2. International klimapolitik

Historisk set er klima og miljø ikke blevet betragtet som væsentlige emner for nationale staters grundlæggende interesser i den internationale politik. Men siden 1980’erne er behovet for at minimere de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af miljø- og klimaudfordringer vokset. Det er sket i takt med en stor global befolkningstilvækst og en større forståelse af, at de globale miljøudfordringer i stigende grad påvirker den globale økonomiske udvikling, internationale konflikter og politisk stabilitet. Klimaforandringerne er et eksempel på en global miljøudfordring, som vil komme til at påvirke alle lande.

Åbning af klimamøde i Bonn, april 2013.
Kilde: adoptanegotiator, Flickr (creative common)

Global opvarmning vil medføre en stigning i ekstreme vejrfænomener, som vil påvirke den økonomiske udvikling og politiske stabilitet – eksempelvis ved store ændringer i den globale fødevareproduktion og drikkevandsforsyning.

Det er derfor nødvendigt, at der opnås et bredt internationalt samarbejde for at kunne stabilisere mængden af drivhusgasser i atmosfæren og på den måde begrænse den globale opvarmning.

Dette kapitel vil introducere den internationale klimapolitik i relation til Nord- og Syddelingen. Kapitlet er opbygget på følgende måde:

  • Først bliver strukturen af den internationale klimapolitik beskrevet.
  • Efterfølgende bliver der set på hvilke aktører, som gør sig gældende i forhandlingerne. I den forbindelse gennemgås også, hvordan politiske og økonomiske interesser påvirker forhandlingsprocessen.
  • Dernæst præsenteres en gennemgang af, hvordan de internationale forhandlinger er forløbet i de sidste 20-30 år, og hvilke politiske aftaler der er lagt op til fremover.
  • Endeligt sættes fokus på Nord/Syd-delingen som en barriere for internationalt samarbejde: Hvordan de politiske spændinger mellem industrialiserede lande i Nord og udviklingslandene i Syd har været kendetegnende for den internationale klimapolitik.
     

2.1 Strukturen i den internationale klimapolitik

Klimapolitikken går på tværs af mange politiske områder som økonomisk politik, udviklingspolitik og ikke mindst sikkerhedspolitik. Grunden hertil er simpelt gengivet i modellen nedenunder, hvor man kan se, hvordan klimaforandringerne påvirker og påvirkes af eksempelvis økonomisk udvikling og velstand. Alt det skal inkluderes i klimapolitikken, og det stiller store krav til de internationale forhandlinger.

 

Figuren på overfor skal læses sådan, at man starter ved et hovedområde og dernæst følger pilen(e), som går ud derfra og for at se, hvilket andet område, der påvirkes. I underpunkterne ses det, hvordan det enkelte område mere konkret påvirkes af det forrige. Det kan eksempelvis ses, at ‘Udledning og ophobning af drivhusgasser i atmosfæren’ påvirker ‘Klimaforandringer’, hvilket konkret kommer til udtryk ved, ‘Temperaturerne stiger’, ‘Tørke og oversvømmelser’ osv. Gennemgå figuren:

 

Klimaudfordringen er kendetegnet ved en stor ulighed, som beskrevet i forrige kapitel, hvilket har skabt politiske spændinger i de internationale forhandlinger – hvilket vil blive gennemgået senere. Men samtidig er klimaforhandlingerne også stødt på andre barrierer, som har gjort det endnu sværere at nå til enighed om en effektiv reduktion af den globale drivhusgasudledning:

    • Kompleksiteten: Der er mange forskellige kilder til udledning af drivhusgasser, som komplicerer en effektiv indsats. Klimaudfordringen griber ind i de fleste sektorer, men det er nemmere fra politisk side at regulere én sektor eller én industri (som eksempelvis energisektoren eller kulindustrien) end samtlige sektorer og industrier.
    • Sammenhængen mellem energi og økonomi: Energiforbrug og energiproduktion er grundlæggende kilder til drivhusgasudledning og samtidig en vital del af ethvert lands økonomi og enhver borgers hverdag. Meget af den økonomiske vækst har i de sidste hundrede år været baseret på forbrænding af fossile brændsler. Når man skal reducere sin drivhusgasudledning stiller man samtidig store krav til ændringer i forbrug og produktion af energi. Det påvirker store magtfulde økonomiske og politiske interesser – også på tværs af landegrænser. Eksempelvis har store nationale og multinationale virksomheder mange ressourcer til at påvirke den nationale og internationale politiske proces og dermed gøre det sværere at gennemføre politiske tiltag. Dette kaldes også lobbyisme.
    • Videnskabelig usikkerhed: Der har været stor usikkerhed inden for den videnskabelige viden om omfanget af klimaforandringerne og samtidig har der været uenighed blandt klimaforskerne om, i hvor høj en grad klimaforandringerne er menneskeskabte. Det har besværliggjort en samlet effektiv politisk indsats. Den videnskabelige usikkerhed har også omhandlet viden om, hvorvidt det ene politiske tiltag er mere effektfuldt til at reducere drivhusgasudledninger end det andet. Den er dog blevet mindsket betydeligt med den stigende forskningsinteresse på området og med oprettelsen af FN’s klimapanel. 97 % af verdens klimaforskere mener nu, at mennesket er med til at skabe klimaforandingerne.
       

Øvelse:

Hvad karakteriserer klimaudfordringen, som gør, at der er behov for en global klimaaftale? 

  1. Se denne korte video, som viser, hvad der er sket i den internationale klimapolitik siden 1992 
  2. Lav i gruppen en brainstorm/et mindmap over det, I ved om international klimapolitik.
  3. Prøv at beskrive klimapolitikkens udfordringer ved at finde tre eller flere karakteristika (omfang, kompleksitet etc.) ved den internationale klimapolitik ud fra mindmappet.
  4. Vælg en eller flere af disse karakteristika, som begrunder behovet for en global klimaaftale. 

Forklar for resten af klassen, hvad der karakteriserer den internationale klimapolitik, og hvorfor der er behov for en global klimaaftale.

Vi ved, at mennesker ikke er nogen engle, og at de foretrækker at tage sig af dem selv og deres nærmeste.

Men vi ved også, at samarbejde kan opstå, og at vores civilisation bygger på det

– Robert Axelrod (1984): The Evolution of Coorporation
 

Internationale klimaforhandlinger er præget af behovet for konsensus, for trods store politiske og økonomiske interessekonflikter må stater forsøge at opnå enighed i forhandlingerne om internationale aftaler, hvis vi skal få en klimaaftale, som skal kunne være med til at løse klimaudfordringen. Den skal som minimum inkludere de stater, som er mest påvirkede af klimaforandringerne, og dem som står for størstedelen af udledningerne.

 

Den interaktive figur til højre forsøger at give et overblik over de væsentligste karakteristika, som definerer klimapolitikken. Klik gennem den og læs om de fire opstillede kategorier:

Klimapolitikkens udgangspunkt kan beskrives som ‘fælledens tragedie’ (the Tradegy of the Commons). Garret Hardin, en amerikansk professor i humanøkologi, beskrev overforbruget og forureningen af jordens fælles frie goder (herunder vand, luft, natur) som fælledens tragedie. Han mente, at uden en tilstrækkelig viden og strukturer til at begrænse overforbruget, vil folk (eller stater) forsøge at tilfredsstille egne interesser og udnytte jordens fælles ressourcer, indtil de er forsvundet eller ødelagt.

Øvelse:

Gå på nettet og find ud af, hvad fælledens tragedie er for en teori (på engelsk hedder den ”the Tragedy of the Commons”). 

En gruppe skal beskrive:

  • Hvad går teorien ud på, helt enkelt?
  • Hvilke antagelser har man om aktørerne i teorien?

En anden gruppe skal beskrive:

  • Hvad er løsningerne på problemet om fælledens tragedie?
  • Hvad er lighederne mellem fælledens tragedie til klimaforandringerne i dag?

En tredje gruppe skal beskrive:

  • Hvordan kan man analysere klimaudfordringerne som et eksempel på fælledens tragedie?
  • Hvordan kan man anvende de løsningsforslag som kommer til udtryk i fælledens tragedie, som løsning af klimaudfordringerne?

En fjerde gruppe skal beskrive:

  • Hvilke institutioner har vi i dag, som har til formål at sikre et stabilt klima? 
  • Hvordan forsøger de at sikre fremskridt i klimapolitikken?

Hver gruppe forbereder en præsentation til klassen.

Figuren på herunder viser et overblik over de internationale klimaforhandlinger. Få den i fuld skærm, læs og dan jer et overblik:

Faktaboks: Kyoto-protokollen

Kyoto-protokollen er til dato den eneste bindende internationale aftale, som sætter konkrete reduktionsmål for de lande, der har underskrevet den. 

Protokollen består af mange forskellige dele, og specielt en del, som man kalder de fleksible mekanismer, har været meget omdiskuteret, da de bygger på de frie markedskræfter. 

Kyoto-protokollen udløb i 2012, men en ny bindingsperiode er besluttet til at løbe 2013-2020. Den er dog endnu ikke juridisk bindende.

Klik på figuren til venstre og læs om mekanismerne.

 

Øvelse:

Lav en præsentation for klassen, der svarer på følgende spørgsmålene:

En gruppe skal besvare:

  • Hvad er Kyoto-protokollens konkrete mål? Hvilke lande er omfattet af Kyoto-protokollen?

En anden gruppe skal besvare:

  • Hvem er fortalere for hvilke mekanismer og hvorfor?

En tredje gruppe skal besvare:

  • Hvem har underskrevet hvornår, og hvem har trukket sig igen – og hvorfor?

Brug eventuelt følgende links til inspiration:

climateminds.dkunfccc.int

 

2.2. Aktørerne og deres interesser

Den store ulighed i international klimapolitik er, som beskrevet i forrige kapitel, karakteriseret ved en ulige fordeling:

  • af drivhusgasudledningerne.
  • af ressourcer og kapaciteter til at reducere sine udledninger og tilpasse sig klimaforandringerne (økonomiske midler, juridisk og administrativ erfaring, teknologisk know-how osv.).
  • mht. lokation: Klimaforandringerne påvirker lande på vidt forskellige måder afhængigt af deres geografiske placering.

Disse tre uligheder betyder, at de lande, der forårsager problemet, ikke er dem, som bliver hårdest ramt, og at klimaforandringerne påvirker forskellige regioner og lande på vidt forskellige måder og i vidt forskelligt omfang – uafhængigt af det enkelte lands udledninger. At reducere den globale drivhusgasudledning er derfor genstand for voldsomme politiske udfordringer mellem landenes interesser for at fordele både de umiddelbare omkostninger og de langsigtede goder. Det har haft stor indflydelse på det internationale samarbejde, dannelsen af koalitioner og staternes klimapolitiske indsats.

Vidste du, at…:

… der i 2010 blev afholdt et alternativt  klimatopmøde i Bolivia, hvor man ville gøre op med den manglende globale aftale på COP15 i København året forinden? Den hed ‘Folkenes Konference om Klimaforandringer og Moder Jords Rettigheder’ og skulle ikke i sig selv udmunde i et udkast til en bindende aftale men i stedet fungere som en platform hvorudfra de kommende globale forhandlinger kunne tage udgangspunkt. Der var bl.a. et forslag om en klimadomstol, der skulle regulere og dømme lande i sager omkring klimagæld.

 

Energipolitik og klimainteresser:

Verdens energiforbrug fra mange forskellige fossile kilder (olie, kul, gas, osv.) er med til at forårsage klimaforandringerne, og samtidig er energiforsyning, energisikkerhed osv. helt afgørende for et lands økonomiske muligheder. Omkostningerne ved at reducere den globale drivhusgasudledning er derfor blevet relateret til landenes energiproduktion og energiforbrug og deres historiske brug af fossile brændsler i relation til økonomisk vækst.

Faktaboks: Asiens fremtidige økonomiske udvikling, energiforbrug og drivhusgasudledninger

I Asien har man oplevet stor økonomisk vækst, som har løftet mange millioner ud af fattigdom.

 

Første figur viser, hvordan Asiens andel i verdensøkonomien (% af BNP) vil blive væsentligt større frem mod 2035, og at det også vil få indflydelse på deres andel af verdens energiforbrug, som alt afhængigt af hvordan man regner det ud, vil blive omkring 51-56 %.

Nedenstående figur viser udviklingen af verdens drivhusgasudledninger som følge af øget energiforbrug. Den gule linje beskriver udviklingen af udledninger ved eksisterende politiske tiltag, og den røde viser de udledninger, som er nødvendige i forhold til at fastholde 2 °C-målet. Den grønne viser Asiens udledninger, hvis de beholder deres eksisterende energikilder. Alene vil de derfor i 2035 udlede mere end den bæredygtige grænse på globalt plan. Det er derfor vigtigt, at Asien ændrer sin energiforsyning og dermed reducerer sin udledning af drivhusgasser.

 

Man har i lang tid forsøgt at beskrive, hvad der kan forklare en stats interesser i international klimapolitik. En teori mener, at netop landenes energiforbrug og energiproduktion kan være en forklarende faktor, da de spiller en central rolle i forhold til landets økonomi.

Man har grundlæggende defineret tre former for grupper af stater ud fra deres energipolitik:

  1. Stater med begrænsede nationale fossile brændselsressourcer, som derfor er mere eller mindre afhængige af at importere energi. De har lært at bevare deres høje levestandard samtidig med, at de reducerer deres forbrug af fossile brændsler: De kan have en interesse i at begrænse det globale energiforbrug og bakke en global klimaaftale op, bl.a. for at have bedre muligheder for at eksportere deres teknologiske know-how til udlandet. Det er lande som f.eks. Japan og EU-landene Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Sverige. 
  2. Stater med store billige energireserver som er mere eller mindre uafhængige af energiimport og som har et forholdsvist ineffektivt energiforbrug. De har ikke nogen interesse i at bruge mange økonomiske ressourcer på at begrænse deres energiforbrug, da det ses som en unødig begrænsning af den økonomiske vækst. Det er lande som Brasilien, Kina, Indien, Mexico, Rusland og USA.
  3. Stater som er økonomisk dybt afhængige af eksport af fossil brændsel til udlandet. De har en klar interesse i at opretholde deres indkomst fra eksporten, og er derfor ikke interesserede i en global aftale som begrænser energiforbruget i eget og andre lande. Det er lande som de arabiske oliestater, Australien, Norge, England.
 
Denne teori kan delvist forklare, hvorfor USA, Brasilien, Kina, Rusland og Saudi-Arabien har været vetostater under forhandlingerne, og hvorfor stater i EU har været fortalere for en global klimaaftale. Men teorien har sværere ved at beskrive, hvorfor England og Norge også er stærke fortalere for en international klimaaftale på trods af, at begge lande er fossil brændselseksportører.

På den interaktive figur overfor kan man klikke ind og se nogle af de koalitioner, der har gjort sig gældende i den internationale klimapolitik, hvor stater har lavet alliancer i håb om at forbedre deres forhandlingsposition.

 

Øvelse:

Find i gruppen svar på følgende spørgsmål i forhold til ‘the Umbrella Group’:

  • Forklar deres interesser, og hvorfor netop de lande har allieret sig?
  • Hvilke holdninger er de modstandere af?
  • Har de haft en afgørende indflydelse på forhandlingerne af Kyoto-Protokollen og post-Kyoto?
  • Hvordan kan eksemplet ‘the Umbrella Group’ øge vores forståelse af de udfordringer, som karakteriserer den internationale klimapolitik?
  • Kan teorien om energipolitik være med til at forklare, hvorfor ‘the Umbrella Group’ er opstået?

Brug eventuelt nogle af disse links:

twinside.orgbooks.google.dkaprnet.org

Forbered en planch, prezi, powerpoint eller lignende.

 

Hvis man kigger på nyere data for energiforbruget og energiproduktionen fra fossile brændsler i Kina og Indien, kan man se, at deres eksport og import af fossil energi er begyndt at ændre sig. Hovedsageligt i forhold til olieforbrug og olieproduktion.

På nedenstående figur viser den sorte linje landenes energiforbrug fra olie, mens det grå område udgør landenes energiproduktion af olie. Forskellen mellem den sorte linje og det grå område er derefter aftegnet som et grønt område i tilfælde af neteksport af olie eller som et rødt område i tilfælde af netimport af olie.

 

Øvelse:

Hvordan kommer energiforbrug og energiproduktion af fossile brændsler til at påvirke landenes politiske standpunkt i de internationale klimaforhandlinger?

1. Klik ind på http://mazamascience.com/OilExport/ og undersøg de forskellige lande

2. Fordel følgende mellem jer:

  • Kina og Indien
  • OPEC og Rusland
  • Ecuador og Peru

3. Hvordan kan energisituation (til dels) have indflydelse på staternes interesser? Er det kommet til udtryk i forhold til deres deltagelse i de internationale forhandlinger? Og i så fald hvordan? Kunne man forestille sig andre årsager til at de agerer enten som vetostater eller fortalere for en klimaaftale?

Lav en kort videopræsentation på ca. 2 min om, hvad der karakteriserer udviklingen for jeres stater i forhold til deres produktion og forbrug af henholdvis olie, kul og gas – og påvirkningen i forhold til de internationale forhandlinger. Vis videoen for resten af klassen. 

 

2.3 Tidslinjen

Her gives en historisk gennemgang af de internationale klimaforhandlinger siden 1987 og et blik frem mod kommende internationale aftaler i 2015. Det der er lagt vægt på er udviklingen i den stigende internationale opmærksomhed på klimaforandringerne, som ses ved en stigning i antallet af videnskabelige rapporter om klimaet og topmøder under FN. De videnskabelige rapporter har givet mulighed for, at man har en mere sikker videnskabelig viden at forhandle ud fra, mens de internationale topmøder har dannet ramme om de politiske konflikter og fremskridt, der har kendetegnet den internationale klimapolitik.

 

Øvelse:

Forberedelsen: Klik i gruppen rundt i tidslinjen og i den del af kapitlet, I har været igennem. 

Udvælg en problemstilling i forhold til international klimapolitik, som I ser som den største udfordring for at få en international klimaaftale i land. Beskriv udfordringen på ca. 10 linjer og find et billede, som beskriver den problemstilling. 

Fællesskab: Gå derefter ind på padlet.com (læren trykker på ‘build up wall’ og deler linket ud til eleverne), hver gruppe uploader deres billede til væggen og skriver deres navne. I plenum skal hvert billede præsenteres ud fra den valgte problemstilling.

Se eksempelvis de internationale klimaforhandlinger i billeder.

 

Øvelse:

Bæredygtig udvikling: ”En udvikling, der imødekommer den nuværende generations behov uden at undergrave fremtidige generationers mulighed for at imødekomme deres.”

Svar på følgende spørgsmål om definitionen af bæredygtig udvikling (brug gerne nettet – engelsk: sustainable development):

  • Hvilke behov er det der skal imødekommes?
  • Hvordan kan man undergrave behov?
  • Hvilke udfordringer ligger der i at imødekomme den nuværende generations behov?
  • Hvilke udfordringer ligger der i at imødekomme fremtidige generationers behov?

Lav en videopræsentation på 45 sek. om bæredygtig udvikling i gruppen.

 

2.4 Nord/Syd-delingen

Da samarbejde spiller så afgørende en rolle i muligheden for at få skabt en succesfuld international klimaaftale, er det nødvendigt at analysere forhindringerne for samarbejde. Men der er lang vej igen, når Kina og USA som verdens to største drivhusgasudledere ikke er med i den eneste bindende internationale klimaaftale, Kyoto-Protokollen.

Nord/Syd-delingen har været en af årsagerne til de politiske udfordringer, som kendetegner international klimapolitik. For at forstå betydningen af delingen mellem forhandlingsparterne, vil der sættes fokus på nogle af de forskelle, der er mellem Nord- og Sydlandenes argumentation og opfattelse på en række områder.

Deres forståelse af begrebet retfærdighed i forhold til klimaudfordringen er vidt forskellig. Det medfører nogle forhandlingsbarrierer, fordi det er afgørende at blive enige om, hvordan man skal fordele ansvaret for reduktionen af drivhusgasudledninger.

Her spiller opgørelsen af hvem, der udleder hvad, og hvornår, en afgørende rolle. Fordelingen af landenes udledninger for 2011 kan ses på dette billede:

Billedet giver et umiddelbart indtryk af, hvordan udledningerne fordeler sig mellem lande og regioner. Det tager dog ikke hensyn til en række forhold: Eksempelvis tages der ikke forbehold for, hvor mange mennesker, der lever i de forskellige lande.

Hvis man klikker ind på det interaktive kort Carbonmap, som også var i forrige kapitel, giver det et mere komplekst billede. Her er der forskellige måder at opgøre udledningen af drivhusgasser. Det nuancerer forståelsen af ansvarsfordelingen for klimaudfordringen (responsibility). Der medtages fossile brændselsreserver (reserves) og udvinding af fossile brændsler (extraction) i forsøget på at fordele ansvaret, men i det følgende vil der blive taget udgangspunkt i de tre midterste:

  • Udledning (emission): Den traditionelle metode tager udgangspunkt i årlige udledninger inden for hvert af staternes territorier. Det er den samme som er gengivet ovenfor.
  • Forbrug (consumption): Her fastsættes et lands udledninger efter indbyggernes forbrug. Man fratrækker eksport og medregner import. Det vil sige, at de drivhusgasser, som udledes under produktionen, bliver tildelt det land, hvor det forbruges: Eksempelvis bliver en computers produktionsudledning i Kina regnet med til Danmark, hvor forbrugeren køber og benytter den.
  • Historisk (historical): Her beregnes et gennemsnit af landenes udledning af drivhusgasser fra 1850 og frem. Her medregnes ikke eksport og import.

Ansvaret for drivhusgasudledningerne kan dermed mere eller mindre visualiseres afhængig af landenes størrelser på de forskellige kort. Det er altså afgørende hvilke udledningsopgørelser, man baserer sin argumentation på.

Nord – de industrialiserede landes argumentation 

De industrialiserede lande har grundlæggende understreget, at det skal være et fælles ansvar at reducere de globale udledninger, og at det er nødvendigt, at alle deltager. Deres argumentation tager udgangspunkt i landenes årlige udledninger indenfor nationale grænser, hvilket også er den opgørelse, som gør sig gældende i Kyoto-Protokollen. Samtidig anerkender de industrialiserede lande dog relevansen af andre opgørelser, såsom historiske udledninger og indbyggernes forbrugsudledninger. Men det understreges, at udviklingslandene ikke skal kopiere de ikke-bæredygtige udledningsmønstre, som har været kendetegnende for de industrialiserede lande og deres økonomiske udvikling.

Argumentet for, hvorfor udviklingslandene skal tage del i reduktionen af drivhusgasser, kan beskrives som en proces set ved følgende interaktive figur:

Ovenstående citat af den tidligere amerikanske præsident Georg W. Bush er et godt eksempel på de industrialiserede landes argumentation: Aftalen forpligter ikke alle lande og har ikke bindende reduktionsmål for udviklingslandene. Det giver en ulige konkurrencefordel for udviklingslandene og de lande, som står udenfor: Mens de industrialiserede lande begrænser deres økonomiske udvikling for at reducere deres udledninger, kan udviklingslandene fortsætte med at øge deres udledninger og derved bidrage til klimaforandringerne ved en ikke-bæredygtig økonomisk vækst.

Siden dengang har man dog kunne se en positiv fremgang i det amerikanske engagement og deltagelsen i international klimapolitik.

 

Øvelse:

MEF (Major Economies Forum) vs. UNFCCC, muligheder og konsekvenser

Gå på nettet og forsøg at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er MEF? 
  • Hvori er forskellen mellem MEF og UNFCCC?
  • Hvilken rolle kan MEF spille i de internationale klimaforhandlinger, som UNFCCC ikke kan?
  • Hvilken rolle kan UNFCCC spille i de internationale klimaforhandlinger, som MEF ikke kan?
  • Er der nogens stemme, som ikke bliver hørt?

Brug eventuelt følgende links:

whitehouse.govnews.bbc.co.ukeurostep.org

 

Syd – udviklingslandene og de nyindustrialiserede landes argumentation

Udviklingslandene har tolket de industrialiserede landes argumentation som et forsøg på at bremse den økonomiske udvikling i den fattige del af verden, så man fastholder den skæve fordeling af verdens ressourcer. Hovedbudskabet fra udviklingslandene baserer sig på en ulighedstilgang i forhold til historiske opgørelser af drivhusgasudledningerne, samt den ulige fordeling af økonomiske, teknologiske og administrative kapaciteter.

 

Et centralt begreb i udviklingslandenes argumentation er klimagæld. Klik på figuren til højre for at finde ud af, hvad begrebet indebærer:

På baggrund af klimagælden fastholder udviklingslandene, at det er helt nødvendigt, at de industrialiserede lande begrænser deres udledning af drivhusgasser, så der er plads til en økonomisk udvikling i de fattigste lande, hvor der er mest brug for det. Udviklingslandene hævder at deres deltagelse i reduktionen af de globale drivhusgasudledninger forudsætter, at de bliver kompenseret for det økonomisk og teknologisk. Her er opsummeret de to forskellige logikker som Nord- og Syddelingen kræser om:

Det er dog vigtigt at understrege, at konflikten mellem Nord og Syd ikke er så simpel, som gengivet her – de industrialiserede lande i Nord består af bl.a. the Umbrella Group, EU, Rusland, USA, Japan osv., som har vidt forskellige interesser. Det samme er gør sig gældende mellem udviklingslandene i Syd: G77, en gruppe af lande som burde have diametralt modsatte interesser og som inkluderer:

Øvelse:

Klassen skal forsøge at simulere et klimatopmøde. Klassen deles op i lande med vidt forskellige interesser. Her får man lov til selv at forsøge at forhandle en aftale på plads, som lever op til to-graders-målet. På den måde vil man opdage nogle af de udfordringer, som delegationerne sidder med. 

Til læreren: Alt materiale ligger tilgængeligt på nettet. 

Følg disse links: miljolare.noclimateinteractive.org

 

2.5 Retfærdighedsprincipper i klimaforhandlingerne

I forsøget på at overkomme de forskellige forhandlingsbarrierer har man arbejdet for at få en fælles forståelse af, hvad der er retfærdigt. Man har derfor udarbejdet forskellige principper, som skal guide de internationale forhandlinger.

Rio-topmødet i 1992 var et af de vigtigste og mest succesrige FN-topmøder, der har været afholdt.  Grunden var, som nævnt i tidslinjen, at man i ’Rio-Deklarationen’ formulerede centrale principper på klima- og miljøområdet, som har været omdrejningspunktet for de internationale politiske forhandlinger lige siden.

Princippet om ‘fælles men differentieret ansvar’

Princippet om ’fælles men differentieret ansvar’ (Common But Differentiated Responsibility) blev første gang formuleret i Rio-Deklarationen. Princippet siger, at alle skal tage ansvar for den miljømæssige byrde, da det er en fælles (common) udfordring, men at ansvaret skal differentieres på grund af den tredelte ulighed.

Den tredelte ulighed består af:

  • forskellen mellem industrialiserede landes og udviklingslandes kapacitet til at reducere i drivhusgasudledninger
  • sårbarhed ved klimaforandringerne
  • evner til at tilpasse sig klimaforandringerne.

Ifølge princippet om fælles men differentieret ansvar burde de industrialiserede lande indtage en ledende rolle i at reducere drivhusgasudledningerne og effekterne heraf.

Effektiv handling og retfærdighed

Der har været meget tale om behovet for en global klimaaftale for at løse klimaudfordringen, men problemet er, at den lader vente på sig: Man begyndte klimaforhandlingerne i 1992 med UNFCCC, og Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005, er den eneste bindende internationale aftale, men den inkluderer ikke USA og Kina. Nu venter man med spænding på, om det kan lade sig gøre i 2015 på COP21 at få lavet en samlet bindende aftale i Paris, som vil træde i kraft i 2020.

Retfærdighed i fordelingen af omkostninger har været en stor barriere for, at de politiske forhandlinger har trukket ud. Samtidig er der behov for handling og en reel reduktion af de globale drivhusgasudledninger, hvis man skal undgå klimaforandringer, der i sidste ende radikalt vil ændre livsvilkår for store dele af jordens befolkning. Næste kapitel vil derfor fokusere på grøn vækst og alternative initiativer og løsninger.

Øvelse:

Læs følgende artikel, ing.dk, diskutér spørgsmålene nedenunder og lav en præsentation/YouTube-video/tegnet animation, eller lignende, som beskriver dilemmaerne:

  • Hvilken konsekvens har den stigende økonomiske vækst i Østafrika for dansk økonomi, østafrikanske fattige borgere, klimaforandringerne?
  • Begrund hvorfor klimaforhandlingerne af udviklingslandene somme tider bliver set som et forsøg på fra de industrialiserede lande at begrænse udviklingslandenes udviklingsmuligheder. 
  • Gå ind på kortet carbonmap og se på ansvarsfordelingen i forhold til energiressourcer vs. forbrugsmønstre. Hvilken indvirkning har det østafrikanske vækst på ansvarsfordelingen?
  • Projektet er støttet af DANIDA som satser på grøn vækst, men dette projekt snakker om gas og olieeventyr. Hvordan kan man argumentere for, at det hænger sammen/ikke gør?
 

Link til kapitel 3: Fremtidens bæredygtige udvikling

More...