3. Fremtidens bæredygtige udvikling

Dette kapitel handler om global bæredygtig udvikling over de næste 50 til 100 år. Der er fokus på de udfordringer og muligheder, man ser i det globale Syd, bl.a. i forhold naturressourcer og menneskers adgang til dem.

Men for at kunne se fremad og arbejde med den fremtidige udvikling, må man have en idé om, hvordan man forstår den udvikling, vi har været igennem hidtil. Kapitlet begynder derfor med en kort præsentation af tre forskellige perspektiver på de sidste århundreders historie: ‘den økonomiske vækst’, ‘den menneskelige påvirkning’ og ‘den ulige fordeling’. De har hver deres fokus og giver en generel forståelse for, hvordan man kan forstå udvikling ud fra forskellige perspektiver.

Derefter præsenteres en række idéer om den fremtidige bæredygtige udvikling. Her fokuseres der på, hvordan mennesket må tilpasse sig fremover, og hvilke udfordringer og muligheder det kommer til at have for opfyldelsen af menneskelige behov. Kapitlet slutter af med forskellige cases, som tager udgangspunkt i et projekt, om regionale udfordringer og muligheder for en bæredygtig udvikling i det globale Syd.

3.1 Tre perspektiver på de sidste århundreders historie

Figur: Stigning i menneskelig aktivitet siden begyndelsen af den industrielle revolution til år 2000. Kilde: Steffen et al. 2011

3.1.1 Første perspektiv: Den økonomiske vækst

Hvis der er noget, som har været kendetegnet for udviklingen det sidste århundrede, så er det vækst. Der har været vækst på utallige parametre såsom: BNP, befolkning, papirforbrug, motorkøretøjer og nogle af de eksempler, man kan se på figuren til højre.

Den økonomiske vækst  er det, man traditionelt set tager udgangspunkt i, når der snakkes om et lands udvikling. Vækst har været en vigtig forudsætning for de markant forbedrede levevilkår, som man bl.a. ser mange steder i den vestlige del af verden. Her er fattigdom mindsket betydeligt, sundheden forbedret, og der er flere, som bliver uddannet og kommer i skole.

Siden anden verdenskrig har international handel og frie markeder været på den globale dagsorden, og man har oprettet store internationale organisationer som Den internationale valutafond (IMF) og Verdensbanken til at understøtte større international frihandel og økonomisk vækst. Det har givet flere mennesker adgang til materielle forbrugsgoder som mobiltelefoner, fjernsyn, vaskemaskiner, bærbare computere osv. Det er på mange måder en positiv historie, og det er derfor ikke underligt, at vækst, og særligt økonomisk vækst, er i centrum for den politiske og økonomiske debat om fremtidens udvikling.

 

 

Figur: Globale ændringer i naturlige systemer siden begyndelsen af den industrielle revolution. (Kilde: Steffen et al., 2011).

3.1.2 Andet perspektiv: Den menneskelige påvirkning

Siden 1980’erne er man blevet mere bevidst om globale miljøproblemer i takt med, at ændringerne i miljøet blevet mere markante:

    • Nedbrydningen af ozonlaget
    • Klimaforandringerne
    • Tab af biodiversitet

 

Ændringerne i miljøet har stor indflydelse på den menneskelige velfærd. Siden udgivelsen af Brundtland-rapporten i 1987 (se tidslinjen i kapitel 3) har man haft fokus på, hvordan den økonomiske vækst og udvikling har påvirket og forandret vores livsgrundlag: Jorden og biosfæren.

Figuren på næste side viser en oversigt over ændringerne i vores miljø. Her kan man bl.a. se:

  • Ændringer i atmosfæren med stigende koncentrationer af drivhusgasser.
  • Højere gennemsnitstemperaturer som følge af bl.a. den stigende drivhusgaskoncentration.
  • Ændringer i økosystemerne.
  • Et stigende tab af biodiversitet.

 

Den menneskelige aktivitet og udvikling gennem de sidste århundreder har i høj grad været med til at forårsage disse ændringer i biosfæren. Man kan se, at kurverne har samme tendens: De går op ad, år for år.

De sidste århundreders velstandsstigninger har været betingede af, at forholdene i biosfæren har været relativt stabile (så man fx kan producere mad og har adgang til drikkevand). Når biosfærens forhold forandres, har det indflydelse på menneskets mulighed for at udvikle sig økonomisk og socialt. Det betyder, at det kan blive svært at opretholde en fortsat velfærdsudvikling, som den vi har set gennem de sidste mange år. Spørgsmålet er, om mennesket kan tilpasse sig de ændrede forhold, som man kan se komme. Og samtidigt sikre at menneskets livsgrundlag ikke ødelægges, da nødvendiggør mulighederne for at kunne opfylde menneskelige behov – også for kommende generationer.

Vidste du, at…:

  • den største menneskelige påvirkning af miljø og klima skyldes ressourceforbruget fra de rigeste 10 % af verdens befolkning.
  • omkring 50 % af de globale drivhusudledninger af forårsaget af omkring 11 % af jordens befolkning. 
  • man vil kunne give de 19 % af jordens befolkning, som ikke har elektricitet, adgang til det ved at øge det globale drivhusgasudslip med 1 %.
  • at sikre de ekstra kalorier til de 13 % af verdens befolkning, som lever med daglig sult (ca. 850 mio. mennesker) vil kræve 1 % af verdens nuværende fødevareforsyning
  • hvert år smider den gennemsnitlige forbruger i Nordamerika og Europa 95-115 kg spiselig mad ud, svarende til 222 mio. tons mad om året.

3.2. Udviklingen frem mod 2030

Figur: “Det forventes, at middelklassen i Syd vil fortsætte med at vokse”. Note: Middelklassen omfatter mennesker, der tjener eller bruger $10-$100 pr. dag (i købekraft svarende til niveauet i 2005). (Kilde: UNDP).

3.2.1 Udfordringen

I 2011 rundende verdens befolkning 7 milliarder mennesker. Der er en forventning om, at den globale befolkning vil stige, så man i 2030 vil være omkring 8 mia. på jorden, og in 2050 omkring 9 mia. Der kommer altså stadigt flere mennesker, som skal deles om ressourcerne.

Den seneste udvikling, specielt i årene inden den finansielle krise begyndte i 2008, har været kendetegnet særligt ved hastig økonomisk vækst i mange lavindkomst og middelindkomst lande. Man forventer, at middelklassen i udviklingslandene vil fortsætte med at vokse (se figur 3), og at der derfor frem mod 2030 vil være en større del af jordens befolkning, der kommer til at gøre krav på jordens begrænsede ressourcer.

 

Faktaboks: Befolkningstlvækst

Klik ind på linket herunder og se udviklingen over populationen af mennesker siden 1750.

Start med at indtaste din fødselsdato og se resultatet. Klik derefter ‘next’ og udfyld kategorierne ‘land’ samt ‘køn’ og se resultatet: BBC

Vidste du, at…:

…man regner med, at den globale efterspørgsel på vand stiger med 30 % og med 50 % på energi og mad frem mod 2030.

(Kilde: Raworth, 2012).

 

3.2.2 Hvilke muligheder giver en øget produktivitet?

Figur: Verdens produktivitetsmuligheder. (Kilde: McKinsey, 2011).

For at imødekomme efterspørgslen på jordens ressourcer, er produktiviteten nødt til at blive øget – eller sagt på en anden måde: Der skal produceres mere effektivt og bruges færre ressourcer på at producere den samme mængde afgrøder – og mere endda, efterhånden som verdens befolkning vokser. Man kan øge produktiviteten bl.a. ved at anvende grønnere teknologier.

Omkring 70-85 % af verdens samlede produktionspotentiale vurderes at findes i udviklingslandene (se figur). Nedenstående figur viser, at hvis man udvider brugen af eksisterende innovative teknologier, vil man kunne øge mængden af det, man producerer, samtidig med, at man holder forbruget af ressourcerne  i produktionen konstant: Energi, vand, land og stål –  alle ressourcer, som der kan blive mangel på i fremtiden.

At potentialet er større i udviklingslandene, skyldes blandt andet, at forudsætningerne for at have et velfungerende marked ikke har været til stede i mange udviklingslande. Markedsbarrierer inkluderer,

  • at der ikke altid er klare ejendomsrettigheder. Bønder og lokalsamfund, som har boet i et område gennem mange generationer, har ikke papir på, at de ejer jorden. Det gør det svært at handle med jord og landområder, for hvem ejer hvad?
  • at befolkningen ikke har haft tilstrækkelig adgang til uddannelse. Det kan være svært at lave kontrakter om renter og renters renter, når man ikke har lært at arbejde med tal eller at læse.
  • at der har ikke været kapital nok til at investere i forskellige produktionsoptimerende teknologier, fordi folk er fattige. Da korruption også er meget udbredt i mange af disse lande, kan det være svært at låne penge, og man er ikke sikker på at få dem igen.

 

Forbedring af markedsforholdene kan altså hjælpe til at styrke potentialet for økonomisk vækst i mange lande i Syd. Meget af den økonomiske vækst, man har set i fx Kina, skyldes afviklingen af markedsbarrierer som dem, der er beskrevet ovenfor. Det giver internationale virksomheder langt større incitamenter til at investere deres kapital i udviklingslande, hvilket kan føre til:

  • Øget vækst og dermed arbejdspladser. Dette kan give en højere levestandarder for mange fattige mennesker i det globale Syd – men vil samtidig også øge presset på begrænsede naturressourcer.
  • Fremme udbredelsen af mere avanceret teknologi, som kan øge produktiviteten og derved nedsætte ressourceforbruget i selve produktionen.

 

3.2.3 Er øget produktivitet redningen?

Selv hvis man mindsker markedsbarriererne, er der stadig behov for yderligere innovation og teknologisk udvikling for at imødegå ressourceudfordringen frem mod 2030. Det er ikke tilstrækkeligt kun at implementere allerede eksisterende teknologi.

En fremtidig bæredygtig udvikling vil kræve, at man går fra en økonomi, der bruger stadigt flere ressourcer til en økonomi, som reducerer ressourceforbruget, genanvender materialer, og nedbringer forureningen. Økonomien skal fortsat  sikre velfærd, sundhed og sociale, kulturelle og økonomiske udviklingsmuligheder.

Det er altså nødvendigt med en forandring af hele det økonomiske fundament, mange samfund bygger på. Forandringen kommer til at gribe ind i eksisterende måder at producere, fordele og forbruge jordens ressourcer på og vil derfor ændre mange aspekter af dagligdagen for mennesker over hele jorden, både i udviklingslandene  så vel som i de industrialiserede lande.

I økonomiske sammenhænge snakker man om at afkoble økonomien fra miljøpåvirkningen. Dette sker ved at forøge produktiviteten samtidig med at sikre fortsat teknologisk udvikling, så der sker en effektivisering af ressource- og energiforbruget. Man bruger altså færre ressourcer til at producere de samme ting. Et eksempel er arbejdet med at mindske klimaforandringerne. Her forsøger man at afkoble den sociale og økonomiske udvikling fra stigningen i de globale drivhusgasudledninger, således at man fortsat kan have social og økonomisk fremgang, uden at det skal ske på bekostning af klimaet. El-bilen er et andet godt eksempel. Ved at afhænge af energi fra vedvarende energikilder, som sol og vind, er det  muligt at køre bil uden at afbrænde benzin (en fossil energikilde). I det følgende er der en uddybning af afkoblingsbegrebet:
 

Øvelse:

Hvilke konsekvenser og muligheder kan der være ved en økonomisk vækst i udviklingslandene  frem mod 2030? 

Diskutér to perspektiver med din sidemand på, hvad udvikling skal fokusere på i forsøget på at besvare ovenstående spørgsmål. 

Lav en oversigt i klassen over de tre perspektivers argumenter mht. de miljømæssige udfordringer og de sociale udfordringer.

3.3. Det sociale fundament og det miljømæssige loft

Der er mange nye teorier, idéer og holdninger til, hvad der skal karakterisere en fremtidig bæredygtig udvikling. Der er også mange økonomiske interesser, som trækker i forskellige retninger og som forsøger at få indflydelse på udviklingen. Disse teorier, idéer og interesser har afspejlet sig i et væld af nye begreber: Grøn Vækst, Grøn Økonomi, Økologisk Økonomi, Grøn Omstilling, Bæredygtig Udvikling, Bæredygtig Vækst osv. Bag disse begreber ligger der en masse kampe om definitioner, og om hvad der er den ønskværdige udvikling. Det kan være en jungle at finde rundt i, og specielt at forstå, hvad begreberne betyder.

Grøn Vækst (som de arbejder med i Global Green Growth Forum, 3GF – under Danmarks Udenrigsministerium) og Grøn Økonomi (som de arbejder med i FNs miljø og udviklingsprogram, UNEP) bygger begge på tankegangen om, at det er muligt at fremme økonomisk vækst og samtidig sørge for, at naturressourcerne fortsat kan levere de ressourcer og miljøydelser, som vores velfærd og velstand er afhængig af. Der argumenteres for, at det vil være uklogt at vende tilbage til ”business as usual”, da det involverer risici, som kan resultere i menneskelige omkostninger og begrænse den økonomiske vækst og udvikling.
Se evt. denne video-gennemgang af grøn økonomi, som både viser dets styrker og svagheder:
 

I dette afsnit bliver der taget udgangspunkt i en model, der beskriver den såkaldte ‘doughnut-økonomi’ (på engelsk: the doughnut economy), som man har beskæftiget sig med i 3GF.

Modellen bygger på begrebet om bæredygtig udvikling fra Brundtland-rapporten, Rio-mødet og Rio+20, hvor bæredygtig udvikling defineres som at “imødekomme den nuværende generations behov uden at forhindre fremtidige generationer i at imødekomme deres.”

Doughnut-økonomien tager højde for både de sociale udfordringer som fattigdom, sundhed og uddannelse samt den miljømæssige udfordring som tab af biodiversitet, klimaforandringer osv. Den økonomiske vækst skal altså forgå sådan, at den imødekommer menneskelige behov, som er symboliseret ved den indre ring i doughnutten. Men samtidig skal den økonomiske vækst forgå sådan, at den ikke belaster miljøet og skader fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov, hvilket er symboliseret ved den ydre ring i doughtnutten. Den ydre og den indre ring ligner tilsammen en doughnut – deraf modellens navn.

Øvelse:

I gruppen skal I forberede en præsentation for de andre om bæredygtig udvikling. Her kan I komme ind på: 

  • Begrebets historie og hvilken betydning det har haft. 
  • De store diskussioner om, hvad begrebet egentlig betyder, som har resulteret i begreber som stærk og svag bæredygtighed
  • Forskellen på svag og stærk bæredygtighed, som afhængig af, hvordan man forholder sig til sammenhængen mellem forskellige kapitalformer.

Brug først og fremmest følgende links men find evt. også andre kilder:

 

Se nedenstående video om, hvorfor det er nødvendigt ikke at kigge på økonomisk vækst alene:

Se herunder (eller den kortere video nedenunder igen) en forklaring om, hvad doughnut-økonomien indebærer:

 

 

Her en kort introduktion om doughnut-modellen af Kate Raworth, som har udviklet den:

 

Øvelse:

Sammenhængen mellem det sociale fundament og de planetære grænser kan være svær at gennemskue. Fordel jer derfor i grupperne og lav en kort video på 2-3 min.

Videoen skal omhandle en case (et land eller en region), der tager udgangspunkt i ét af følgende hovedområder:

  1. Miljøbelastning kan forværre fattigdommen. For eksempel kan klimaforandringerne begrænse folks adgang til basale ressourcer, som mad og vand og underminere sundheden, og dermed gøre dem endnu fattigere. Fattige mennesker er mest udsat, da de har færrest ressourcer til at skaffe sig mad og lægehjælp (se evt. kapitel 2). 
  2. Fattigdom kan forværre miljøbelastningen, da mennesker med manglende adgang til basale ressourcer kan være tvunget til at benytte lokale ressourcer på en ikke bæredygtig måde – det kan eksempelvis føre til lokalt og regionalt tab af biodiversitet og afskovning (se evt. kapitel 2). 
  3. Økonomisk vækst og øget velstand kan forværre miljøbelastningen, da det generelt fører til et øget ressourceforbrug (læs evt. følgende kapitel om forbrugssamfundets klimapåvirkning – link: ).

 

 

3.3.1 Hvordan er det inden for doughnutten?

Der findes forskellige løsningsmodeller, som forholder sig til de komplekse sammenhænge mellem det sociale fundament og de planetære grænser. Heriblandt er der f.eks. det, man kalder Cradle to Cradle (vugge til vugge). Det er en ny økonomisk tankegang, som blev etableret i 2002 og understreger behovet for en grundlæggende omlægning af industrien, hvor designet skal forholde sig til varernes tilblivelse og forbrug, og efterfølgende hvordan materialerne kan bruges igen i nye varer – altså fra vugge til vugge.

Formålet er at udvikle produktionsmetoder som i højere grad efterligner naturens egne cyklus, der hverken udtømmer egne ressourcer eller producerer affald. Idéen bygger på en cirkulær økonomisk tankegang. Cirkulær økonomi forstås måske bedst ved at sammenligne med lineær økonomi, som karakteriserer industrien i dag:

Lineær økonomi er et lineært forløb – man udvinder de ressourcer, der skal bruges, producerer sine varer og sælger dem til forbrugerne, som smider dem ud efter brug. Alle varerne er en god sammenblanding af teknologiske og biologiske næringsstoffer, og i sidste ende genereres en masse affald. I løbet af processen er der brugt en masse energi fra fossile brændsler, som i sig selv er en begrænset ressourcer og udleder drivhusgasser.

Cirkulær økonomi er idéen om at genanvende alt, og affaldsprodukter bliver set som ressourcer,  som det også ses i naturen. Denne tankegang skal indlejres i selve designet af produkter, så alle teknologiske næringsstoffer, der ikke kan nedbrydes i naturen, genanvendes i et lukket kredsløb. De biologiske næringsstoffer skal være nedbrydelige og kunne indgå i økosystemer, efter deres formål er udtjent i et produkt. Der bliver derfor ikke produceret affald. Restprodukterne fra én proces bliver derfor til ny “næring”, der kan bruges i en anden proces.

Øvelse:

Find i gruppen 3 forskellige eksempler på Cradle to Cradle-produkter/-tiltag på nettet. Diskutér om denne tilgang er holdbar. Argumentér både for og imod konceptet.

 

3.3.2 Ressourcepriser og økonomisk gevinst ved genbrug

Det er efterhånden blevet en langt bedre forretning at genbruge. Dette skyldes blandt andet prisstigningen på råvarer de seneste ti år.

Figuren herunder viser udviklingen af prisen på råvarer siden 1900:

 

I det 20. århundrede (1900-2000) faldt prisen på råvarer som følge af teknologisk udvikling og opdagelsen af nye, billigere ressourcer. Den teknologiske udvikling har gjort det mere effektivt at udvinde råstoffer, og man kan derfor udvinde samme mængde råstof ved lavere omkostninger.

Efter at have levet i en lang periode med faldende priser på råvarer, er priserne dog pludselig begyndt at stige voldsomt. Så meget at de nu i løbet af bare ti år ligger på niveau med priserne omkring år 1900.

Stigningen i priserne på ressourcerne de sidste ti år skyldes flere forskellige ting:

  • Jo flere der gerne vil have den samme ting, jo højere bliver prisen. Efterspørgslen på råstoffer er steget, da:
    • verdensbefolkningen er vokset.
    • middelklassen er blevet betydeligt større i dag.
  • Jo færre ressourcer der er, og jo mere svært tilgængelige de er, des højere bliver prisen. Den teknologiske udvikling og opdagelsen af nye ressourcer går langsommere end hidtil, da
    • ressourcerne findes i begrænsede mængder. Eksempelvis er omkostningerne ved en oliebrønd fordoblet i løbet af de sidste ti år, og der er gået længere tid imellem at finde ny olie, selvom man har brugt flere ressourcer på det.
    • miljøproblemer besværliggør produktionen af  ressourcer og påvirker derfor den økonomiske vækst generelt.
 

Genanvendelse af materialer er derfor pludselig blevet en rigtig god forretning, da mange af de materialer, man har liggende derhjemme, f.eks. bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler osv., efterhånden kan sælges til en høj pris på markedet.
Ifølge den cirkulære tilgang har man en forventning om, at man ikke blot kan vinde økonomisk; det kan også have en positiv social effekt ved at skabe nye arbejdspladser i renovationsbranchen i forbindelse med forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering. Samtidig har det også en miljømæssig fordel, fordi det vil reducere udpiningen af jordens begrænsede ressourcer.

Vidste du, at…:

…man ved at genbruge og cirkulere blot 23 % af alle materialer i EU alene, kan komme til at spare ca. 3.400 milliarder kroner årligt? (Kilde: Ellen MacArthur Foundation, 2013) 

3.4. Markedsaktører og incitamenter

I Bogotá, hovedstaden i Colombia, er det lykkedes i genanvendelsesindustrien og byens affaldshåndteringssystem at inddrage de mange mennesker, som hver dag lever af at samle affald, og hvis arbejde normalt ikke bliver anerkendt.

Billede: Bogotá i Colombia. Kilde: Flickr, Street and Travel Art, Creative Commons

Affaldsindsamlere som social gruppe

Affaldssamlerne er generelt en socialt stigmatiseret gruppe både i industrialiserede lande såvel som i udviklingslande. Mange steder er de ikke beskyttet af nogen form for lovgivning, der kan regulere eller beskytte deres arbejde og ret til at arbejde i etablerede affaldshåndteringssystemer.

I Colombia har affaldsindsamlere været en særligt udsat gruppe. Som meget fattige og uuddannede har de været distanceret fra resten af samfundet, og der har været mange tilfælde af vold begået mod dem.

Genbrug og miljø i Bogotá

I mange udviklingslande har genanvendelse ikke været en udbredt praksis og er heller ikke blevet det i takt med, at flere og flere forbruger varer, hvilket genererer en masse affald. Resultatet er derfor en større mængde affald på de store lossepladser, som forårsager højere koncentrationer af metan (Hvorfor lige metan? Evt opg. Metan er en drivhusgas, som er bedre til at absorbere varme end CO2, og derfor er mere skadelig).

Lossepladserne er ikke underlagt regulering fra staten, så de er mere eller mindre frit tilgængelige for affaldssamlere, som udsættes for adskillige sundhedsfarer såsom spontane små brande fremkaldt af metangasser m.v.

Vidste du, at…

  • Bogotás største losseplads, Dona Juana, fra 1988, modtager 6-8.000 ton affald hver dag. 
  • i 1997 var der jordskred, og næsten to millioner tons affald endte i en nærliggende flod og forårsagede ekstrem forurening, lugtgener, spredning af sygdomme og epidemier. Politikerne begyndte derefter at sætte mere systematisk ind i forhold til affaldshåndtering.

(Kilde: Marinez, Candance, 2012)

Projekt Pennsylvania

I marts 2010 startede Projekt Pennsylvania, der er et civilt og privat samarbejde mellem ARB (Foreningen for Bogotás affaldssamlere) og fire store internationale virksomheder:

  • Carrefour, en fransk detailhandelskæde
  • Grupo Familia, en schweizisk og colombiansk virksomhed
  • Natura Cosmeticos, en brasiliansk virksomhed
  • Tetra Pak, en svensk virksomhed

ARB er en association af organiserede affaldssamlere, som begyndte at organisere sig, da den colombianske regering i 1980’erne begyndte at lukke flere lossepladser. Ved at forbyde affaldssamlerne adgang til lossepladserne fjernede man også flere hundrede familiers indkomst. Det resulterede i, at ARB i dag er en organisation, der er i stand til at lobby kontinuerligt og progressivt for sine medlemmers rettigheder. Denne etablering af ARB muliggjorde Projekt Pennsylvania.

Selve projektet går i sin enkelthed ud på at samle kasserede materialer og sælge det tilbage til industrien. Affaldssamlerne har deres faste ruter, hvor de samler seks forskellige typer af materialer: papir, aluminium, glas, pap, Tetra Pak og andre kartoner og samler affaldet i små affaldsstationer rundt om byen. Tre gange om ugen kører en lastbil rundt til affaldsstationerne, samler materialet sammen og kører det til den store central, hvor affaldet bliver renset og presset, så det i store mængder kan sælges videre til industrien. Alle ansatte i ARB får deres løn udbetalt lørdag morgen og er dækket under en sundhedsforsikring.

Idéen bag projektet er at skabe en struktur, så man fjerner mellemmanden mellem affaldsindssamlerne og virksomhederne, som køber de kasserede materialer. Hver af de fire virksomheder gav finansiel støtte til at starte projektet, så det samlet nåede op på omkring 90.000 amerikanske dollars (omkring 500.000 DKR). I dag er projektet selvopretholdende og forventes at fortsætte på ubestemt tid.

Hvad gavner det?

Socialt har projektet haft en række positive resultater, da erhvervet er blevet formaliseret og socialt anerkendt:

  • Affaldsindsamlerne nyder godt af en langt bedre sundhed ved en bedre håndtering af farligt affald og en reduktion af tilfælde, hvor arbejderne kommer i kontakt med giftigt materiale.
  • Der er sikret et arbejde for landets fattigste med en ordentlig løn og sundhedsforsikring.

Miljømæssigt gavner projektet, da man reducerer mængden af affald og i stedet genbruger materialerne. Det medfører:

  • en lavere koncentration af metan på lossepladserne og en reduktion af andre miljøkonsekvenser forbundet med store mængder affald.
  • at når man genbruger materialer i nye produkter, kan man reducere sit energiforbrug ved ikke at udvinde nye råstoffer og dermed også nedbringe sin drivhusgasudledning.
  • et formindsket forbrug af ressourcer.

Økonomisk har projektet også nogle fordele:

  • Man sikrer en stabil strøm af materialer til virksomhederne til lavere priser, da mellemmanden mellem affaldsindsamlerne og virksomhederne er blevet overflødiggjort.
  • Genbrugsmaterialer er billigere end udvinding af nye råstoffer, og virksomhederne kan derfor nedbringe sine omkostninger ved produktion af nye varer.

Øvelse:

Læs afsnittet om projekt Pennsylvania og besvar i gruppen følgende spørgsmål:

  • Hvordan forholder projektet sig til en lineær og en cirkulær økonomiforståelse?
  • Hvordan er dette et eksempel på Grøn Vækst, og hvordan forholder det sig til den indre og ydre grænse af doughnut-modellen?
  • De fire store virksomheder har postet en del penge i dette projekt og investeret i en bedre affaldshåndtering i Colombia. Har virksomhederne set et vækstpotentiale i Colombia? Hvad får virksomhederne ud af projektet?
  • Hvordan relaterer projektet sig til det faktum, at ressourcepriserne på globalt plan stiger? Hvor skal vi fremover forvente at få vores råstoffer?

Lav en kort Powerpoint præsentation på tre slides, der besvarer spørgsmålene og præsentér det for hinanden i klassen.

 

3.4.2 Markedsaktører

Hvis man skal ændre nogle af de dynamikker, som gør sig gældende i vores økonomi i dag, så de tager højde for det miljømæssige loft og sociale fundament, så er det flere forskellige aktører, som skal på banen. Grundlæggende kan man skitsere fire grupper, som kan have indflydelse på forandringsprocessen. Hver af de fire grupper, kan påvirke udviklingen på forskellig vis.

Øvelse:

I grupper: Klik ind på følgende link og download folderen: denglobalehandelsplads.dk

Fordel følgende opgaver mellem grupperne og forbered en kort præsentation:

  1. Hvad er etiske offentlige indkøb, hvad det har af betydning og fordele, og præsenter de seks trin som udgør implementeringsstrategier
  2. Implementeringsfasen: Forankring
  3. Implementeringsfasen: Prioritering
  4. Implementeringsfasen: Fastsatte mål
  5. Implementeringsfasen: Stille krav
  6. Implementeringsfasen: Opfølgning og forbedring
  7. Implementeringsfasen: Kommunikation og rapportering.

I fællesskab: Gå derefter ind i www.padlet.com(læreren trykker på ’build up wall’, kopierer og deler linket ud til eleverne), hver elev uploader et billede af deres eksempel til væggen og skriver deres navne. Hvert billede præsenteres derefter i klassen.

 

 

3.5. Cases og eksempler

3.5.1 Turkana-regionen: 

Turkana-regionen er et område, der ligger i den nordvestlige del af Kenya. Der bor omkring 850.000 nomader. De er allerede nu påvirket af klimaforandringerne gennem ændrede nedbørsforhold. De har bl.a. været ramt af en voldsom tørke, som de ikke har set magen til i over 60 år. Det har forårsaget mangel på mad og vand til befolkningen.

Samtidig er der sat to store energiprojekter i gang i regionen:

Lake Turkana Wind Project

Det ene hedder Lake Turkana Wind Project (LTWP). Området Turkana er karakteriseret ved særligt gode vindforhold, så Vestas står som leverandør til opførelsen af Sub-Saharas hidtil største land-vindmøllepark. Den skal bestå af 365 vindmøller med en samlet kapacitet på 310 MW til 4,36 mia. kr.

Kenya har høje energipriser, og Vestas regner med at kunne levere den billigste strøm uden offentlig støtte til 45 % af den nuværende el-pris på det kenyanske marked.

»Da vi startede projektet for syv år siden, mente folk, at vi var vanvittige. Infrastrukturen var nærmest ikke-eksisterende. Der skal laves veje, og der skal lægges i alt 428 km el-net for at få strømmen frem, og vi skulle starte helt fra bunden. Vi havde god vind, intet andet,« sagde Carlo Van Wageningen (2012), tovholder på vindprojektet i Kenya.

 

Vidste du, at…

Little Sun er en soldrevet lampe, der ved 5 timers opladning i solen genererer nok energi til 10 timers blødt lys eller 4 timers skarpt lys. Lampen har de fordele, at den hjælper skolebørn til at kunne lave lektier om aftenen, når der ellers er mørkt, muliggør længere åbningstider i butikker og er billigere, sundere og mere klimavenlig end de petroleumslamper, der ellers bruges, og som udleder 190 millioner tons CO2 til atmosfæren om året. 

I Kenya er de meget afhængige af hydroelektricitet, som står for 60 % af elektricitetsbehovet. Deres hydroelektricitet er dog påvirket af klimaforandringer med flere tørker og pludselige regnskyl, som fører til strømsvigt og mangel på elektricitet. Man er derfor nødt til at få strøm fra flere forskellige kilder for at kunne understøtte den økonomiske vækst, som landet står over for og har brug for.

Nick Nuttall (2012), talsmand for FNs miljøprogram (UNEP), siger, at når omkostningerne forbundet med opførelsen af vindmøllerne først er betalt, er energien næsten gratis. Kombineret med udvidelsen af geotermisk elektricitet ved Naivasha og potentialet for solenergi i Kenya, som endnu ikke er blevet udnyttet, er der nogle, der mener, at Kenya kan blive en nul-udledningsøkonomi på elektricitetsområdet i løbet af de næste år.

Vidste du, at…

Kun 18 % af kenyanske husholdninger har adgang til elektricitet, men på grund af den økonomiske vækst, er efterspørgslen steget fra 780 MW i 2002 til 1200 MW i 2012. De nyest tilgængelige data fra Kenya viser, at 27,4 % af befolkningen er sårbare overfor fattigdom, og at 19,8 % af befolkning lever i dyb fattigdom.

 

Øvelse:

Geotermisk energi er en uudtømmelig energi-kilde, som man får ved at bruge varmen fra jordens indre. Geotermisk energi er blevet brugt i over 100 år, og man kender det f.eks. fra Island hvor man bruger naturligt opvarmet vand i husholdninger. I Kenya bruger man geotermisk energi som kilde til elektricitet, og man sigter efter at udvide kapaciteten. De nuværende geotermiske anlæg bidrager til ca. 13 % af den samlede kenyanske elforsyning.

Det kræver en del geologisk forarbejde, men denne metode kan potentielt levere energi til de fleste menneskelige behov gennem jordvarme.

Gå sammen i grupper og diskutér følgende spørgsmål (find information på nettet):

  • Hvordan genererer man geotermisk energi i praksis?
  • Er geotermisk energi et reelt alternativ til konventionelle energikilder? Hvordan og hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilke fordele og ulemper kan der være ved brugen af geotermisk energi i lande i Syd?

Tullow Oil
I maj 2012 fandt det britiske olieselskab Tullow Oil også olie i selvsamme Turkana region. I februar 2013 havde de udført tests, som viste, at der var nok olie til, at det kunne give mening at udvinde det til kommercielt brug, hvilket er første gang i Kenyas historie. Tullow Oil forventer at kunne udvinde 2850 tønder olie om dagen i vest Kenya. Men endnu fortsætter de med at udføre flere tests.

Samtidig foregår der forhandlinger mellem den kenyanske regering og IMF (den internationale monetære fund). I et brev fra den kenyanske regering står der: “Vi vil forny vores skatter på naturressourcer for at det kan komme på linje med den bedste internationale praksis, da vores land er klar til at blive en betydelig producent af olie, gas og mineraler.”
På den måde vil produktionen af olie og gas blive en ny stor indtægtskilde for Kenya og muligvis bidrage til den økonomiske vækst i regionen.

Dilemmaet i Turkana-regionen og Afrika
Turkana-regionen er et godt eksempel på en af de store udfordringer i Afrika. Kontinentet er rigt på vind, sol og andre vedvarende energikilder, og der bliver kontinuerligt fundet flere gas- og oliereserver, som skaber nye potentialer for den økonomiske udvikling. Hvis det lykkes at mindske graden af korruption, vil dette kunne skabe langt bedre levevilkår for en betydelig del af den afrikanske befolkning.
Samtidig står vi i en situation, hvor vi skal minimere vores globale drivhusgasudledning fra fossile brændsler og skifte til mere vedvarende energi, hvis vi ikke vil opleve voldsomme klimaforandringer, som får store konsekvenser for menneskelig levevilkår over hele jorden – specielt og i særlig grad i på det afrikanske kontinent, som allerede er begyndt at døje med konsekvenserne af klimaforandringerne.

 

Øvelse:

Kan man kræve, at afrikanske regeringer og befolkninger ikke må gøre brug af deres gas- og oliereserver, når man tænker på den enormt skæve fordeling af drivhusgasudledninger, man har set i de sidste 5-6 årtier?

Sid sammen med sidemanden og find tre argumenter for, at:

1. det kan man godt.

2. det kan man ikke.

Med udgangspunkt i disse argumenter, diskutér da dilemmaet sammen i klassen.

 

Ifølge den britiske NGO Christian Aid er der flere forskellige overvejelser, der gør sig gældende:

  • Det ikke en holdbar udvikling at satse på de fossile brændsler for afrikanske lande, da det ikke har potentiale for at skabe energisikkerhed og øget velstand for de fattigste, samtidig med at det ikke imødekommer klimaudfordringen.
  • Stater som Sydafrika og Nigeria, der er store olieproducenter, bliver nødt til at revurdere deres nuværende fossile økonomiers mulighed for at kunne sikre deres befolkninger en bæredygtig, økonomisk vækst i fremtiden.
  • Der er et kæmpe potentiale for at skifte til en energiforsyning baseret på vedvarende energikilder, som vind og sol. Det er muligt at reducere energifattigdommen i Afrika og samtidig skifte de afrikanske økonomier, så de ikke baseres på store drivhusgasudledninger, men i stedet fremmer en ren og grøn udvikling. Det kræver dog, at de industrialiserede lande anerkender deres ansvar og er villige til at overføre tilstrækkelig teknologi og finansielle midler til en udbygning af den afrikanske infrastruktur til grønne projekter, så man kan tiltrække interesser fra større private investorer.

Øvelse:

Udvælg én eller to af de mange løsninger fra Sustaina100 under ‘energy sections’ eller ‘city sections’ på følgende link: sustainia.me/solutions/

– eller find selv et andet bæredygtighedsprojekt 

Lav en film på max 3 min., hvor I:

1. forklarer projektet: 

  1. Hvad går tiltaget ud på?
  2. Hvem står bag initiativet?
  3. Hvad er deres interesser?

2. Analysér bæredygtighedspotentialet

  1. Forholder tiltaget sig til den sociale udfordring, den miljømæssige udfordring og den økonomiske udfordring?
  2. Hvordan forholder tiltaget sig til doughnut-modellen?

3. Perspektivering

  1. Hvordan kunne man udbrede projektet til andre dele af verden?
  2. Hvilke udfordringer kan der opstå? 
  3. Hvilke muligheder  kunne der være i en udbredelse for forskellige aktørgrupper?
 

 

 

Vidste du, at…

Studerende fra DTU på Roskilde Festival har lavet et biogasanlæg, hvor madrester kan benyttes til opvarmning af f.eks. bade eller til madlavning? Først finthakkes madresterne i en stor blender, som drives af en cykel. Dernæst kommes resterne i en reaktor, hvor de nedbrydes og omdannes til biogas (fermentering), som kan brændes af og opvarme mad. 

Biogasanlæg er en del af et bæredygtigt kredsløb, som både er billigt og gunstigt for lokalsamfund i Syd.

Se nedenstående video fra 2011, hvor projektet blev testet i en mindre skala:

[tippy title=”example tooltip” href=”http://croberts.me/”]This is my nifty tooltip![/tippy]

More...