Drivhusgasser: Ud over CO2 er der en række andre drivhusgasser, der også bidrager til den globale opvarmning.
Metan (CH4) er f.eks. en kraftig drivhusgas, der primært kommer fra anaerob (iltfri) nedbrydning af organisk materiale, som det eksempelvis ses ved rismarker, der står under vand eller fra drøvtyggeres bøvser. Sod kommer fra afbrænding af kulstofforbindelser, både træ, affald og kul. Det er ikke en drivhusgas men virker i stedet opvarmende, fordi den er sort (sorte overflader optager mere sollys end hvide, og jo mere sod der er i atmosfæren og på jordoverfladen, desto mere kan solens lys opvarme Jorden. Halocarboner er en gruppe af kulstofforbindelser, der blandt andet indeholder de CFC-gasser, som i 80′erne blev kendt for at ødelægge ozonlaget. Kulilte (N2O) og de såkaldte VOC’er er to typer af kemiske forbindelser, der ikke direkte er drivhusgasser, men som til gengæld skaber andre kemiske forbindelser, som har en stor opvarmningseffekt. De skabes ved industrielle forbrændingsprocesser og i bilmotorer.
Lattergas er en vigtig drivhusgas, som f.eks. dannes, når der spredes kunstgødning på markerne.