af Nordamerika og Europa. Problemet er, at klimaforandringerne ikke stopper –  men forsætter – og at udviklingslandene er dem, som vil blive hårdest ramt af det ekstreme vejr. Derudover er det også dem, som har sværest ved at tilpasse sig, fordi de ikke har samme midler til at afværge eventuelle katastrofer.

4.1 Begrænsning af handlen med ulovligt tømmer i EU

I EU er man gået sammen om at begrænse handlen med ulovligt tømmer. Ulovlig skovhugst har katastrofal indvirkning på verdens skove og de mennesker, der lever i skoven. Den ulovlige skovhugst bidrager væsentligt til skovrydning, mens den også forværrer fattigdom og korruption, og den underminerer legitimiteten af skovsektoren samt indsatser fra regeringer til at gennemføre bæredygtig skovforvaltning.

Omfanget af ulovlig skovhugst er vanskeligt at vurdere. Verdensbanken anslår, at regeringer verden over mister 10-15 milliarder dollars om året som følge af ulovlig skovhugst. Penge der evt. kunne være brugt til at udvikle landene økonomisk.

Vidste du, at…:

… den 3. marts 2013 forbød EU al import af ulovligt træ og træprodukter. Det betyder, at træ og træprodukter produceret i EU eller importeret på det europæiske marked, skal mærkes med informationer om dets oprindelse, så man kan spore, om det er lovligt. Det er importvirksomhederne, som pålægges en pligt til at sikre sig, at træet er lovligt fældet.

I 2003 offentliggjorde EU ‘FLEGT’-handlingsplanen (Forest Law Enforcement, Governance and Trade). Den erkender, at EU er et vigtigt eksportmarked og en af de største forbrugere af træprodukter i verden. EU har derfor en betydelig indvirkning på salget af ulovligt tømmer, og ved ubevidst at købe ulovligt træ er virksomheder og forbrugere med til at skabe profitable markeder for illegale skovhuggere.

Planen med FLEGT er, at det skal ekskludere ulovligt tømmer fra EU og øge efterspørgslen på bæredygtigt træ. Den består af frivillige aftaler mellem EU og regeringen fra det pågældende eksportland. Ghana, Cameroun og Congo er som de første lande i gang med at lave en aftale med EU. Med FLEGT garanteres det, at træ der importeres i EU, er i overensstemmelse med eksportlandets lovgivning (det vil sige henholdsvis Ghanas, Camerouns og Congos nationale lovgivning). Træet ledsages bagefter af en licens, som blåstempler, at træet fra det gældende land er lovligt fældet, forarbejdet, transporteret og eksporteret.

Faktaboks:

Af en ny uafhængig rapport, som EU-kommissionen har bestilt, fremgår det, at ingen slår EU, når det gælder om at ødelægge verdens skove. Vi slår både kineserne og amerikanerne. I perioden 1900-2008 er ni millioner hektar skov gået tabt: Et område der svarer til godt to gange Danmarks samlede areal. Eksperterne bag rapporter siger, at forklaringen er, at EU har et stort forbrug pr. indbygger, og importen af palmeolie og soja spiller en væsentlig rolle.

 

Øvelse:

Se hvordan gæster på Roskilde Festival i videoen til højre har købt et stykke regnskov for at kompensere for den CO2-udledning, de skaber ved at være på festivalen.

Flere selskaber tilbyder kunder at købe CO2-kvoter eller CO2-kompensationsprojekter. Ideen er at forbrugerne skal få ren samvittighed og ”råde bod på” deres køb af flyrejser eller ny bil. Undersøg hvilke argumenter der er for at købe sådanne CO2-”aflad”, og hvilken kritik der har været af at kunne købe aflad.

Læs denne artikel og find derefter selv flere kilder: http://www.information.dk/142565

4.2 Initiativ for at garantere køb af lovligt træ

Når det kommer til forbrugerne og virksomheder, findes der i dag et antal certifikater som f.eks. FSC eller PEPC, som er certificeringssystemer, der garanterer, at det træ, man køber, lever op til nogle standarder. Mærkaterne sikrer,

  • at der ikke er fældet flere træer, end der reetableres,
  • at sjældne arter og økosystemer beskyttes,
  • at de indfødtes sikres ret til brug af skovene,
  • at der bliver ansat lokale arbejdere, og
  • at en procentdel af den samlede indtægt fra skoven bruges til at støtte lokalsamfundet.

FSC, som står for Forest Stewardship Council, blev skabt i 1992 som et frivilligt globalt certificeringssystem for skovprodukter. Skovejerne får en god pris for træet, så de motiveres til at tænke og handle bæredygtigt, med omtanke for dyr og planter. Det er den ordning, som har bredest opbakning fra virksomheder og grønne organisationer.

Der har tidligere været kritik af FSC-mærket, da det også er blevet givet til plantager, som har en ensartet beplantning og således ikke har de samme værdier som en almindelig skov. Nogle af kritikerne mener, at man burde kunne se på FSC-mærket, hvorvidt træet stammer fra naturlige skove eller plantager med ensartede træer.

4.3 Initiativ for at reducere CO2 -udledninger

REDD-programmet (Reducing Emission from Deforestation and Forest Degradation – på dansk, ‘reduktion af emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse’) er udviklet af FN med det formål at kunne reducere CO2-emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslandene. Det blev lanceret i 2008 og er et forsøg på at skabe en økonomisk værdi for kulstoflagret i skove. REDD skal skabe incitament for udviklingslandene til at gøre tropiske skove mere værdifulde når de bevares, end når de fældes. På den måde kan CO2-emissioner mindskes. Udviklingslande skal kunne modtage penge for at stoppe afskovning og øge skovarealerne. Pengene modtager landene fra FN’s REDD-program, som har etableret en multidonor-fond. REDD er siden bliver udvidet til REDD+, som også inkluderer bæredygtig skovforvaltning og forøgelse af skovens kulstoflager. Det betyder, at genplantning af skov også ville kunne fungere som REDD+ projekter. Se den korte video-introduktion på YouTube til REDD:

Vidste du, at…:

… Norge har engageret sig i bekæmpelsen af skovrydningen og erklæret sig som villig til at afsætte op til 3 milliarder kr. årligt til FN’s multi-donor fond. Nogle påstår, at det er for at bøde for den olie, som Norge henter op af Nordsøen.  

 

Der har været kritik af REDD for ikke at føre til nogen ændringer i forbrugsmønstre i industrilandene, og at den ikke forholder sig til de oprindelige folks rettigheder. Når det bliver fordelagtigt at investere i skovbevarelse, så risikerer man, at de oprindelige folk ikke bliver hørt, fordi regeringerne ser en god forretning i at sælge dem som kulstoflagre og tjene penge på skovene udenom de oprindelige folk.

Der findes ingen universel løsning på skovrydningerne, men mange arbejder på at skabe internationale og nationale samarbejder, som skal bekæmpe fattigdom og skovrydningerne samtidige.

More...