7. Affald og Ressource-effektivitet

I kapitel 5 blev formlen om menneskelig påvirkning af økosystemet introduceret: MPØS = f(B x A x F). Dette kapitel fokuserer på A, affald.

I ressource-kapitlet kunne det ses, at mennesket udnytter store dele af jordens ressourcer i så høj en grad, at de ikke når at regenereres. Når ressourcerne er blevet omformet til et fysisk produkt, og siden hen ikke længere kan benyttes af forbrugeren, betragtes det som affald. Affald er altså det, som er tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende og derfor skal bortskaffes. Det kan både være bananskræller, plastikskeer, tøj, spildevand efter hårfarvning eller mobiltelefoner osv.

Bortskaffelsen af affald kan dog være en kæmpe belastning for klimaet og miljøet, og det er derfor vigtigt at agere mere ressourcebevidst i samfundet i dag.

En stor del af det, som mennesket forbruger, efterlader en eller anden form for affald, og sådan har det til dels altid været. Men fra at have en mødding til knogler og kartoffelplanter, som komposteres, har man i dag en langt større affaldsmængde. Meget af menneskets forbrug tog til med industrialiseringen, hvor produkterne blev billigere, og man begyndte at kunne købe produkter, som man ikke havde indblik i produktionen af – og man heller ikke nødvendigvis selv kunne reparere.

Mange af de ting, man i Danmark i dag betragter som affald, ville tidligere, eller andre steder i verden, blive set anderledes på og måske blive genbrugt på den ene eller anden måde. I mange situationer forholder man sig hverken til produktionen af en vare eller til bortskaffelsen heraf.

7.1 Affald i en historisk kontekst

Rundt i verden har der historisk set ofte været problemer med ophobning af affald. Allerede i 1600-tallet havde man længe haft store problemer med store mængder affald, og derfor begyndte man at undersøge mulighederne for at bruge affaldet til at producere nye produkter, i stedet for blot at begrave det. Man begyndte at lave genbrugspapir ved hjælp af fibre fra stof og papir, der ikke kunne bruges til andet, og i de følgende århundreder opfandt man flere og flere genbrugssystemer. I 1800-tallet blev verdens første forbrændingsanlæg (til produktion af elektricitet) åbnet i England. Det udgjorde begyndelsen til de to mest udbredte måder at bruge affald på: genanvendelse og energiproduktion.

Under Anden Verdenskrig (1939-1945) blev der brugt enorme mængder ressourcer på krigsførelse, og derfor ses det tydeligt i de amerikanske og engelske propagandaplakater herunder, at man bad befolkningen om at producere mere, spare mere og smide mindre væk.  Mennesket har aldrig haft en så effektiv ressourceudvinding, og så lille et spild både af mad og andre ressourcer, som under krigen (her regnes krig ikke som spild, da ressourcerne blev brugt, som det var tiltænkt). Alle blev bedt om at arbejde for det fælles bedste, så man kunne vinde krigen mod Tyskland og Japan. Hvis man ikke udnyttede ressourcerne ordentligt hjemme, så havde man ikke ressourcer nok til patroner og mad til soldaterne, lød det:[nggallery id=1]

Med prioriteringen af genstande som værende midlertidige goder, der kan kasseres – frem for noget, der skal repareres på, hvis det går i stykker – får affald en helt ny betydning og samfundsmæssig vægt. Selv om man i dag ikke i samme grad som i 50’erne ser det at smide væk som en værdi i sig selv, så har tendensen bredt sig til stort set alle forbrugsområder. I rigtig mange tilfælde kan det faktisk ikke betale sig at få et produkt sendt til eftersyn eller reparation frem for at købe et nyt.

7.2 Bortskaffelse:

Langt størstedelen af verdens plastik ender på lossepladsen. Her graver man store huller, som fyldes med plastik og andet affald, man ikke har planer om at genanvende (det varierer meget fra land til land). Men plastik er meget svært nedbrydeligt. Det kan tage op til 500 år at nedbryde f.eks. en plastikflaske, -ske eller -pose. Indtil for få år siden blev omkring 80 % af alt affald i England deponeret på lossepladser.

Vidste du, at…:

der er smides så meget plastik i Stillehavet, at verdens største losseplads rent faktisk er en affalds-ø midt i havet? I hvirvelstrømmen North Pacific Gyre, der kan ses på billedet herunder, opsamles så meget affald, at der findes et område, som er fire gange så stort som Tyskland, der er opbygget af skrald: The Great Pacific Garbage Patch.

Billede:
Kilde: Wikimedia

Se dette ‘TEDTalk’-korte foredrag om the Great Pacific Garbage Patch (der er mulighed for at sætte engelske undertekster på).

Læs evt. mere her: Stillehavet gemmer plasticsuppe på størrelse med Afrika 

Affald i havet er et kæmpe problem.  Artiklen og videoen herunder beskriver mere eller mindre bæredygtige genanvendelser af plastik:

• Innovative Singapore Turns Garbage Island Into Eco-Tourism Attraction

YouTube-video: ‘How Plastic Bottles Are Recycled Into Polyester’

7.3 Genanvendelse

Figur: Affaldshåndtering i EU-landene.
Mørkegrøn: genindvinding
Lysegrøn: Forbrænding
Gul: Bortskaffelse
Kilde: Europa-Kommissionen

Figuren overfor viser, hvad der sker med affald i EU, og der er stor forskel landene imellem: For eksempel kan man se, at et land som Rumænien genindvinder under 10 % af husholdningsaffaldet og smider resten på lossepladsen, mens vi i Danmark smider under 10 % på lossepladsen og enten genindvinder, komposterer eller brænder resten.

Danmarks begrænsede mængde skrald på lossepladser er blandt andet en følge af, at man siden 1980’erne har udarbejdet affaldsstrategier, der skal sørge for, at man hele tiden bliver bedre til at håndtere affald.

Først og fremmest er det vigtigt at bestræbe sig på ikke at skabe unødvendigt affald. Det affald, der ikke kan undgås, skal så vidt muligt genanvendes (f.eks. genbrugstøj). Det der ikke kan genanvendes skal så vidt muligt omdannes, så det kan benyttes som materiale i andre sammenhænge (f.eks. genbrugspapir og skrotmetal). Det, der ikke kan nedbrydes til brugbare dele, skal brændes. Kun hvis affaldet er for farligt at brænde, skal det deponeres på en losseplads.

Hvis man ser på de forskellige for affaldshåndtering, genindvinder Danmark 69 % af affaldet, brænder 23 % og deponerer 8 %. Den store mængde affald, som brændes, giver et vigtigt bidrag til energiproduktionen i Danmark.

Da mennesket altid vil producere affald, betragtes udvinding af energi herfra som en vedvarende energikilde – i modsætning til fossile brændstoffer, der før eller siden slipper op. I modsætning til andre vedvarende energikilder udleder afbrændingen af affald dog drivhusgasser. Plastik er fremstillet af olie, og når man brænder det af, tilføres ekstra kulstof til det hurtige kredsløb i form af CO₂ (se kapitel 3).

Derfor arbejder mange virksomheder verden over på at skabe plastprodukter baseret på biologisk materiale: Mange steder bruger man allerede plastkopper og -bestik lavet af majsfibre. Hvis kopperne eller bestikket smides i naturen, vil de nedbrydes på kort tid, og hvis de afbrændes i et forbrændingsanlæg, udleder de ikke mere CO₂, end hvad majsen optog, mens den groede.

7.4 Genbrug

Det er vigtigt, at man som forbruger handler mere ressourcebevidst i det moderne samfund og prøver at mindske mængden af affald. Og når mange ressourcer endvidere ser ud til at blive dyrere og dyrere (se kapitel 6), er det et realistisk scenarie, som mange vil følge.

Billede: Nørrebrogade. På højre side af billedet ses et loppemarked, hvor der sælges genstande, man ikke selv har brug for længere videre til nye ejere. Genbrug er CO2-neutral og begrænser mængden af affald. Øverst i venstre hjørne ses en graffiti-’roll-down’ med teksten “One man’s trash – another man’s treasure”.
Kilde: Flickr

Genbrug har over en længere periode vundet stor anerkendelse og er i dag noget, som flere og flere danskere foretrækker. Internetportaler der sælger brugte produkter (som Trendsales, Den Blå Avis, Lauritz.com og QXL) har oplevet væsentlige stigninger i både antallet af annoncer og købere de senere år. Ifølge Den Blå Avis’ vurdering er danskernes benyttelse af genbrug i perioden 2009-2011 steget med op imod 87 %. Finanskrisens indtræffen i 2009 kan have haft en væsentlig betydning, fordi genbrugsprodukter er billigere, men flere taler også om de miljøvenlige gevinster. Derfor begynder genbrugstøj også at vinde frem som modefænomen. Som følge af den stigende interesse kan man også sælge sine fejlkøb eller aflagte genstande til en fornuftig pris.

Når man f.eks. taler om CO₂-udledning på et stykke tøj, et møbel eller lignende, vil genbrug i de fleste beregningsmodeller udlede 0 kg CO₂, fordi produkterne bliver produceret til at blive solgt som nye. Når de får et ’ekstra liv’, ved at blive genbrugt, erstatter genbrugsvaren potentielt en nyproduceret vare, og derved nyder to forbrugere godt af et produkt i stedet for en.

Opsummering