2. Skovrydning: Den oversete CO₂-synder

Når man snakker om klimaforandringer, tænkes der ofte på afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie. Men faktisk er skovrydning den tredjestørste kilde til global opvarmning.

Det vurderes, at op mod 12-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra rydning af skov. Det svarer til mere end den samlede mængde af verdens CO₂-udledninger fra alle biler, fly, skibe og lastbiler. Indsatsen for at redde verdens skove bliver dermed et af de vigtigste værktøjer i kampen mod klimaforandringer. En af de største årsager til skovrydning er for at give plads til landbrug, plantager og kvægbrug. Når skovene ryddes forværres klimaet på to områder:

•  Planter er afhængige af CO₂ for at vokse og trives. De optager og binder CO₂ fra atmosfæren og bliver på den måde et kulstofdepot, der opbevarer CO₂ i blade og stængler. Men fældes skoven, mister træerne deres evne til at optage CO₂, og det øger mængden af CO₂ i atmosfæren.
• Derudover frigives det kulstof, som er bundet i træerne, når man fælder eller brænder træerne af. Det er kulstof, som har været bundet i træerne i hundreder af år, og som så ledes ud og øger drivhusgasmængden i atmosfæren. Skoven spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb.

2.1 Skovrydning

Skovrydning har dog ikke kun konsekvenser for klimaet. Plantes der f.eks. salgsafgrøder i stedet – som soja, kaffe og palmeolie – på forhenværende skovareal, kan det skabe eller forværre jorderosion, fordi de nye rødder ikke kan holde på jorden på samme måde, som træernes rødder kan. Da skoven også holder på vandet og skaber nedbør, kan rydningen også medføre ufrugtbare jordarealer, som tørrer ud. Forskere anslår, at en tredjedel af verdens landbrugsjord er gået tabt på grund af skovrydning siden 1960.

Rydningen har også store omkostninger for de mennesker og dyr, hvis livsgrundlag afhænger af skoven. Skoven sørger for mad, tømmer, brænde, rent drikkevand, medicin og ly. Mere end 1,6 milliarder mennesker er afhængige af skovene for at sikre deres levebrød og beskæftigelse, og over en tredjedel af verdens befolkning bruger skoven hver dag for at få mad og varme i deres hjem.

Skovrydning betyder også, at man risikerer at miste plante- og dyrearter, som kun kan eksistere i skoven – hvilket bl.a. kan have omkostninger for den farmaceutiske verden, fordi mange lægemidler stammer fra planteekstrakter.

Den gode nyhed er, at der er meget, man kan gøre for at bevare verdens skove, og at man ved, hvordan det skal gøres. I modsætning til f.eks. energisektoren behøver man ikke at ‘vente’ på udviklingen af ny teknologisk viden og andre fremskridt for at kunne gøre noget ved problemet. Den dårlige nyhed er dog, at det haster med en effektiv indsats. Verdens skove ryddes med en hastighed svarende til en 100 meter bred mejetærsker, som kører 130 km/t døgnet rundt.

2.2 Årsagerne til skovrydning

Verdens skove forsvinder, så jorden kan bruges til andre formål. Skovrydning er en bevidst beslutning om at omdanne jorden til en anvendelse, som opfattes at have en højere værdi, end hvad skoven ellers ville have. Det er især i tropiske og subtropiske lande, at rydningerne finder sted.  I dag er de største årsager til skovrydning omlægning til landbrug, plantager og kvægbrug – men de ryddes også for at få tømmer eller brænde og give plads til miner eller infrastruktur som veje, togbaner osv.

Når man brænder skoven af, for at give plads til afgrøder og kvæg, frigives der som nævnt tidligere store mængder CO₂ til atmosfæren, der før var bundet i træerne og skovbunden. Og selvom jorden efterfølgende opdyrkes til landbrug, vil planterne på de dyrkede arealer ikke kunne binde lige så meget CO₂, som skoven tidligere gjorde. Arealmæssigt kan en mark altså indeholde langt færre mængder kulstof end en skov. Er arealet tiltænkt kvæg eller andre drøvtyggere, vil det endda kunne forværre klima-situationen, da drøvtyggere udleder metan. Metan er en langt stærkere drivhusgas end CO₂, så arealet, der før var et kulstofreservoir i form af træer, vil således i stedet have frigivet CO₂ og løbende udlede metan.

Det er bestemt ikke alle træer og skove, som nødvendigvis skal bevares. Der findes steder, hvor jorden virkelig er velegnet til landbrug eller andre udviklingsaktiviteter, og der kan nogle skovrydninger give mening. Problemet er, at de nuværende skovrydninger sker med så stor en stor hastighed.

Der er enighed om, at skovrydning ikke kan løses alene i skovsektoren, men at de bagvedliggende overordnede og strukturelle årsager til skovrydning skal løses for at kunne mindske det alarmerende omfang af rydningerne. Årsagerne er ofte af social og økonomisk art og skyldes primært:

Selvom det kan fremstå som en uoverkommelig opgave at løse de bagvedliggende årsager til afskovning, så er der alligevel optimisme at spore. Alle steder på Jorden har træ været det primære materiale i økonomisk udvikling: Igen og igen er skovområder blevet ryddet i takt med, at befolkninger og økonomier er vokset. Men heldigvis tyder historien også på, at efterhånden som landene når et vist niveau af økonomisk udvikling, er de generelt i stand til at stabilisere eller øge arealet af deres skove.

 

Link til kapitel 3: Hvor finder skovrydningen sted?