Forbrug og bæredygtighed

1 Introduktion

Den globale opvarmning og konsekvenser heraf er en af de største globale udfordringer i vores tid. Derfor bliver det ivrigt diskuteret på mange forskellige planer i samfundet: i medierne, i hjemmene, i Folketinget, på nettet osv.

Man skal som gymnasieelev forholde sig til klima og bæredygtighed i mange faglige sammenhænge, fordi udfordringen med at bremse den globale opvarmning (og konsekvenserne) kræver en indsats fra alle fagområder i samfundet, og på alle niveauer: Både fra os som borgere og forbrugere, fra virksomhederne, som udvikler og producerer vores varer og tjenester, og ikke mindst fra forskere og politikere.

Men hvad er det, der gør, at klimaet bliver varmere, hvad er konsekvenserne, og hvad kan man gøre ved det? Kommer alle vores drivhusgasudledninger fra biler og oliefyr, eller er der andre ting man kan skære ned på?

Vidste du, at…:

… det ikke er et nyt fænomen, at global opvarmning kan få uoverskuelige konsekvenser på verdensplan? Nedenstående video-klip er f.eks. et halvt århundrede gammelt, og allerede i 1800-tallet fandt man ud af, at CO₂-udledning påvirkede denne opvarmning.

YouTube-video: ‘1958 – Global Warming’

Temaet ’Forbrug og Bæredygtighed’ handler om de miljømæssige konsekvenser af det globale forbrugssamfund, og hvilken effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO₂-udledningen.

Politikere, myndigheder og virksomheder er vigtige aktører i omstillingen til et klimavenligt og bæredygtigt samfund. Men hvis det virkelig skal rykke noget, kræver det, at man ændrer sin livsstil. Klimavenlig adfærd handler om meget andet end at køre mindre i bil, spare på varmen og huske at slukke for lyset. Gennem valgene som forbruger og borger, kan man være med til at påvirke ikke bare sine nærmeste, men også virksomhedernes vareudbud og de politiske beslutningstagere: For eksempel ved at vælge cyklen frem for bilen, toget i stedet for flyet, genbrugssofaen og ikke den nye IKEA-model eller grøntsagen frem for bøffen.

Klimaforandringer bliver målt og registeret ved hjælp af naturvidenskabelige metoder. Hvis man kender facts og figurer, vil man få en bedre forudsætning for at kunne forstå og følge debatten omkring, hvordan der kan ske en omstilling af samfundet, så det bliver mere bæredygtigt og klimavenligt.

Temaets kapitel 2, 3 og 4 tager derfor udgangspunkt i, og forklarer, de naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringer og den globale opvarmning – samt menneskets rolle i denne proces.

Kapitel 5 tager udgangspunkt i, hvordan måden, man som forbruger benytter sine penge på, hænger sammen med klimaet, hvordan forbruget har ændret sig, og hvordan man kan gøre sit forbrug grønnere og mere klimavenligt.

Kapitel 6 og 7 fokuserer på jordens naturressourcer: Hvordan man sparer på dem, bruger dem mest muligt effektivt, og hvordan det affald, der produceres, kan genbruges og genanvendes.

Temaets sidste kapitel handler om, hvordan vores madvaner og madkultur hænger sammen med klimaet. Danskernes forbrug af mad udleder næsten lige så meget drivhusgas som det direkte forbrug af energi. Man skal spise for at leve, men hvordan kan man både spise godt og klimavenligt?