5. Forbrugssamfundets Klimapåvirkning

Dette kapitel fokuserer på, hvordan danskeres daglige forbrug hænger sammen med mere overordnede økonomiske og naturlige processer, og hvordan dagligdagsvalg mellem forskellige produkter kan få betydning i forhold til at styrke eller bremse global opvarmning.

Den menneskelige påvirkning af økosystemet (MPØS) kan, simplificeret, udregnes ved at se på antallet af mennesker på jorden (B), den mængde affald som produceres og afgives til naturen (A) samt ressourceforbruget (F), der inkluderer både olie, vand og andre håndgribelige ressourcer, men også jordens økologiske services som eksempelvis absorption af CO2.

 

Kapitlet her tager udgangspunkt i forbruget (F), hvor forbrugerens udledning i centrum. Ressourcer og madproduktion, der også inkluderes under forbrug i formlen, vil blive gennemgået i de efterfølgende kapitler. Senere hen vil der i et andet  kapitel også blive gået i dybden med affald (A).

Definition: Menneskelig påvirkning af økosystemet (MPØS)

MPØS = f(B x A x F)MPØS: Menneskelig påvirkning af økosystemet
B: Befolkning – antal mennesker på jorden
A: Affald – mængde af affald vi som mennesker producere pr indbygger
F: Forbrug – mængde af ting vi forbruger pr indbygger, hvilket inkluderer mængden af energi og ressourcer der anvendes i produktionen.

Kilde: (Global Environmental Politics 2010: Chasek et al.) 

I dette kapitel gennemgås, om det er fødevarer, transport, flyrejser eller andre ting, som udgør den største udledning, og derudover hvilke valg man kan træffe, både som samfund eller som enkeltperson for at leve et godt liv uden at skade klimaet og miljøet i så høj en grad. I senere kapitler vil der bl.a. blive gået i dybden med faktorer ressourcer, madproduktion og madspild.

Øvelse:

Foreslå hvilke faktorer der udleder drivhusgasser for et land som Danmark (f.eks. landbrug), for et gymnasium (f.eks. computere) og for en husstand (f.eks. kød).
Tænk over: Hvilke drivhusgasser findes der? Hvordan udledes de? Prøv at lave en overordnet liste over kilder til drivhusgasser, og find ud af hvor store disse kilder er i f.eks. Danmark eller USA.

 

5.1 Kyoto

I Kyotoaftalen, som er FN’s klimaaftale fra 1997, opgøres et lands CO2-udslip som det udslip, der foregår inden for landets grænser. Ud over udledning fra transport, samt produktion af el og varme, kommer udledninger fra industrien og landbruget oveni. Udregnet på den måde udleder Danmark ca. 12 ton CO2e pr. indbygger.

Billede: Forbrugsgoder solgt af vestlige firmaer bliver i stigende grad produceret i Kina eller andre lande med lave lønninger. Billedet viser, at selvom tøjfirmaet markedsfører sig som amerikansk, foregår vareproduktionen i Kina. Dermed bliver Kina ifølge Kyoto-protokollen gjort ansvarlig for CO2-udledninger, der til en vis grad sker som følge af amerikansk efterspørgsel.
Kilde: Wikimedia

Rent praktisk er det nemmest at opgøre et lands CO2-udslip som det, der foregår inden for landets grænser, og det er under alle omstændigheder de eneste udledninger, det enkelte lands regering kan påvirke.

Men det er ikke alt, der bliver produceret i Danmark, som også bliver brugt her. For eksempel bliver en stor del af Danmarks landbrugsproduktion eksporteret til resten af verden. Særligt produktion af kød og andre animalske produkter udleder store mængder drivhusgasser. Når andre lande dækker deres forbrug af kød og mælk med produkter fra Danmark, bliver disse udledninger altså ikke regnet med i deres nationale regnskab men i det danske. På samme måde er der mange af de varer, man køber i Danmark, som ikke produceres i landet. Dermed nyder Danmark, i dette regnskab, godt af, at andre lande producerer mere, end de selv kan bruge.

Billede: Store områder, hvor der tidligere stod tropisk regnskov, er i dag omlagt til sojaproduktion
Kilde: Mongabay

En stor del af udledningen fra den danske landbrugsproduktion sker f.eks. i Sydamerika, fordi de producerer store dele af den soja som, danske landmænd benytter til at fodre deres husdyr med. For at producere denne soja, fældes der regnskov for at få plads til nye landbrugsarealer, og det udleder store mængder CO2.

Når udledningerne fra produktionen af varer, der forbruges i et land, tilskrives et andet land, kalder man det CO2-eksport. En vigtig årsag til, at Danmark har kunnet have økonomisk vækst uden at have vækst i CO2-udslippet, er, at vi har ’eksporteret’ vores udslip til lande, hvor det er billigere at producere varer. Reelt set har den enkelte dansker altså forøget sit udslip ved at købe flere ting, som udleder mere CO2 under produktionen, mens Danmark ud fra denne beregningsmodel ikke har udledt mere.

Figur: Dette kort viser, hvordan nogle af Verdens største økonomier udveksler varer. Tallene er ikke opgjort i kroner (som det normalt vil gøres) men i den mængde megaton CO2, det har krævet landet at producere varerne. Herved ses det tydeligt, hvordan Kina udleder store mængder CO2, fordi vestlige forbrugere får mange varer fra kineserne. Altså er Kinas nationale udledning per indbygger rigtigt høj, mens den kinesiske forbrug per indbygger ligger forholdsvis lavt.
Kilde: PNAS, Proceedings of the National Academy of Science

Øvelse:

Kig på din beregningsmodel fra før. Tager den højde for CO2-eksport? For forbrug af varer? Hvis ikke, så opstil en ny model der gør.

 

5.2 Forbrugerens udledning

CONCITO udgav i 2010 en rapport, der beregnede den gennemsnitlige danskers CO2-udledning som forbruger (rapporten kan ses her). Den byggede på en model, der udregnede drivhusgasudledningen fra en lang række varegrupper. Der blev så udregnet, hvor stor en CO2-udledning produktionen af hver af disse varegrupper udledte  inden for Danmarks grænser. Derefter blev der set på, hvor mange af disse varer Danmark importerer (og som man derfor også må have et ansvar for), og hvor mange der eksporteres (og dermed ikke har ansvar for). Hvis man kalder disse tre tal for henholdsvis P (produktion), I (import) og E (eksport), kan den samlede udledning, U, udregnes for de varer, som forbruges i Danmark ved hjælp af ligningen:

U = P + I – E

Hvis man dividerer U med antallet af personer i Danmark finder man ud af, hvor meget en dansk forbruger udleder i gennemsnit.  Ifølge fremskrivninger fra FN’s klimaråd (IPCC), må hver borger i Verden udlede omkring 2 tons i 2050, hvis selvforstærkende klimaforandringer skal undgås.
CONCITO’s udregninger viste, at den gennemsnitlige danske forbruger udledte ca. 13 ton CO2e gennem sit forbruget, og 6 ton gennem udledninger fra fælles forbrug (offentlige institutioner, veje, kloakker, vandforsyning, forsvar mm). Der er altså tale om 19 ton i alt, 9 gange så meget, som man ifølge IPCC bør udlede i 2050.

Hvis danskerne skal reducere deres forbrug til noget, der bare minder lidt om 1/9 af det nuværende, kræver det drastiske ændringer i vores tilgang til forbrug.

 

5.3 Hvilket forbrug?

”Spar på vandet, sluk lyset og lad være med at køre i bil!” CONCITO har kortlagt fire familiers forbrug (som præsenteres senere i kapitlet), og citatet kommer fra faren i ’den Kreative Byfamilie’ om, hvordan han husker miljøvenlighed i sin opvækst under 70’ernes oliekrise. De selvsamme tre faktorer ligger også i dag til grund for mange unges klimabevidsthed, men det er dog ikke her, den største udledning finder sted.

Figur: Således ser gennemsnitsdanskerens CO2-udledning ud (målt i tons), hvis man opdeler det i overordnede kategorier.

Klimavenlig adfærd handler ikke kun om at slukke for lyset efter sig, og at cykle når man skal på indkøb. Beregninger viser, at den største udledning hænger sammen med indkøbet af (og dermed også produktionen af) varer – og ikke af selve brugen af disse. Man skal altså forsøge at få et givent produkt til at holde så lang tid som muligt, inden man køber et nyt.

De største kilder til en gennemsnitsdanskers CO2-udledning er forbrugsgoder og mad, der tilsammen udleder 7,9 ton CO2 (hvilket svarer til 64 % af den personlige udledning). De kilder til udledning, man normalt hører om i medierne som biltrafik, el og varme, udgør 3,2 ton CO2 (svarende til ca. 25%). De sidste 1,6 ton (ca. 11 %) udgøres af serviceydelser og flytrafik. Privatforbruget løber altså op i ca. 13 ton CO2, hvortil der lægges 6 ton fra offentlig drift, som eksempelvis sygehuse, skoler, fængsler, vejanlæg osv.

Disse tal er for en gennemsnitlig dansker, men der kan være stor forskel fra person til person.

El, varme og transport udgør omkring en fjerdedel af gennemsnitsdanskerens globale CO2e-udledning, hvilket svarer til nogenlunde den udledning, der er forbundet med fødevarer. Hovedudledningen er knyttet til materielle forbrugsgoder (’Ting og sager’ på figuren), herunder f.eks. produktion af bygningsmaterialer og biler (selve bilen – ikke kørsel).

Fødevarer og materielt forbrug er altså de to områder, hvor danskerne udleder mest CO2, og det er derfor også et vigtigt område at fokusere på. Dette kan være nyt for mange, hvilket skyldes, at det er kompliceret at gennemskue udledningen på disse områder, fordi meget CO2 udledes i selve produktionen, mens der ofte udledes lidt i perioden fra produktet købes i butikken til det smides ud.

 

Øvelse:

Kig igen på din beregningsmodel. Tager den højde for forbrug?

Hvis ikke, så juster den.

 

Vidste du, at…:

… der i produktionen af en bærbar computer faktisk udledes så stor en mængde CO2, at det svarer til et strømforbrug, hvor computeren konstant står tændt i ca. 8 år? Mange udskifter computeren oftere end hvert 8. år, og der vil derfor være gode klimamæssige perspektiver i at købe langtidsholdbare (og opgraderbare) computere i stedet for løbende at skifte billigere computere ud. Sådan går udviklingen dog ikke. Læs artiklerne herunder om fænomenet planlagt forældelse:

 

5.4 Forskelligt forbrug

Der er et stort potentiale i at reducere sit CO2-udslip, hvis man er villig til at omlægge forbruget. De fleste mennesker forholder sig til, hvordan deres økonomiske budget ser ud, for at finde ud af, hvad de har råd til. Den grønne tænketank CONCITO anbefaler, at man også ser på sine køb ud fra et ’CO2-budget’.

Tænketanken har lavet en undersøgelse over fire husstandes forbrug. De fire husstande repræsenterer to børnefamilier, et ældre ægtepar og en studerende, som alle havde vidt forskellige forbrugsmønstre. Det viste sig, at husstandene udledte mellem 8 og 27 ton CO2e pr. person (hvis man ser bort fra de 6 ton som udledes af offentlige institutioner).

De tre familier og den studerende blev bedt om at registrere, hvad de brugte deres penge på, og på baggrund af disse tal blev CO2e-udledningen opgjort. De fire husstande og deres udledninger beskrives i boksene nedenfor. Tallene på figurerne er familiernes udledning i hver gruppe, opgjort i kg CO2e. Alle familier har et unikt forbrug, men de fire husstande repræsenterer nogle generelle tendenser, som vil blive fremhævet. OBS: ALLE tal i de kommende figurer er opgjort i udledning pr. person i husstanden – og er derfor ikke et udtryk for husstandens samlede udledning.

Den første familie benævnes ’de velhavende bedsteforældre’. De har et stort hus på 275 m2, som også er det hus, deres børn er vokset op i. Men da børnene er flyttet, har de meget plads, som skal opvarmes og vedligeholdes. Generelt har familien en del penge, når de faste regninger er betalt, og derudover kan det nævnes, at manden er glad for biler, og derfor har de tre af slagsen. Se deres udledning i nedenstående diagram:

Figur: De velhavende bedsteforældre forbruger for ca. 350.000 kr. pr. person om året og udleder i alt 27,3 ton pr. person ved deres forbrug. Tallene i figuren er antal kg CO2e.

Den anden familie, ’den kreative byfamilie’, er en familie med to børn. Begge forældre er skuespillere, de bor i en lejlighed i København og har en gammel bil, de benytter i begrænset omfang. Moderen er vegetar, så de spiser ikke meget kød, og de smider heller ikke ret meget mad ud. Desuden køber de ikke særlig mange ting, og de ting, de køber, er god kvalitet. Se deres udledning i nedenstående diagram:

Figur: Den kreative byfamilie bruger ca. 115.000 kr. pr. person og udleder i alt 7,9 ton pr. person ved deres forbrug. Tallene på figuren er antal kg CO2e.

 

Den studerende går på Journalisthøjskolen i Århus, hvor hun bor på kollegium. Hun har et relativt lavt rådighedsbeløb og køber næsten ikke andet end mad, tøj, sminke og rejser. Den store udledningspost er, at hun rejser så ofte som muligt. Hun spiser klimavenligt, men hendes madudledning er relativt tæt på gennemsnittets, fordi hun har svært ved at finde mad i mængder, der passer til en husstand på én person: Mange ting sælges i pakker af en størrelse, som passer til en kernefamilie, og derfor resulterer der ofte i, at enlige har et højt madspild.

Fjerde familie ,’den aktive forstadsfamilie’, sørger for, at deres mange rejser og udflugter primært foregår inden for landet eller i Europa. De går meget op i friluftsaktiviteter, som de køber udstyr til, men ellers køber de ikke så mange ting. De har en ældre bil, som de kører landet rundt i.

Figur: Den aktive forstadsfamilie bruger ca. 120.000 kr. pr. person og udleder i alt 8,5 ton pr. person ved deres forbrug. Tallene på figuren er antal kg CO2e.


Figur: Den studerende bruger ca. 140.000 kr. om året og udleder i alt 19,6 ton ved sit forbrug. Tallene på figuren er antal kg CO2e.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle tal er udledning pr. person, så udledningen for hele ’den aktive forstadsfamilie’ på fire personer er f.eks. 34,4 ton CO2e. Som nævnt i sidste afsnit har hver person derudover også en udledning på 6 ton pr. person gennem offentligt forbrug.

Figur: Y-aksen viser antal tons CO2e

Den store forskel i de fire familiers udledninger viser, at det ikke alene er størrelsen på ens forbrug, der har betydning, men også hvad man forbruger. Den studerende har et lavt forbrug, da hun er på SU men har en relativt høj udledning, fordi det, hun bruger penge på, er meget energikrævende. Omvendt har den kreative byfamilie et stort forbrug, men da de i høj grad bruger deres penge på ting, der ikke kræver lige så meget energi at producere, udleder hele familien på fire kun dobbelt så meget CO2e som den studerende – altså halvt så meget pr. person.

 

Vidste du, at…:

A Shopper

Billede: A shopper’s high
Kilde: couponcabin.com

Excuses, Excuses, Excuses

Billede: Excuses
Kilde: modainpelle og visual.ly

…. man i modeindustrien taler om, at moden siden midten af firserne har udviklet sig til ‘fast fashion’, hurtig mode. Det vil sige, at tiden fra tøjet ses på catwalken (hos store modehuse under modeuger) til de findes på stativerne hos budgettøjkæder er blevet meget kort. Dermed er modebranchen accelereret:  Nogle modehuse er nu oppe på 18 årlige kollektioner. Man skal altså være hurtigt ude for at kunne følge de nyeste tendenser, som kræver meget udskiftning i garderoben (eller en stor én af slagsen) for at kunne følge med.

Problemet med denne tendens er imidlertid, at bomuld, som er den mest sprøjtede landbrugsafgrøde, udgør 5 % af verdens landbrugsareal, fragtes jorden rundt og udleder derved meget CO2.

En af grundene til disse store skift er, at tøjpriserne er faldet drastisk, og pga. den hurtige modeudvikling har mange ikke råd eller lyst  til at bruge mange penge på tøj, som alligevel snart er umoderne. For eksempel går kun omkring 2 procent af amerikanernes tøjbudget går til reparationer.Ifølge studier fra Cambridge University smider borgerne i Storbritannien (UK) i gennemsnit 30 kg tøj ud per år, hvilket svarer til ca. 150 t-shirts.  Ifølge BBC bliver 30 % af disse borgeres tøj aldrig brugt, og i gennemsnit bruges et stykke tøj kun 6 gange, før det smides ud. Ifølge en undersøgelse fra UCL bruger folk i Storbritannien kun 37 % af deres tøj regelmæssigt.

Et par jeans udleder ca. 40 kilo CO2e i produktion. Så hvis de kun bruges én dag, svarer det til 40 kg CO2e per brugsdag. Hvis de derimod bruges f.eks. 300 dage svarer det til 133 gram CO2e per brugsdag. At bruge ting flere gange reducerer altså CO2-udledningen på sigt.

Øvelse:

Undersøg dit klædeskab. Lav en liste over tøj og sko.
Noter ud for hvert stykke tøj om det er genbrug, helt nyt, ½ eller år, 1 år, 2 år gammelt, eller ældre.

Lav en statistik over jeres tøj og sko i gruppen. Præsenter dernæst resultaterne for hele klassen.

 

Øvelse:

I ovenstående eksempel fokuseres på tøj, men på andre forbrugsområder ses der lignende tendenser til, at man køber mere og mere nyt frem for at genbruge og reparere. F.eks. køber vi ti gange så meget foto og videoudstyr som for 15 år siden.

Læs artiklerne nedenfor:

Tag et billede af mindst én ting du har købt (/fået), uden det var nødvendigt, og som du ikke bruger. Præsenter billedet for resten af gruppen diskuter derefter, om denne samfundsudvikling overhovedet er mulig ændre. Tag efterfølgende hovedpointerne op i klassen og diskuter dem i fælleskab.

 

5.5 Forskelle i beregninger af CO2-udledning

Forskellige måder at beregne CO2-udledningen på, kan være ganske afgørende for resultatet.  Eksempelvis har man i Danmark valgt at lægge vægt på en beregningsmodel, der viser, at Danmark har opnået økonomisk vækst samtidigt med en reduktion i CO2-udledningen. Ved andre opgørelser følger disse kurver hinanden, så økonomien vokser proportionelt med CO2-udledningen (proportionel vækst).

Figur: Her vises to forskellige måder at opgøre Danmarks CO2-udledning på. Den røde viser, hvordan den CO2e-udledning, der udledes indenfor Danmarks grænser per borger er faldende – og har været det længe. Den blå derimod tager udgangspunkt i, hvad danske borgere forbruger, og hvilken udledning der er knyttet til produktionen af disse ydelser og varer. Grunden til det store fald i den røde kurve er, at megen CO2-tung produktion er rykket ud af landet (outsourcet) til f.eks. Kina. Danskerne køber stadig varerne, men på den røde kurve inkluderes de ikke.

Når modellerne kan vise så forskellige resultater, kan det give anledning til lige så stor en politisk diskussion om, hvordan CO2-reduktioner opgøres, som hvor store reduktionerne skal være. Til sidst vil det undersøges, hvad man som forbruger kan gøre for at reducere sin CO2-udledning i forsøget på at undgå selvforstærkende klimaforandringer.

Ved klimatopmøderne i København (COP15) og i Mexico (COP16) blev verdens lande enige om at nedbringe deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser i en sådan grad, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt stiger med 2 grader (se afsnit 2.4.4. i foregående kapitel) i forhold til, hvad gennemsnitstemperaturen var før den industrielle revolution. Nogle lande har i den forbindelse med Kyoto-aftalen forpligtet sig til at nedbringe sit nationale udslip af drivhusgasser med en vis andel i forhold til udslippet i 1990. Herudover har EU eksempelvis lovet at nedsætte udslippet med 20 % i 2020 i forhold til udslippet i 2005.

Men for at kunne forfølge en sådan målsætning, må man også vide, hvor meget man udleder.


 

Opsummering

Nøgleord:

  • Forbrug er anskaffelse og brug af en (natur)ressource.
  • Eksport af udledninger. CO2-udledning er i flere almindelige beregningsmodeller knyttet til produktionslandet. Andre modeller tager udgangspunkt i, at hvis den producerede vare eksporteres, så bør CO2-udledningen regnes med i udledningerne for det land, der importerer varen.
  • Kyotoprotokollen er en klimaaftale fra 1997, hvor flere industrialiserede lande vedtog at reducere deres CO2-udledning. EU skulle reducere med 8 % i forhold til udledningen fra 1990 frem til 2008-2012. 

[ssquiz id=”5″]

Link til kapitel 6: Naturressourcer

More...