3. Mennesket og Kulstofkredsløbet

Foregående kapitel fokuserede på, hvordan temperaturen på Jorden, og pH-værdien i havene, hænger sammen med atmosfæriske processer og kulstofkredsløbet. Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvordan mennesket og kulstofkredsløbet påvirker hinanden, og hvordan naturvidenskaben i denne kontekst hænger sammen med det liv, man lever som menneske.

Når man køber tøj, sidder i flyet på vej til Paris, går på nettet, planter træer, tænder bål og trækker vejret, griber man på sin vis ind i kulstofkredsløbet. Som det blev påvist i sidste kapitel, indgår kulstof i alt liv, og kulstofkredsløbet er en del af det grundlag, man  lever på som menneske. Dette kapitel vil belyse, hvordan mennesket med industrialiseringen gik fra at være en påvirkende faktor (på lige fod med mange andre forhold i det hurtige kulstofkredsløb), til at have afgørende betydning i forhold til både det hurtige og langsomme kredsløb.

Menneskets øgede indgriben i kredsløbene spiller, ifølge de fleste klimaforskere, en afgørende rolle i forhold til de klimaforandringer, som er under udvikling. Videoen overfor blev vist ved klimatopmødet i RIO, 2012, og den viser en del af de problemstillinger, der er opstået, fordi mennesket har fået mere viden og bedre teknologi til at udnytte flere ressourcer end nogensinde før.

Vimeo-video: Welcome to the Anthropocene

Vidste du, at…:

Antropocæn er en betegnelse for en tidsalder på linje med kridttiden, juratiden, osv., som benyttes blandt geologer. Antropocæn opkaldt efter mennesket, Antropos på græsk, og er defineret som periode hvor den vigtigste kraft i Jordens udvikling er mennesket. Ledende forskere mener, at starten på antropocæn bør sættes ved år 1800, da industrialiseringen startede. Nedenstående artikel (og videoen ovenfor) nævner forskellige parametre og historiske fakta (hvoraf flere vil blive gennemgået senere i kapitlet).

 

3.1 Menneskets indvirkning på kulstofkredsløbet

Kulstofkredsløbet består af et hurtigt kredsløb (hvor udveksling af kulstof sker mellem hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren) og et langsomt kredsløb (hvor kulstof tilføres eller fjernes fra det hurtige kredsløb – se sidste kapitel). Et kredsløb i naturen er en transport af kemiske stoffer mellem forskellige depoter, og ændringer i kredsløbet har derfor afgørende betydning for, hvor meget de enkelte depoter indeholder af et givent stof. Så langt tilbage man kan se gennem geologiske metoder (ca. 3,8 mia. År), har der fra begyndelsen været liv, som har påvirket de kemiske kredsløb. Også mennesket har påvirket de naturlige kredsløb, mest af alt kulstofkredsløbet.

Siden mennesket lærte at lave ild, har man grebet ind i det naturlige kulstofkredsløb: Ved at brænde træ for at få varme, fremskyndte mennesket nedbrydningen af organisk materiale og udledte derved CO2 til atmosfæren. Det var dog først med opfindelsen af landbruget, at menneskets aktiviteter gjorde en egentlig forskel: Der blev brug for plads til at dyrke korn, og ved at rydde skovene med ild, gjorde man biosfæren mindre. Det kulstof der havde været bundet i træerne blev i stedet ophobet i atmosfæren og i havene, hvor CO2-indholdet steg.

Herunder følger to forskellige film med målinger, som mange klimaforskere ofte sammenholder.

Den første film viser data fra forskellige CO2-målestationer på globalt plan, hvor man kan se CO2-indholdets ændring over en længere periode, som er fremskaffet via iskerneboringer (uddybes i afsnit 2.4):

Den anden film viser NASA’s (det amerikanske rumagenturs) satellitters temperaturmålinger verden over fra 1894 og frem til i dag:
YouTube-video: ’Time histopry of atmospheric CO2’. Filmen viser grafisk, hvordan atmosfærens CO2-indhold har udviklet sig. De røde og blå kurver i højre side er målinger af luftens CO2-indhold over målestationer på hhv. Hawaii (rød prik) og Antarktis (blå prik). Den grønne kurve (1:35) er målinger fra Hawaii, da det var den eneste målestation, man havde på daværende tidspunkt. De følgende kurver (2:02), der går 800.000 år tilbage, er hentet fra iskerneboringer: Ved at hente tykke stænger af is op fra de permanente lag af is, der ligger på Antarktis og Grønland, kan man måle CO2-koncentrationer i den luft, der var i vandet, dengang det frøs til is – og som stadig er fanget i isen.
YouTube-video: ’Youtube video by NASA : global warming : temperature map’. Denne video viser et verdenskort, som farves efter satellitters temperaturmålinger fra 1894 til 2011. Den viser, hvordan temperaturen varierer fra år til år og fra område til område, men den viser også, hvordan der er en tendens til, at klimaet bliver varmere over tid. De blå markeringer indikerer en temperatur lavere end skalaens indeks (gennemsnitstemperaturen fra 1951-1980), mens røde markeringer indikerer en højere temperatur.
 

Ved at sammenholde NASA’s målinger med CO2-målinger fra klimamålestationerne på Hawaii og Antarktis  kan det ses, at CO2-indholdet i atmosfæren i moderne tid stiger voldsomt, og at der med denne stigning er klare tendenser til global opvarmning.

Øvelse: CO2-indholdet i atmosfæren

  • Hvor meget er atmosfærens CO2-indhold steget siden 1800-tallet?
  • Hvorfor begynder CO2-niveauet at stige voldsomt efter år 1800?
  • I den del af kurven, der kommer fra isborekerner er der store udsving i CO2-indholdet (indstil videoen til 3:14). Hvor meget er forskellen på top og bund af et udsving ca. i CO2-indholdet? Hvad kalder man perioder med lavt CO2-indhold og perioder med højt CO2-indhold (se eventuelt kapitel 2)?
  • Hvorfor er der forskel på målingerne fra Antarktisk og fra Hawaii, selvom de er taget samme måned (tænk fotosyntesen ind i opgavebesvarelsen)?
  • Diskuter hvad sammenhængen er mellem de to film 

 

3.2. Kul, damp og begyndende industrialisering

Forbruget af fossilt brændstof (bl.a. kul, olie og naturgas) er i sig selv ikke et nyt fænomen, men måderne mennesket udvinder det på, og måderne hvorpå det bruges i produktionen, har ændret sig.

Allerede i antikken (fra omkring år 750 f.kr. til år 500) begyndte man i Europa og Kina at udvinde kul fra miner. I England og Wales kendte, og udnyttede, romerne stort set alle de større kulforekomster, der kendes i dag. Kullene blev brugt i smedjer og til at opvarme huse. Kul er et fossilt brændstof, der stammer fra planterester, som blev begravet på bunden af søer eller i havet, før de kunne blive nedbrudt af bakterier. Med tiden omdannedes planteresterne til kul, der består af mindst 60 % kulstof – og desuden andre grundstoffer som f.eks. svovl og brint. Så længe kulstoffet er bundet i kul, indgår det i det langsomme kulstofkredsløb, men når man brænder kullet, frigives det til atmosfæren som CO2 og bliver derved en del af det hurtige kredsløb. Afbrænding af kul betød, at mennesket for første gang aktivt greb ind i det langsomme kredsløb, og derudover tilførte ekstra kulstof til det hurtige.

Vidste du, at…:

… James Watt, som udviklede den første effektive dampmaskine, foreslog, at man regnede en maskines effekt i hestekræfter – altså hvor mange heste der skulle have været brugt til at udføre det samme stykke arbejde. I dag måler man både effekt i hestekræfter (primært i motorer) og i enheden watt, der er opkaldt netop efter James Watt.

 

Billede: Dampmaskinen muliggjorde udviklingen af store fabrikker, hvor energien fra fossile brændstoffer udnyttedes til at masseproducere varer. Kilde: wikimedia

Det var først med opfindelsen af dampmaskinen, at mennesket for alvor begyndte at påvirke kulstofkredsløbet. I løbet af 1700-tallet opdagede man termodynamikken, der førte til, at mennesket begyndte at forstå, hvordan man kunne omsætte én form for energi til en anden. Hvis man for eksempel kogte vand og ledte dampen i en bestemt retning, kunne man bruge trykket fra dampen til at drive en maskine.

Man kunne altså omsætte varmeenergi til bevægelsesenergi. Pludselig blev det muligt at få maskiner til at gøre det arbejde, man ellers skulle have haft mennesker eller heste til at udføre.

Opfindelsen af dampmaskinen betød, at der blev en stigende efterspørgsel på brændstof, hvilket gjorde det rentabelt at grave miner ned til de dybere kullag, hvorimod man tidligere kun havde udvundet det kul, der lå tæt ved overfladen. Den industrielle revolution startede i Storbritannien, og her steg produktionen af kul fra 6 millioner ton årligt i 1790’erne til 16 millioner ton årligt omkring år 1800. I løbet af 1800-tallet steg dette tal eksplosivt.

Figur: Storbritanniens kulproduktion fra 1800 til 1970. Op gennem 1800-tallet steg produktionen til mere end det 20-dobbelte. I år 1900 blev der således udvundet lige så meget kul på to en halv uge, som der blev på et helt år i begyndelsen af 1800-tallet.

Efterhånden som dampmaskinen bredte sig til resten af Europa, til Australien og til USA, steg kulproduktionen også her.

Den konstante stigning afspejler, at man fandt flere og flere måder at bruge kul på: Fra dampmaskiner til støberier og fra elværker til lokomotiver. Den moderne verden blev altså skabt på energien fra kul.

 

 

Øvelse:

Find information på nettet om, hvordan en dampmaskine virker, og i hvilke forskellige sammenhænge den blev benyttet. Forklar hvorfor der går en mængde energi til spilde i udnyttelsen af kul i en dampmaskine. Se denne glasmodel af en dampmaskine, for at få indblik i de interne processer:

YouTube-video: ‘Working Model of Stephenson’s STEAM ENGINE made of GLASS’:

 

3.3. Eksplosive energikilder og motorer

I slutningen af 1800-tallet opfandt man en effektiv intern forbrændingsmotor. Forbrændingsmotorer udnytter energien fra afbrænding af brændstof direkte til at skabe mekanisk energi uden først at opvarme vand, som det sker i en dampmaskine, hvor forbrændingen sker eksternt, altså uden for motoren. Interne forbrændingsmotorer er derfor langt mere effektive end dampmaskiner og kan for eksempel bruges i biler eller flyvemaskiner. Forbrændingsmotorer bruger eksplosivt brændstof, der enten er flydende eller er på gasform. Motorernes udvikling faldt sammen med den første vellykkede destillation af petroleum fra olie.

Vidste du, at…:

… petroleum i starten blev brugt som et alternativ til den hvalolie, som man brugte i gadelygter i Europa? Først fra sidst i 1800-tallet blev det i stigende grad brugt i forbrændingsmotorer.

Udvinding af olie og gas tog for alvor fart fra omkring år 1900, og i dag bliver lidt over halvdelen af verdens energiforbrug dækket af olie og gas, mens 26 % dækkes af kul. I alt dækker fossile brændstoffer 80 % af det samlede globale energiforbrug.

Maskiner muliggjorde, at europæiske samfund i stigende grad kunne erstatte et stort antal arbejdere (og slaver), som udførte manuelt og monotont arbejde, og i stedet benytte sig af de som oftest mere effektive maskiner, der ikke var lige så dyre i drift for ejeren. Mekaniseringen af samfundet har muliggjort en udvikling, som ikke kunne finde sted uden maskiner. Men den fossile energi, som danner grundlag for industrialiseringen, er lagret over mange millioner år, og vi bruger det hurtigere, end Jorden kan producere det (se afsnit 2.2 og evt. 2.7).

Billede: Den danske olieproduktion udgør kun en halv procent af verdens olieproduktion. Den europæiske produktion er 7 procent. Til gengæld tegner Europa sig for 25 procent af verdens olieforbrug. Kilde: Olje og Energiforum

 

Øvelse:

Undersøg på nettet hvordan en forbrændingsmotor skaber bevægelse og forklar processen. Se f.eks. auto.howstuffworks.com, men find også selv andre sider.

 

3.4. Det fossilfrie samfund

Imidlertid ser det ud til, at verdens befolkning kun kommer til efterspørge mere energi, og ønsket om ikke-fossile energikilder har været fremtrædende siden starten af halvfjerdserne, og senere er bæredygtig og vedvarende energi kommet i fokus.  Vedvarende energi kommer fra kilder, der ikke løber tør, som f.eks. sol og vind.

Med Oliekriserne i 1973 og 1979 blev ønsket om et samfund, som ikke var så afhængig af olie, meget udbredt i Danmark og store dele af den vestlige verden. Oliekrisen opstod, fordi flere olieproducerende lande i Mellemøsten sænkede udbuddet af olie som led i en international politisk konflikt. Olien viste sin evne som et økonomisk våben: Selvom olieudbuddet kun reduceredes med 6 %, tredobledes prisen. Da Vesteuropa stort set kun blev forsynet med energi fra Mellemøstens olie, var prisstigningen en brat opvågnen: Vestlige regeringer ville ikke være afhængige af stater, som blev set som ustabile, og som havde en ganske anden politisk dagsorden end Vesten.

I flere lande førte dette til udbredelse af atomkraftværker, men ikke i Danmark. Folkelig modstand mod atomkraft gjorde, at vindmøllen (en teknologi som længe havde været kendt men som ikke havde haft tilstrækkelig interesse) blev et vigtigt fokus for dansk energiproduktion. Oprindeligt fokuserede danske energistrategier på vindmøller som en politisk uafhængig energikilde. Nu er vindenergi og vindmølleindustrien i sig selv blevet et vigtigt brand for Danmark, og i Energiforliget fra 2012, er der en målsætning om, at cirka 50 % af Danmarks energiforbrug skal kunne dækkes af vindmøller.

Bæredygtig energi er for mange blevet så vigtig en prioritet (og i sig selv betydningsfuldt som brand), at selv nogle lande, som tjener styrtende på olieproduktion, investerer i grøn energi. Videoen nedenfor præsenterer byen Masdar i Abu Dhabi som et eksempel på en vision om, og et laboratorium for, en by, drevet af fremtidens grønne energiformer og energibesparelser.

Vidste du, at…:

… Masdar er byplanlæggernes, ingeniørernes og arkitekternes håb om en bæredygtig by. Det er en dyr løsning at implementere globalt men kan ses som et laboratorium for bæredygtige løsninger, der passer til bylivet, og hvor nogle af de innovative idéer evt. også kunne bruges i allerede eksisterende byer. Ud fra de erfaringer, projekter som Masdar kaster af sig, kan man måske begynde at lave flere fossilfri løsninger i andre byer. Netop sådanne (forhåbentligt) fungerende levende laboratorier som Masdar viser, at et fossilfrit samfund ikke blot er en verdensfjern utopi – men kan blive en del af fremtiden udvikling af byer. Mange af teknologierne kan inspirere til nye, mere effektive og/eller billigere produkter, som har store potentialer i både den vestlige verden og i mindre velhavende dele af verden.

YouTube-video: ‘Masdar the Green City’

 

Øvelse:

Læs de to artikler nedenfor og svar på følgende spørgsmål: Hvorfor skulle Masdar være mere bæredygtig end andre byer? Diskutér hvor byens energi kommer fra, hvordan transporteres folk rundt, hvordan forholder byen sig til de omgivelser, den befinder sig i (både kulturelt, klimatisk og miljømæssigt)? Gør byen noget for at holde sit energiforbrug nede?

Find evt. selv flere informationer på nettet.

Bæredygtige teknologier kan flere steder fungere som et billigere og mere effektivt alternativ til energi fra fossile brændstoffer. Et eksempel på dette kunne være Roskilde Festival, hvor mange kreative grønne løsninger afprøves – og i flere henseender med den tanke bag, at teknologierne f.eks. skal kunne implementeres i flygtningelejre eller andre områder med begrænsede ressourcer efterfølgende. Fossilfri energi har nemlig ofte den store fordel, at det ikke kræver samme infrastruktur at få op at køre.

 

 

 

Vidste du, at…:

… Roskilde Festival af mange benyttes som en form for bæredygtigt ‘laboratorium’ i forhold til at få genereret energi?
Som festivalgænger lever man flere dage i træk på en mark, hvor det ofte kan være nødvendigt at tænke kreativt og anderledes for at opretholde nogle af de dagligdagselementer, der normalt tages for givet. På festivalen er det f.eks. ikke altid lige nemt at få opladt sin mobiltelefon, batterierne til et musikanlæg eller andre former for elektronik. Derfor er både festivalen, og en stor del af deltagerne, begyndt at fokusere på, hvordan man kan få strøm på alternativ vis, uafhængigt af fossile brændsstoffer.Herunder ses to bæredygtige eksempler på, hvordan festival-deltagerne selv er i stand til at generere den energi, som skal til for at få et givent system til at løbe rundt:

 

YouTube-video: ‘Roskilde Open – Official Green Camp’

 

YouTube-video: Roskilde Festival: Cykelgenerator @ Sustainable Lab (DTU)

Pga. det store klima- og bæredygtighedsfokus vil Roskilde Festival i senere kapitler igen blive benyttet som eksemplificerende case.

 

Øvelse:

Kan i forestille jer andre steder i verden, der vil kunne drage nytte af bæredygtige teknologier som dem på Roskilde Festival?

 

3.5 Forsuring af havene

Afbrænding af fossile brændstoffer har ført til en forøget CO2-udledning de sidste 150 år. Stigningen af CO2 og den medfølgende globale opvarmning har store konsekvenser for dannelsen af de kalklag i havene, som lagrer kulstoffet, fordi der sker en CO2-forsuring af vandet.

Definition: CO2-forsuring

CO2 har så stor en indflydelse på havenes pH-værdi, at en høj CO2-udledning kan få store dele af havets fødekæder til at kollapse. Dette sker, fordi CO2rent kemisk reagerer med vandet på en måde, at mindre skaldyr ikke får mulighed for at danne deres kalkskaller. Hvis man f.eks. sætter skaldyr i vand, der har en surhedsgrad, som forskere vurderer, at verdenshavene vil have i 2100, ætser vandet på kort tid skallerne væk. Se denne korte film:

YouTube-video: Ocean Acidification

Grunden til, at forsuring hænger sammen med CO2, er, at hydrosfæren og atmosfæren løbende har en udveksling af CO2. Når CO2-indholdet i luften bliver højere, f.eks. gennem afbrænding af fossilt brændstof, øges indholdet også i havene. Når CO2-koncentrationen i havene stiger, falder pH-værdien, fordi CO2, vand (H20) og de basiske karbonat-ioner (CO3–) bindes sammen og bliver til mindre basiske bikarbonat-ioner (HCO3-). En lav pH-værdi kan blive et stort problem for specielt koraller, plankton og skaldyr, der har brug for kalk (CaCO3, se evt. afsnit 2.2.3). Disse organismer vil få sværere ved at skaffe kalk, da karbonat-ionerne (CO3–) i stedet bruges til binding af CO2. Plankton og andre skaldyr er nogle af de nederste organismer i havenes fødekæde, og hvis verdenshavene forsures i en sådan grad, at der ikke kan dannes skaller, vil der være fare for, at store dele af fødekæden kollapser.

 

Et eksempel på et konkret miljø, der i denne kontekst er meget følsomt for temperaturændringerne, er koralrev.

Fakta:

I verdens koralrev lever op mod 2 millioner dyre- og plantearter (bl.a. 1/4 af alle fiskearter) og er derfor et af de områder med størst biodiversitet. Det er også derfor, at over 350 millioner mennesker er afhængige af fiskeri ved koralrevene verden over. Generelle skøn viser dog, at omkring 10% af verdens koralrev er døde inden for de seneste år – hovedsageligt pga. drivhusgasudledninger og andre menneskeskabte aktiviteter.

Koraller forveksles ofte med at være klipper eller planter, men de er rent faktisk sammensat af små dyr. At koraldyrene kan bygge massive koralrev skyldes både, at de lever i store kolonier, og at de bygger skeletter af kalksten (kalciumkarbonat, CaCO3) for at beskytte sig selv. Derfor er de som oftest hårde som klipper. Når korallerne dør, vokser nye koraller op oven på det tilbagestående kalkskelet. Derfor er det kun det yderste lag af et koralrev, som består af levende koraller. Der findes dog også bløde koraller, som ligner planter og træer.

Billede: Koralrev er baseret på karbonatmineraler.
Kilde: Wikimedia

 

 

Tropiske koraller lever i symbiose (gensidigt samliv) med alger, som forsyner korallerne med føde. Algerne lever beskyttet i koralvævet og modtager energi via fotosyntese, hvorefter korallerne optager algernes overproduktion af næringsstoffer. Da algerne er afhængige af sollys, er tropiske koralrev begrænset til de øverste 60 meter af havet . Det er også algerne, der giver korallerne de strålende farver, fordi de producerer pigmenter, der kan ses gennem korallernes gennemsigtige kroppe. Udover næringsstoffer fra algerne lever korallerne også af smådyr, der fanges med korallernes tentakler.En stor trussel for de tropiske koraller er den globale opvarmning. Hvis vandet bliver for varmt, stresses algerne, der bor i korallerne, og forlader dem. Korallerne mister derved deres farve og dør hurtigt, hvilket også kaldes ‘blegning’. En anden trussel for korallerne er havenes forsuring, fordi faldet i pH gør det vanskeligere for korallerne at danne og bevare deres kalkskelletter. Begge disse faktorer skyldes stigningen af atmosfærens indhold af CO2.Under FN’s klimatopmøde offentliggjordes en rapport, hvori der stod: “Hvis de nuværende tendenser for CO2-udledningen fortsætter, kan mange af de tilbageværende koralrev være tabt inden for de kommende 20-40 år.”

Det er vigtigt at tænke løsningsorienteret, og et eksempel på genetablering af havenes kemiske balance kan ses på Bali, hvor man vha. naturlige processer har forsøgt at genskabe ødelagte koralrev.

Vidste du, at…:

… der på Bali, Indonesien, findes et restaurationsprojekt, som fokuserer på genoprettelsen og bevaringen af koraller i Pemuteran-bugten ud for den nordlige kyst?
Indonesien er i besiddelse af 14% af verdens koralrev (85.700 km2) og er derfor også et af de lande med den største diversitet af koraller.
Kun 6% af revene i Indonesien er dog i en sund tilstand, hvilket har store konsekvenser for livet under havoverfladen. Revene er i vid udstrækning blevet ødelagt af aktiviteter såsom:

  • dynamit- og cyanidfiskeri (hvor fiskere enten smider dynamit eller gift i vandet, hvorefter man indsamler de døde fisk)
  • forurening
  • overudnyttelse
  • ikke-miljøvenlig turisme (hvor turister enten brækker stykker af korallerne eller træder på dem under svømmeture)
  • klimaforandringer

Det betyder, at de rev der tidligere var tæt bevokset med koraller og fyldt med fiskearter ikke er i stand til at reproducere sig selv. I mange tilfælde er disse steder nu derfor ikke andet end ‘murbrokker’ under havets overflade, ufrugtbare for fisk at leve i.

Derfor startede man i år 2000 et projekt i Pemuteran-bugten på Bali, der havde fokus på genskabelsen af koralrevene.


YouTube-video: ‘Bali Ramblings: Shortcut – Biorock Artificial Reef’

 

Under vandet har man placeret store metalkonstruktioner, hvorigennem der sendes en lav spænding af elektrisk strøm genereret af solpaneler og små vindmøller på havoverfladen. Denne metode indebærer, at elektriciteten – gennem metallet – reagerer med vandet, så en elektrolyse (adskillelse af stoffer vha. elektricitet) igangsættes og omdanner havets kuldioxid (CO2) til karbonat (CO3).

Således byttes brinten, H2, i kulsyre (H2CO3) ud med calcium (Ca++), så der dannes kalk (CaCO3) på metalrørenes overflade. Brinten (H2) bobler op til overfladen, og pH-værdien øges. Produktet der dannes, kalder man ‘biorock’, som er en syntetisk kalkklippe, produceret af naturen selv. Koraller, muslinger, østers, rurer, sand-producerende koralalger og andre organismer, der producerer deres skaller og skeletter fra kalksten, finder denne ‘biorock’ ideel til hurtig vækst og den er derfor et eftertragtet levested. Biorock-teknologien vil derfor øge biodiversiteten, og hurtigt vil kalkstenen dækkes af farvede koraller. Diversiteten gør området til et velegnet levested for fiskene i havet, som tiltrækkes, og densiteten øges. Korallerne vokser her omkring 3-6 gange hurtigere end frit i havet. Derudover menes det, at overlevelsesevnen for koraller på de kunstige rev er 10 gange større, hvis havområdet f.eks. hærges af tropiske cykloner eller miljøændringer (som global opvarmning).

Kilde: globalcoral.org

 


YouTube-video: ‘Ocean acidification… in a nutshell’

Med udgangspunkt i CO2 og havenes forsuring ser professor Kathrine Richardsson her på, hvordan man aktivt kan rette op på nogle menneskeskabte og ikke-menneskeskabte klimaændringer.

YouTube-video: ‘Faktaspot om Klima: Professor Kathrine Richardson, Københavns Universitet’

 

Opsummering:

  • Fossile brændstoffer: Er de forskellige former for energikilder, som opstår når organisk materiale over millioner af år udsættes for højt tryk og varme. Eks. Olie, naturgas, kul.
  • Bæredygtig energi: Er energi, som ikke bruges hurtigere end den dannes. F.eks. sol-, jord, vand og vind.
  • Industrialisering:  En proces, som startede omkring år 1800, hvor mennesket begyndte at bruge maskiner, som gennem tilførsel af energi (kul, olie) kunne udføre arbejde

[ssquiz id=2 qrandom timer=20]

Link til kapitel 4: Klimaforandringer

More...