4. Klimaforandringer og vand

Det er ikke kun en voksende befolkning og øget økonomisk råderum, som lægger pres på efterspørgslen af vand. Problemer med vandmangel vil formentlig også blive forværret af den globale opvarmning. Klimaforandringerne kan øge eller reducere nedbøren og fordampningen af vand. Nogle steder på kloden vil man opleve vådere vejr, mens andre vil opleve mere tørke, og der vil være øgede forekomster af ekstremt vejr som orkaner, oversvømmelser og lange tørkeperioder. Den globale opvarmning har nemlig en overordnet effekt på nedbøren: Når temperaturen stiger som følge af global opvarmning, bliver atmosfæren varmere. Og en varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp, og mere vanddamp i luften giver også mere nedbør. Luftens evne til at optage vanddamp stiger nemlig med temperaturen. Jo mere vanddamp luften indeholder, jo mere energi kan den udløse, og det kan give sig udslag i flere kraftige regnskyl. Men selvom den globale opvarmning ser ud til at give mere regn totalt, opstår der rent faktisk tørke i de fleste lande.

4.1 Fremtidens klima – forvent mere regn

I Danmark skal man også vænne sig til, at klimaet i fremtiden vil blive mindre forudsigeligt og forvente mere variation i nedbør, og mere ekstremt vejr i form af storme, skybrud og tørkeperioder. Et fingerpeg om, hvad der er i vente, kom med skybruddet den sommeren 2011, som især ramte Sjælland og Hovedstadsområdet. Her stod veje og kældre under vand, og mange lavtliggende marker var omdannet til store søer. På bare én dag faldt der mellem 30-90 millimeter vand i hovedstandsområdet. Til sammenligning falder der normalt ca. 69 millimeter i hele juli. Botanisk Have blev hårdest ramt, hvor der faldt der 135 millimeter. Det svarer til to gange den mængde regn, som normalt falder i juli måned. Regnskyllet var en 100-års hændelse, et fænomen, der statistisk kun optræder hvert hundrede år. Men vi skal vente os flere af disse hændelser i slutning af dette århundrede.

Vidste du, at…:

… ekstreme regnskyl, der tidligere kun optrådte hvert 10. år, kommer til at optræde hvert 6. år i mod slutningen af dette århundrede? Og ekstreme regnskyl, der forekom én gang hvert 100. år, nu vil indtræffe ca. hvert 50. år?

De fleste klimamodeller peger på, at sommeren i Danmark vil få flere kraftige regnskyl afbrudt af længere tørre perioder. Mængden af regn, der falder i sommerhalvåret, vil sandsynligvis svare til mængden, der falder i dag – og måske lidt mindre. Vinteren vil derimod blive varmere og vådere, og her viser modellerne, at der vil falde 30-40 millimeter mere regn end i dag.

Grundvandsdannelsen bliver også påvirket af klimaforandringerne. Den øgede mængde af nedbør vil føre til stigende grundvanddannelse, stigende grundvandsspejl og øget afstrømning af vand i vinterperioden fra markerne. Om sommeren vil der derimod være mindre nedsivning og dermed mindre grundvandsdannelse, og her kunne der opstå et større behov for vand.

I Østdanmark, hvor der findes lerede jorde, vil klimaændringerne føre til mindre afstrømning af vand i vandløbene. I Vestjylland kan der opstå større behov for at vande markerne, fordi de sandede jorde ikke kan holde på vandet.

4.2 Klimatilpassede byer

Hyppigere og voldsommere regnskyl kan betyde, at byer oversvømmes, kældre vil oftere blive fyldt med vand, og bygningers fundament kan blive mere skrøbelig som følge af mere vand i jorden.

 

For at klimatilpasse byer og land til den øget mængde regn, kan man udbygge kloaker, men det er dyrt, og det tager lang tid. Som alternativ kan man også gøre byen mere robust overfor oversvømmelser ved f.eks. at gøre den grønnere. I stedet for at vandet løber ned i kloakken, kan det drejes væk, så det løber ud til grønne områder, hvor vandet kan fordampe, sive ned i jorden eller op i planter. Vand fra tage, veje eller pladser kan ledes til græsplæner, bede eller grøfter.

Se hvad miljøminister Ida Auken mener, når hun fortæller, om klimatilpasningsplanerne f.eks. i forhold til hyppigere regnskyl:

 

Klimatilpasningsarbejdet bliver ikke kun et værn mod de gener, som fremtidens vejr byder på men også en mulighed for at udvikle og forbedre byernes fysiske miljø og gøre dem mere attraktive.

Mange kommuner er allerede i gang med at udforme og implementere klimatilpasninger. Alle kommuner skal inden 2013 have lavet en klimatilpasningsstrategi for, hvordan de vil håndtere voldsomme regnskyl. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har i 2012 udarbejdet en plan for skybrud og klimatilpasning. Planerne beskriver, hvordan byen skal sikres mod skader i forbindelse med oversvømmelse og kraftig nedbør, fordi kloakkerne i byen ikke kan rumme de ekstreme mængder regnvand. Også her er planerne at gøre byen mere grøn at færdes i, som eksempelvis ved hjælp af grønne tage og facader, flere træer og grønne oaser.
Se Karin Abel fra Grundfos:

Øvelse:

Nedenfor er der 6 eksempler på, hvordan Danmark klimatilpasser sig til en fremtid med mere regn. Undersøg hvilke klimatilpasninger jeres kommune har lavet, eller vil lave, eller vælg et af emnerne nedenfor, og præsenter det overfor klassen. Få inspiration fra Naturstyrelsens hjemmeside klimatilpasning.dk:

 

  • Et Regnvandsanlæg forklædt som skaterpark: Se hvordan Roskilde Kommune har omdannet et regnvandanlæg til skaterpark Rabalder Parken. Projektet vandt Byplansprisen i 2012. 
  • Grønne tagløsninger: Tag udgangspunkt i boligbyggeriet 8-tallet i Ørestaden, hvor omkring 80 % af nedbøren, der falder ned, fordampes og forsinkes på grund af det grønne tag. 8-tallet blev kåret til ’Verdens bedste boligbyggeri’ ved World Architecture Festival i Barcelona i 2011
     

  • Grønne korridorer. Kig på ideen om at lave Åboulevarden i København om til en åben å og føre trafikken under jorden. Det ville kunne holde fremtidens massive regnvand væk fra overbelastede kloakker, kældre og veje og skabe rekreative områder.
  • Vandbede: Undersøg hvordan et vandbed optager og forsinker regnvand, og hvilke planter der er vandtolerante nok til at plante i et bed. Tjek evt. Danva-huset i Skanderborg.
  • Lokal Afledning af Regnvand (LAR). LAR dækker over et princip for håndtering af regnvand lokalt, så presset på kloakkerne mindskes. LAR er baseret på nedsivning, forsinkelse eller fordampning. Tjek hvilke løsninger der findes, og hvordan de virker.
  • Klimakvarteret: Et område på Østerbro som ønsker at sikre deres bydel mod skybrud ved at skabe grønne gader, der kan lede vandet væk fra kvarteret og ned i havnen. Undersøg hvilke ideer klimakvarteret vil implementere.

 

Link til kapitel 5: Striden om vandet

FacebookMore...