8. Madproduktion

Moderne landbrug og madproduktion har muliggjort, at Jorden kan befolkes af langt flere mennesker end tidligere og medført, at man bedre kan forberede sig på perioder med dårlig høst og ikke er så afhængige af årstidens afgrøder eller lokale afgrøder.

Problemet er dog, at 30 % af menneskets udledning af drivhusgasser opstår ved fødevareproduktion. Dette tal er blandt andet så højt, fordi der i processen fra jorden og til bordet er et spild på 30-50 % af hele udbyttet. Alene madspildet er kilde til CO2-udledning i nogenlunde samme størrelsesorden som hele transportsektoren. Derudover har landbruget muliggjort store drøvtyggende husdyrbestande, som på grund af deres fordøjelsessystem producerer store mængder af metan og står for omkring 15-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

8.1 Landbrugets udvikling

Opfindelsen af landbruget ses af mange som et af de største teknologiske fremskridt for mennesket. Da mennesket begyndte at plante korn, som man ellers havde ledt efter i naturen, eller tæmmede dyr, man ellers var gået på jagt efter, var man heller ikke nødt til at flytte rundt, som man gjorde i perioden som jæger-samlere. At være fastboende havde en hel række fordele. Hvor nomadiske jæger-samlere var nødt til at bo i telte eller letbyggede huse, kunne fastboende bønder bygge stærkere huse, der kunne modstå vind og vejr. Jægere-samlere var hele tiden nødt til at skaffe mad, mens bønder i stedet kunne opbevare korn på lagre til vinteren eller til år med dårlig høst.

Som beskrevet i kapitel 3, førte landbruget også til, at mennesket for første gang for alvor begyndte at ændre på landskabet: Skove blev ryddet for at få plads til marker og græsningsarealer til dyrene, og med tiden begyndte man også at dræne moser og ændre flodernes løb for at få mere sammenhængende landbrugsjord. I Østasien konstruerede man store, kunstige vådområder for at dyrke ris. Landet blev formet til at tilpasse sig menneskets behov, hvor mennesket tidligere tilpassede sig naturens muligheder.
I forhold til kulstofkredsløbet (se kapitel 2), er det klart, at fældningen af skove fører til ændringer i det hurtige kredsløb. Selvom korn på markerne også optager CO2 fra atmosfæren, kan det ikke sammenlignes med skovarealer, idet der ikke er noget landskab, der indeholder så meget kulstof pr. kvadratmeter som skov. 

Vidste du, at…:

… Kina for ca. 3000 år siden stort set var ryddet for skov, og Vesteuropa var omkring år 700 var så opdyrket, at man lavede de første fredningslove for at beskytte de få tilbageværende skovarealer? I andre dele af Verden gik udviklingen langsommere, både af teknologiske årsager og fordi klimaet ikke var lige så velegnet til landbrug. Der findes derfor stadig store skove omkring Ækvator og i Skandinavien, Canada og Rusland.

Figur: Verdens skove ligger primært i to bælter, et omkring ækvator og et i Skandinavien, Rusland og Canada.
Kilde: fao.org

 

8.2 Metan

Billede: Oversvømmede rismarker er en stor kilde til udledning af metan. Metan er en drivhusgas, som kan forblive i atmosfæren i 10-15 år og kan tilbageholde varmen 23 gange så effektivt som CO2.
Kilde: thorStraten

Udover at udlede CO2 ved fældning og afbrænding af skov, har landbrugsdrift også altid haft en indflydelse på indholdet af metan i atmosfæren. Metan er en drivhusgas, der bliver skabt ved anaerob (iltfri) nedbrydning af organisk materiale – det vil sige nedbrydning i et iltfattigt miljø som i søer, i maven på køer eller under mulden på marker. I fraværet af ilt kombineres kulstof og brint af bakterier, der laver metan. Ligesom ved nedbrydning med ilt til CO2, får de energi ud af processen.

Dyrkning af ris kræver store, kunstige vådområder, hvor den anaerobe nedbrydning finder sted, hvilket gør risproduktion til en væsentlig metankilde. 10 % af de samlede menneskelige udledninger af metan stammer således fra oversvømmede rismarker.
En endnu større kilde til metan er husdyr, især drøvtyggere som køer, geder og får. En drøvtygger som koen har et komplekst fordøjelsessystem, der populært kaldes koens fire maver (se figuren nedenfor). Dette system er nødvendigt for at kunne fordøje græs. Den første af de fire maver, vommen, er en stor sæk, hvor græsset efter tygning nedbrydes af bakterier og enzymer og sendes derfra videre til de andre tre maver. Denne nedbrydningsproces foregår under anaerobe forhold, og der udvikles derfor store mængder metan, som kommer ud via bøvser, eller når dyret prutter.

Figur: Koens foder kommer først ned i vommen, hvor det nedbrydes, og koen tygger drøv i mange timer. Foderet ledes videre til netmaven, så til bladmaven og til sidst ned i kallunen. Denne mave minder mest om menneskets mave. Her sker den sidste nedbrydning af foderet, så kroppen kan optage næringsstofferne.

Figur: Udviklingen i globale husdyrhold, drøvtyggere.
Kilde: FAO

Jo flere drøvtyggende husdyr, der holdes, desto højere bliver atmosfærens metanindhold. Siden 1960 er antallet af køer steget med 50 % og antallet af geder med 200 % (se figuren herunder), og der er i dag ca. 3,5 milliard drøvtyggende husdyr på verdensplan. Til sammenligning anslås der at være cirka 75 millioner vildtlevende drøvtyggere på verdensplan.

Langt de fleste drøvtyggere i verden er altså husdyr, og de 3,5 milliarder dyr er da også ansvarlige for 15-20 % af den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Derudover er der fra landbrugets side et væsentligt bidrag til drivhusgasser fra gylle, som er urin og ekskrementer fra dyrene. Disse stoffer nedbrydes til metan og N2O, en anden kraftig drivhusgas. I Danmark og andre vestlige lande bliver svin og køer endvidere fodret med sojabaseret proteinfoder for at få dem til at vokse hurtigere. Det meste af den soja, der bruges til foderet, bliver dyrket i Brasilien eller andre tropiske lande, hvor man fælder regnskov for at gøre plads til marker og kunne opfylde den stigende efterspørgsel. Kødproduktion er dermed også medvirkende til den afskovning, der udgør 17 % af den samlede udledning af drivhusgasser.

Se denne video og hør, hvordan lejren Vegan Cowboys på Roskilde Festival mindsker deres kødforbrug:

YouTube-video: ’Camp Vegan Cowboys (Green Camp @ Roskilde Festival 2011)

8.3 Madspild

Hvis man regner rydning af skov med, er produktion af mad kilde til 30 % af det samlede menneskelige udslip af drivhusgasser. En stor del af dette udslip kan undgås, hvis madspild minimeres. På verdensplan anslås det, at der fra høst til fortæring spildes 30-50 % af den samlede mængde mad, der produceres. Det svarer til, at 9-15 % af de samlede drivhusgasudledninger skyldes produktion af mad, der i sidste ende kasseres. Til sammenligning står hele transportsektoren for 13 %.

Madspild skyldes en lang række forhold, hvor størstedelen er knyttet til detailhandlen og forbrugerne.

Definition: Madspild

I en husstand defineres madspild som fødevarer, der er indkøbt eller tilberedt, men som man har valgt ikke at spise. Madspild inkluderer ikke madaffald, som ofte opstår under madlavningen som f.eks. knogler, skræller, osteskorper, æggeskaller osv.

Vidste du, at…:

… omkring 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren? Derudover kasseres ca. 237.000 ton i de danske husholdninger. Den samlede værdi af madspildet i Danmark vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året.

 

Det er ofte svært for landmænd at sælge frugt og grønt, der ikke lever op til supermarkedernes forholdsvis snævre krav til størrelse. Den naturlige variation i eksempelvis et æbles størrelse gør, at en stor del af en æblehøst falder udenfor størrelseskravene, bliver usælgelig og ender som madspild. Andre kilder er, at producenterne bevidst overproducerer for at være sikre på at kunne opfylde deres kontrakter med opkøberne, og at supermarkederne ofte har en politik om altid at have fyldte hylder og derfor køber mere ind, end de regner med at sælge. De pakkede madvarer, som man kan købe i detailhandlen, er ofte tilpasset større husholdninger, selvom 40 % af alle danske husholdninger består af én person (f.eks. kan det ofte betale sig at købe 2 kg kartofler i stedet for 1/2 kg, eller 10 stk. frugt i stedet for 5, pga. mængderabat). Disse personer har derfor svært ved at købe portioner, der svarer til deres behov og må ofte smide store mængder mad ud.

Herunder ses det årlige madspild per person i forhold til husstandens størrelse. En husstand med:

  • 1 person har i gennemsnit et madspild på 98,8 kilo
  • 2 personer har i gennemsnit et madspild på  65 kilo
  • 3 personer har i gennemsnit et madspild på 67,6 kilo
  • 4 personer har i gennemsnit et madspild på 57,2 kilo
  • 5 personer har i gennemsnit et madspild på 46,8 kilo
  • 6 personer og derudover har i gennemsnit et madspild på 52 kilo

Kilde: stopspildafmad.dk

Vidste du, at…:

… hvis man køber mad i området ’Sustainable Zone’ ved Odeon-scenen på Roskilde Festival, kan maden være varmet op af biogas fra madrester? Først finthakkes madresterne i en stor blender, som drives af en cykel. Dernæst kommes resterne i en reaktor, hvor det nedbrydes og omdannes til biogas (fermentering), som kan brændes af og opvarme mad. Se nedenstående video fra 2011, hvor projektet blev testet i en mindre skala:

 

Man kan læse mere om projektet her: videnskab.dk

YouTube-video: ‘Fermentering på Roskilde Festival @ DTU Sustainable Lab’

 

Øvelse:

Se videoen fra Stop Spild af Mad og undersøg på nettet, hvilke tiltag der gøres på for at begrænse CO2-udledningen på madområdet. Se også videoen om Roskilde Festivals madpolitik og læs artiklen om biogasreaktoren (ovenfor) for at få inspiration. Diskuter derefter i klassen hvilke konkrete tiltag, der kunne tages i brug for at mindske madspild – både i forhold til landbrug og supermarkeder, jeres gymnasium og jeres hjem.

YouTube-video: ‘Danmark har madspild for milliarder – Stop Spild af Mad sætter fokus på madspild


YouTube-video: ‘Roskilde Festivals Madpolitik’

 

[ssquiz id=”8″]

More...