3. Hvor finder skovrydningen sted?

Over en periode på 5.000 år er det samlede tab af skovområder på verdensplan anslået til være 1.8 milliarder hektar – som er et gennemsnitligt nettotab på 360.000 hektar om året. I dag forsvinder ca. 13. millioner hektar skov årligt – et areal der svarer til knap tre gange Danmarks størrelse. Dette opvejes delvist af ny skovvækst, som plantes, således at det årlige nettotab af skov ender med at være ca. 5.2 millioner hektar.

Verdens skove dækker i alt næsten 4 milliarder hektar, hvilket svarer til 31 % af det samlede landareal på kloden. De fem mest skovrige lande er Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina, og de tegner sig tilsammen for mere end halvdelen af det totale skovareal i verden.

Skovareal som procentdel af det samlede landareal pr. land (Kilde: FAO):

Årlig nettoforanding i skovareal pr. land i verden i perioden 2005-2010 (Kilde: FAO):

Den største skovrydning finder sted i tropiske lande, og Sydamerika og Afrika er de steder, hvor der i øjeblikket forsvinder mest skov. I årene 2000-2010 mistede Sydamerika flest træer (omkring 4 millioner hektar pr. år), mens Afrika tabte 3.4 millioner hektar årligt. Sydøstasien og Nordamerika er henholdsvis nummer tre og fire. Men også i Australien forsvinder skoven i et alarmerende tempo, hvilket sker på grund af tørke og skovbrande. I Asien og Sydamerika er den vigtigste årsag til rydning af skov både oprettelse af landbrug samt plantager med oliepalmer, der bruges i madvarer og kosmetik.

På video-animationen til højre ses satellit-afbildinger udarbejdet af NASA. Den viser, hvor hurtigt afskovningen af et område i Amazonas’ regnskov sker i en given periode. Når der bygges veje for at forbedre transporten og handel med varer, medfører det ofte, at skovene omkring ryddes. Vejene giver nemlig adgang til hidtil utilgængelige arealer. Med både ulovlig og lovlig skovrydning følger ofte vejekspansion, og er i nogle tilfælde årsagen til udvidelsen af vejene. Vejene og de ryddede områder bliver bosat af landmænd, som brænder skovene yderligere for at dyrke arealerne eller lave græsarealer til kvæg. Se videoen.

Der tegner sig imidlertid et positivt billede. Det globale tab af skovareal pr. år er nemlig i tilbagegang. Det anslås, at afskovning på globalt plan er faldet fra 16 millioner hektar pr. år i 1990’erne til 13 millioner hektar pr. år i årene 2000-2010. Det årlige nettotab, efter at have medregnet genetablering af skov og plantet skov, ligger på 5-6 millioner hektar over samme periode. Nord- og Centralamerika havde det samme skovareal i 2010 som i 2000, mens Europa forsætter med at udvide sit skovareal – men med lavere vækst (700.000 ha pr. år) end i 1990’erne (900.000 ha pr. år). Asien, som havde et nettotab på 600.000 ha årligt i 1990’erne, har rapporteret et optag på mere end 2.2 millioner hektar pr. år i årene 2000-2010. Det skyldes især Kina, som har plantet skov.

Faktaboks: Kina

Kina har oplevet stigende befolkningstal og faldende skovområde i mange århundreder. For 4000 tusinde år siden, var Kinas befolkning omkring 1.4 millioner mennesker, og skove dækkede mere end 60 % af landarealet. Da Ming-dynastiet begyndte i 1368, var Kinas befolkning steget til omkring 65 millioner, og skovdækket var faldet til 26 %. I 1840 nåede Kinas befolkning 413 millioner, og skovdækket var 17 %. Ved grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina (1949) faldt skovdækket til sit historisk laveste punkt – mindre end 10 % af arealet – mens befolkningen var øget til mere end 541 mio. 

I de sidste 60 år har Kina investeret i skove, både for at producere træ og for at beskytte mod ørkendannelse. Det har resulteret i nye 80 millioner hektar skov, som reelt erstatter arealerne, der blev tabt i det 18. og 19. århundrede. Selv med disse succeser udgør skovene i øjeblikket kun 22 % af Kinas samlede areal – til sammenligning med det globale gennemsnit på 31 %. Desuden er Kinas afhængighed af importeret træ steget markant.

Hvert år udleder Indonesien en milliard ton CO2 som følge af skovrydninger i tørvområder. Det skyldes den såkaldte slash-and-burn teknik – på dansk svedjebrugsteknikken – hvor man fælder og rydder skoven ved brug af ild for at gøre plads til enten palmeolie- eller papirplantager.

Indonesien er blevet førende inden for eksport af træ, papir og palmeolie siden 1970’erne. Ødelæggelserne af de indonesiske skove har medført, at landet har mistet mere end halvdelen af skovdækket på sit tropiske tørvområde. Tørven indeholder enormt meget CO2 – helt op til 20 gange så meget CO2 som regnskove almindeligvis indeholder. Derfor har det store konsekvenser, når skoven brændes for at give plads til plantagerne.
Ifølge FN er palmeolieplantager den primære årsag til afskovning i Indonesien. Sammen med Malaysia producerer Indonesien ca. 87 % af al palmeolie i verden, og salget af palmeolie forventes kun at stige i takt med, at klodens befolkning vokser: Efterspørgslen ventes at blive fordoblet inden 2020.
Palmeolie er den vigtigste vegetabilske olie i verden og udgør en tredjedel af den globale produktion af vegetabilske olier og fedtstoffer. Det anvendes i mange forskellige produkter; for eksempel i margarine, is, chokolade, chips, kiks, babymad, kosmetik, hudpleje, dyrefoder, rengøringsmidler og biobrændsel. Den har en høj ydeevne og producerer mere olie pr. arealenhed i sammenligning med andre vegetabilske olier.
Sammenlignet med år 1950 er der kun 50 % af den oprindelige regnskov tilbage på den indonesiske del af Borneo. Det er ikke kun en trussel mod klimaet men også mod den artsrigdom, der findes i skovene.
 

Øvelse:

Læs denne artikel om palmeolie og svar på spørgsmålene:

Artikel: biobrændsel og etik

  • Forklar forskellen i de to natursyn (antropocentrist og økocentrist)?
  • Diskuter, ud fra de to natursyn, om det er etisk korrekt at fælde skoven?
  • Hvilket problem på den lange bane har antropocentristen, ved at forsvare fældning af regnskoven med argumentationen om, at det gavner menneskene specielt de indonesiske bønder?

 

Soja er et af verdens vigtigste foderstoffer til produktion af husdyr. Med et stigende forbrug af kød i verden stiger efterspørgslen på soja, og dermed inddrages større arealer til produktion af soja. Sojabønnen er en afgrøde, der producerer meget protein pr. arealenhed i sammenligning med andre afgrøder. Danmark bruger omkring 1,5 millioner ton soja om året til husdyrfoder, hvor hovedparten importeres fra Argentina og Brasilien. Mængden af soja, der importeres, svarer til et areal på størrelse med Sjælland.

Soja er den vigtigste eksportafgrøde i Argentina og Brasilien, som tilsammen producerer ca. 42 % af al soja i verden. De vigtigste importlande er Kina, EU og Japan.

Øvelse:

Se kurven over verdens sojabønneareal fra perioden 1961-2009 (kilde: wwf):

Lav et lille casestudie af soja-produktionen:
– Hvilke egenskaber har soja, siden det er blevet så anvendt som foderstof?
– Hvad betyder sojaproduktionen for Argentina og Brasilien?
– Da der kommer flere og flere mennesker på Jorden, hvad skal der så til for, at kurven over verdens sojabønneareal ikke fortsætter med at stige?

Find nogle af svarene i artiklen fra Information om import af soja til danske landmænd: http://www.information.dk/468072

eller WWF’s rapport om sojaproduktionen: http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/sojarapport__2.pdf

Find selv flere kilder.

 

Vidste du, at…:

… et tysk forskningshold har set på, om det var muligt at plante træer i den arabiske ørken, for på den måde at opfange den overskydende CO2 i atmosfæren. Ideen kalder de for Carbon-Farming. 

Ved forsøg har de vist, at træplanten jatropha curas (pugérnødtræ) kan absorbere 25 tons CO2 på en hektar om året. Ifølge de tyske forskere, vil en tilplantning af tre procent af ørknen på den arabiske halvø derved kunne optage al den CO2, der produceres i Tyskland af biler og lastbiler på 20 år. Planten er særlig egnet, fordi den er meget modstandsdygtig overfor tørke. Den behøver dog vand, og derfor skal havvand fra kysten afsaltes. Forskerholdet håber på at få etableret et pilotprojekt i den kommende fremtid. 

 

Øvelse:

Set ud fra et energimæssigt synspunkt, hvad er så problemet med Carbon-Farmning?

Læs artiklen fra Ingeniøren: http://ing.dk/artikel/plant-skov-i-sahara-den-bliver-verdens-billigste-co2-lager-103884

Læs mere om projektet  på: http://www.earth-syst-dynam.net/4/237/2013/esd-4-237-2013.html

 

Link til kapitel 4: Tiltag for at bevare skovene

FacebookMore...