1. Klimaudfordringen og det Globale Syd

Klimaforandringerne kan i dag mærkes verden over i større eller mindre grad, og det er en af de største fremtidige udfordringer, som det globale samfund står over for.

Klimaet bliver varmere, og det er specielt verdens fattigste lande i det globale Syd, som er udsat, og hvor en stor del af verdens fattigste bor. Tørke, oversvømmelser og storme ses i forvejen oftest i de tropiske områder i Syd, og det er netop disse naturlige begivenheder, der vil vokse i hyppighed, omfang, styrke og varighed, efterhånden som den globale opvarmning tager til.

Pga. den udbredte fattigdom i denne del af verden, er det også sværere at gardere sig mod klima- forandringerne i en dagligdag, hvor mange allerede kæmper for at opretholde en minimal levestandard.

FN’s klimapanel, IPCC, har fastslået, at verdens landbrugsudbytte i fremtiden vil mindskes pga. klimaforandringerne, og det vil have store konsekvenser for de fattigste lande, fordi en stor del af befolkningernes livsgrundlag er bygget op omkring landbrug.

Historisk set er det de rigeste landes udledning af CO2 og andre drivhusgasser, som klart udgør størstedelen af menneskets andel i den globale opvarmning, men det er de fattigste lande, der rammes hårdest i praksis – hvilket der er bred enighed om internationalt.

Det er dog vigtigt at pointere, at en del lande i Syd er i økonomisk fremgang, og at mange af dem kan være med til at spille en stor rolle i forhold til at drive fremtidige bæredygtighedsinitiativer og grøn vækst.

Herunder ses et verdenskort, hvor landenes arealer er ændret, så størrelserne svarer til det enkelte lands CO2-udledning:

 

Men før man kan dykke ned i de globale, politiske udfordringer – og forskellige konkrete løsningsmodeller – er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse for, hvad der ligger til grund for den globale opvarmning, og hvilke konsekvenser klimaforandringerne har i praksis. Det er netop dét, dette kapitel fokuserer på.

1.1 Global opvarmning

Vejret forandrer sig konstant, og det er derfor ikke udsædvanligt, hvis der ét år er koldere eller varmere end årene forinden, eller hvis det regner mindre end normalt. Det, der i dag anses for at være et problem, er dog, at selve klimaet ændrer sig, at det foregår hurtigere end nogensinde før, og at det sker primært, efterhånden som der der udledes flere og flere drivhusgasser.

Definition: Klima og vejr

Forskellen på klima og vejr er den tid, som målingen af vejret i atmosfæren tager. 

Vejret karakteriseres ved, hvordan atmosfæren optræder inden for et kortere tidsrum. Klimaet derimod er vejrmålinger, der strækker sig over en længere periode på 20-30 år. Når der tales om klimaforandringer, menes der altså et skift i vejret over en lang periode: det gennemsnitlige vejr på lang sigt.

 

På videoen herunder kan man se, hvordan jordens overfladetemperatur løbende har udviklet sig på globalt plan fra 1884 og frem til år 2012 (Referenceperioden er fra 1951-1980):

 

Siden den industrielle revolution (ca. 1760-1830) er mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære øget kraftigt. Det er i høj grad den menneskelige aktivitet, som har været ansvarlig for dette og således har medvirket til at påvirke klimaet, så det bliver varmere.

Det, at en global opvarmning finder sted ved udledning af drivhusgasser, er dog ikke ny viden. Allerede i slutningen af 1800-tallet fandt forskeren Svante Arrhenius ud af, at en øget mængde drivhusgasser (CO2e) i atmosfæren kunne ændre temperaturen ved jordens overflade gennem drivhuseffekten. Drivhusgasserne fungerer som et isolerende lag i atmosfæren, som gør, at ikke al varmeenergien fra solen ledes direkte tilbage til rummet men opfanges og tilbagestråles mod jorden (se den interaktive figur herunder).

Den naturlige drivhuseffekt fungerer ved, at forskellige luftarter (drivhusgasserne) i atmosfæren absorberer og tilbagestråler den varme, som kommer fra jordoverfladen. Gasserne i atmosfæren lader altså solens stråler komme ind men forhindrer en stor del af varmen i at slippe ud igen, så klimaet bliver varmere. Den menneskeskabte drivhuseffekt sker f.eks. ved afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas) og afskovning, hvilket øger mængden af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren (CO2e).

Niveauet af CO2e måles i ppm (parts per million), som angiver, hvor mange CO2e-molekyler, der er i atmosfæren ud af en million molekyler. Niveauet er i 2013 blevet målt til 400 ppm, som er det højeste i menneskets historie. Det er 50 ppm over grænsen, på 350 ppm, som menes at være den sikre grænse for, at de værste konsekvenser af klimaforandringer ungås.

I over et århundrede har man altså kendt til klimaforandringerne og den globale opvarmning, men i starten var der ikke nogen, som mente, at det ville få nogen større negative konsekvenser. I stedet troede forskere, at varmestigningen f.eks. kunne være med til at forøge væksten af planter, hvilket blev set som positivt, fordi man så nemmere kunne forsørge et stødt stigende antal mennesker i verden. Gennem tiderne har andre også ment, at den globale opvarmning har været med til at holde en ny istid tilbage.

 

Først i midten af det 20. århundrede begyndte forskere for alvor at blive opmærksomme på de negative konsekvenser af klimaforandringerne, og at det kunne føre til ændringer i økosystemer verden over.

Selvom man havde den viden, blev der dog på internationalt plan i de efterfølgende årtier ikke fokuseret på at begrænse udledningen af drivhusgasser og den medfølgende opvarmning. Det skete først i 1980‘erne, hvilket vil blive diskuteret i kapitel 3.

Øvelse:

Find på nettet ud af, hvorfor man mener, at det primært er de rigeste lande i verden, som gennem de sidste 200 år har bidraget til udledningen af drivhusgasser – og, ud fra et historisk perspektiv, er hovedansvarlige for en stor del af den menneskeskabte globale opvarmning.

Diskutér hvad der igangsatte den pludselige stigning i udledning af drivhusgasser under den industrielle revolution. Oplist også 3 hovedområder som I mener i høj grad har bidraget til udledningen – og argumentér for jeres valg.

 

1.2 Klimaforandringernes konsekvenser

Blandt verdens klimaforskere er der bred enighed om, at mennesket er med til at påvirke den globale opvarmning. Der udledes flere drivhusgasser, end hvad naturlige processer kan binde. Derfor mener FN’s klimapanel, at man er nødt til at lave større globale samfundsændringer for at reducere udledningen af drivhusgasser – og på den måde forsøge at minimere de medfølgende forandringer i klimaet.

Drivkraften bag klimaforandringerne er primært ændringer i den globale gennemsnitstemperatur. I slutningen af 2012 udgav Verdensbanken en rapport, som fastslog, at hvis der ikke kommer flere forpligtelser om at reducere udledningen af drivhusgasser – eller man ikke igangsætter yderligere reduceringstiltag – vil der være stor sandsynlighed for, at den globale gennemsnitstemperatur stiger med over 4 °C i forhold til præindustrielt niveau (omkring år 1760). Selv med de nuværende internationale løfter og aftaler, er der stadig 20 % chance for, at gennemsnitstemperaturen vil være steget med 4 °C i år 2100 (og hvis løfterne ikke overholdes, kan stigningen allerede være fundet sted i 2060).

Klimaeksperten Nicholas Stern, der stod bag den indflydelsesrige ‘Stern-rapport’, (som i 2006 pegede på, at temperaturen med 75 % sikkerhed ville stige 2-3 °C), er i dag enig med Verdensbanken om, at både udslippene og effekterne af klimaforandringerne sker langt hurtigere, end han antog for 7 år siden, og at verden er på vej mod en 4 °C temperaturstigning.

Selvom fremtidsudsigterne umiddelbart kan virke mørke, er det dog vigtigt at nævne, at der løbende forhandles på internationalt plan om at få reduceret udledningerne. Det internationale samfund blev under COP15 i København i 2009 enige om, at klimaforandringerne er en af de største globale udfordringer, og at der skal handles for at holde temperaturstigningen under 2 °C. Der kom dog ingen forpligtende reduktionsmål for landene under klimatopmødet, og man står stadig i dag uden en internationalt bindene aftale (se kapitel 3).

Faktaboks: 2 °C

Grunden til, at forskere og politikere ofte taler om en 2 °C-målsætning, er fordi, 2 °C betragtes som et såkaldt tipping point.

Tipping pointet er væsentligt, for hvis den globale temperatur overstiger 2 °C, vil det med høj sandsynlighed sætte selvforstærkende processer i gang, der vil gøre det svært for mennesket at kunne stoppe den globale opvarmning.

Ifølge FN’s klimapanel er gennemsnitstemperaturen på jordens og havenes overflade steget med 0,8 °C siden den industrielle revolutions begyndelse. 

 

Men når man taler om klimaforandringer, handler det ikke kun om højere temperaturer på globalt plan og mildere vintre i Danmark. Den globale opvarmning påvirker også naturfænomener såsom oversvømmelser, kraftigere orkaner og regnskyl, tørke og hedebølger: Altså mere ekstremt vejr i det hele taget.

Forandringerne i klimaet kan føre til store ændringer for dyre-, plante- og menneskeliv, og specielt i de fattigste lande syd for Sahara vil der være enorme udfordringer.

Vidste du, at…:

… der med klimaforandringer følger andre former for ekstremt vejr end blot et varmere klima? 

I Danmark vil man f.eks. opleve flere og voldsommere regnskyl. DMI (Danmarks Meterologiske Institut) forklarer, at når ”luften bliver varmere, kan den indeholde mere vanddamp. Jo mere vanddamp, luften indeholder, jo mere energi bærer den på. Og jo mere energi, luften indeholder, des kraftigere energiudløsning er der også mulighed for, når vanddamp fortættes” i form af skyer. Mange lande i Syd vil derimod f.eks. opleve flere tørkeperioder, varme- og hedebølger.

 

Ingen steder vil være immune over for den globale opvarmnings indvirkning, men de fattigste regioner i Syd – der i forvejen oplever klimarelaterede problemer, som begrænser befolkningernes levevilkår – vil, som nævnt tidligere, blive ramt hårdest.

Mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er særligt udsatte, hvilket der er flere årsager til. Eksempelvis er man særligt udsat, hvis ens bolig er bygget med skrøbelige materialer såsom ler, plastik eller blik, og ikke er bygget med henblik på at være tilpasset ekstreme vejrforhold. Det samme gør sig gældende for infrastrukturen, som tit kan være i så dårlig stand i lavindkomstlande, at veje eksempelvis har sværere ved at modstå kraftige regnskyl eller storme.

Indkomsterne i mange lokalsamfund er baseret på landbrug, som er meget sårbart over for klimaforandringer, fordi man er afhængig af at dyrke specifikke afgrøder/råvarer, der er tilpasset det lokale klima. Der er derfor en stor afhængighed af temperatur, vand og næring i jorden, og et forandret klima kan være med til at udfordre tilpasningsevnen, hvis der opstår ændringer i disse naturlige processer. Fødevaresikkerhed er et vigtigt punkt, fordi man i disse regioner har begrænsede muligheder for at importere fødevarer, hvis høsten slår fejl. Samtidig har de fattigere borgere begrænset økonomisk kapacitet til at kunne tilpasse sig forandringerne.

Klimaforandringerne handler altså ikke kun om miljøforhold men i høj grad også om sociale og økonomiske forhold, som påvirker evnen til kunne tilpasse sig ændringerne. Dvs., at tilstedeværelsen af ressourcer, information og teknologier, lige så vel som en overordnet stabilitet og effektiviteten af nationale og lokale institutioner, er ekstremt vigtige for, hvor udsat man er i forhold til konsekvenserne af klimaforandringerne.

Faktaboks: Bolivia

Bolivia er et af de fattigste lande i Latinamerika og har en CO2e-udledning, der ifølge FN svarer til omkring 0,04 % af verdens samlede udledning. Selvom landet kun bidrager minimalt til det globale CO2e-regnskab, har klimaforandringerne en stor påvirkning på landet, hvor 60 % af befolkningen lever i fattigdom.

Bolivia er et land med et meget alsidigt klima:

  • Tempereret klima i den vestlige del af landet omkring højsletten i Andesbjergene, hvor man finder mange af landets mineraler (tin, guld, sølv, zink, bly, wolfram og kobber).
  • Tropisk klima i lavlandet omkring Amazon-junglen i øst (her udvindes olie og produceres ris, soya og sukkerrør).
  • Subtropisk klima i dalene mellem andesbjergkæden og lavlandet, hvor det meste af landbruget er placeret (her produceres kaffe, kakao, sukkerrør, soya, cocablade og bananer).

 

På grund af de varierede klimazoner i landet, mærkes klimaforandringernes effekter vidt forskelligt i de tre regioner. Mærkeligt nok er gennemsnitstemperaturen for landet dog ikke blevet højere, som man ser mange andre steder i verden. Grunden er, at mens temperaturen øges i lavlandet, er det blevet koldere i højlandet, hvilket udligner gennemsnitstemperaturen.

 Gennemgå animationen herunder:

 

Øvelse:

Find et latinamerikansk udviklingsland med klimatiske udfordringer og diskutér, hvordan og i hvilken grad, det påvirker de fattigere og ressourcesvage mennesker i samfundet. Søg information på nettet eller andre steder og præsentér jeres konklusion for resten af klassen mundtligt og visuelt (den visuelle præsentation kan f.eks. være PowerPoint, video eller plancher el.lign.). 

Den samlede præsentation må max. vare 4 minutter pr. gruppe.

 

Ændringer i klimaet vil gøre det sværere at få tilfredsstillet basale behov. Dette gør situationen vanskeligere for folk, der bor steder, som er præget af høj fattigdom og lav økonomisk vækst. Det kan også være med til at øge skellet mellem rige og fattige i verden og besværliggøre en bæredygtig udvikling.

Ud over at det globale Syd generelt set har mindre økonomisk, institutionel, videnskabelig og teknisk kapacitet til at kunne tilpasse sig ændringerne, vil udbredelsen af klimaforandringerne i mange tilfælde have større miljø- og klimamæssige konsekvenser i den sydlige del af verden end i den nordlige, som det ses i disse eksempler:

  • Selvom en absolut temperaturstigning vil blive størst på høje breddegrader, vil opvarmningen i de tropiske områder virke mere ekstrem, når man ser det i forhold til de historiske temperaturintervaller og yderligheder, som mennesker og naturlige økosystemer tidligere har håndteret. De forventede temperaturstigninger vil derfor føre til store konsekvenser for landbruget og økosystemer på lavere breddegrader.
  • Havvandsstigningen vil sandsynligvis blive 15-20 % større i tropiske områder, end hvad resten af verden vil opleve.
  • Tiltagende tørke forventes at tage betydeligt til i mange tropiske og subtropiske regioner i det globale Syd.
  • Man forventer, at intensiteten af tropiske orkaner vil stige uforholdsmæssigt meget i regioner på lave breddegrader.

(Kilde: Verdensbanken)

Der sker altså en ujævn fordeling af klimaforandringerne, som i høj grad ikke falder ud til verdens fattigste regioners fordel.

De seneste år har der været eksempler på flere ekstreme hedebølger, som har medført skovbrande, høsttab og tab af menneskeliv. Hvis en 4 °C opvarmning bliver til virkelighed, forventes det, at konsekvenserne overstiger dem, man har oplevet til dato. Det kan, som vi allerede har været inde på, samtidigt overstige mange fattige samfunds og økosystemers tilpasningsevne.

Opvarmningen vil blive størst over land (på mellem 4-10 °C) og mindst over vand, og det forventes, at store regioner omkring Middelhavet, Nordafrika, Mellemøsten og Mellemamerika i gennemsnit vil rammes af en temperaturstigning på op til 6 °C. I det tropiske Sydamerika, Centralafrika og de tropiske øer i Stillehavet forventes jævnlige hedebølger af hidtil uset størrelse og varighed.

Klik på figuren til højre, få den op i fuld skærm og se og læs informationerne.

I Afrika vil de direkte effekter variere meget på tværs af kontinentet. Mens nogle områder (f.eks Østafrika) forventes at blive vådere, vil meget af det sydlige Afrika blive varmere og mere tørt. Fælles for kontinentet er, at høstudbyttet vil blive påvirket negativt, og at hyppigheden af ekstreme vejrforhold vil stige. Det vil have en stor negativ effekt på økonomien mange steder. Og dette er på trods af, at Afrika netop er en af de regioner, der historisk set har bidraget mindst til udledningen af drivhusgasser.

Overordnet set har klimaforandringerne i særdeleshed store effekter på verdens fattigste regioner på grund af:

  • direkte effekter af klimaforandringerne
  • den høje afhængighed af landbrug
  • begrænsede muligheder for at tilpasse sig klimaet
     

Det er både teknisk og økonomisk muligt at begrænse udledningerne af drivhusgasser. Men omfanget af konsekvenserne i det globale Syd og resten af verden afhænger derfor også af de beslutninger og valg, som træffes på globalt plan og af regeringer, civilsamfund og den private sektor (de politiske forhandlingsprocesser vil blive diskuteret i kapitel 3).

 

Øvelse:

Læs beskrivelsen under det interaktive verdenskort ‘The Carbon Map’ på næste side og klik dernæst på play-knappen for at se den animerede intro (en ekstern side vil komme frem).

Klik på de forskellige emner øverst og se hvordan landenes størrelse ændrer sig ud fra de givne faktorer. Sammenlign og analysér i fællesskab de forskellige emner over for hinanden og beskriv de konklusioner I kan drage. Inddrag de forskellige farvekoder, som kan vælges i højre side.

Interaktivt verdenskort: Landenes størrelse ændres ud fra de forskellige datasæt. Hovedemnerne er ‘baggrund’, ‘ansvarlighed’ og ‘sårbarhed’ hvor man kan vælge mellem underemner, der repræsenterer det data, man vil visualisere. Derudover er der i højre side beskrivelser af de enkelte underemner. I højre side kan man også farveinddele landene ud fra parametrene ‘kontinenter’, ‘forandring i udledning’, CO2e pr. person, BNP pr. person og befolkningstilvækst.

 
 

1.3 Klimakonflikter

Et relativt stabilt klima er afgørende for gode levevilkår. En stor del af de aktiviteter mennesket foretager sig, såsom dyrkning af fødevarer, er tilpasset det omkringliggende miljø og klima, så det giver størst muligt udbytte under de givne vejrforhold. Når vejret af den ene eller anden grund afviger voldsomt fra det forventede, vil høstens udbytte ikke blive, som man regner med.

  • Det forventes, at Sydeuropa, Afrika (bortset fra enkelte nordøstlige områder), store dele af Nord- og Sydamerika samt dele af det sydlige Australien vil rammes af et tørrere klima. Mange områder bliver det allerede i dag.
  • Den nordligste del af Nordamerika, det nordlige Europa, Sibirien og visse monsun-regioner forventes at opleve et vådere klima.
  • Lokalt forventes det også, at ikke-årstidsbestemte forandringer i den naturlige vandcyklus fører til en forøgelse af hændelser som oversvømmelse og tørke.

Når et område med fødevareproduktion rammes af ekstreme begivenheder, som oversvømmelse, kan det hurtigt komme til at betyde, at folk, der er afhængige af produktionen, oplever en fødevaremangel. Oversvømmelse kan også resultere i forurening af drikkevandet, hvis den nye vandtilstrømning indeholder saltvand eller giftige stoffer.

I det vestafrikanske land Mali har begrænsede mængder regn – og en lang tørke der begyndte i 2011 – betydet, at høsten har været svækket i store dele af landet. Det har ført til, at en enorm gruppe mennesker, som er afhængige af landbrugsproduktionen, er blevet forflyttet fra deres hjem. Situationen er forværret yderligere på grund af den nuværende politiske ustabilitet, hvor væbnede grupperinger kæmper mod den maliske hær i den nordlige del af landet, så op mod 1/4 million mennesker har været nødt til at flygte – ofte til regioner der allerede er berørt af tørke – enten i internt i Mali eller i et af nabolandene som Niger, Burkino Faso eller Mauretanien, der også står overfor fødevare- og ernæringskriser.

Landbrugsproduktionen i Mali er pga. tørken og de interne konflikter således blevet reduceret i så høj en grad, at det har store konsekvenser for fødevaresikkerheden. Tørken kan ikke siges at hænge direkte sammen med klimaforandringer, men det er et eksempel på, hvad man vil kunne se mere af i fremtiden med mere ekstremt vejr.

Vidste du, at…:

… i takt med at både antallet og omfanget af ekstreme vejrfænomener forøges, er der også sandsynlighed for, at et samspil mellem forskellige vejrfænomener vil opstå, hvilket kan have konsekvenser for flere sektorer i samfundet. 

Et større ‘chok’ inden for produktionen af fødevarer (f.eks. grundet ekstreme temperaturer på tværs af regioner) vil sammen med et betydeligt pres på vandressourcerne påvirke både sundhed og levevilkår. Én konsekvens kan blive en reducering af arbejdskraften, som igen har konsekvenser for den økonomiske udvikling, hvilket videre kan føre til et fald i væksten i BNP – og altså sværere at sikre gode leveforhold. På den måde hænger det hele sammen. 

 
Den forventede påvirkning af økosystemer, sundhed, landbrug, tilgængeligheden af vand osv. vil i nogle tilfælde betyde, at befolkningsgrupper må flytte og søge efter nye områder.

Hvis forandringer i klimaet medfører, at et land ikke kan sikre mad til sin befolkning – eller andre folk der er afhængige af denne produktion – kan det have store politiske konsekvenser lokalt, nationalt og globalt.

Se videoen til højre og læs de to nedenstående artikler:

 

Vidste du, at…:

… i 2010 måtte 30 millioner asiater flygte på grund af miljø- og vejrrelaterede naturkatastrofer? Forudsigelser for de næste 40 år taler om 150 millioner klimaflygtninge. Den Asiatiske Udviklingsbank (som yder bistand til økonomisk og social udvikling i sine asiatiske medlemslande) opfordrer sine medlemslande til at forberede sig på millioner af migranter, der vil flytte sig på tværs af asiatiske lande. Banken anslår, at investeringerne for at forhindre disse mange nye flygtninge vil nå 40 milliarder dollars, hvis kyster skal sikres og lavtliggende områder inddæmmes.

 

Øvelse:

Som det ses i artiklerne og video-interviewet, kan klimaet påvirke menneskers adgang til livsnødvendigheder, hvilket kan være med til at skabe ustabilitet på nationalt og internationalt plan.

Diskutér hvilke sammenhænge der er mellem klimaforandringer og forskellige samfundsmæssige problematikker. 

Find eksempler på nettet.

 

1.4 Tilpasning til det nye klima

I de forudgående afsnit har der været fokus på den globale opvarmning historisk, og hvordan denne påvirker – og vil komme til at påvirke – de regioner, som i forvejen er nogle af de mest sårbare i verden.

En pointe, der også er vigtig at nævne, er dog, at de mest fatale konsekvenser kan undgås, hvis temperaturstigningen begrænses til 2 °C (se faktaboks i afsnit 2.2). Derfor bliver dette temperaturmål jævnligt diskuteret på internationalt politisk plan. Men der er langt fra enighed i forhandlingsprocesserne. En del af stridighederne består i, at de lande, der rammes hårdest, også har færrest økonomiske midler til at tilpasse sig den globale opvarmning. De vil derfor have de økonomisk stærke lande til at betale mere, fordi de historisk set har forurenet langt mere per indbygger. På denne baggrund vil de fattigste lande derfor også have lov til ikke at formindske deres udledning, fordi de er ‘bagude’ i CO2-regnskabet, og nogle af disse lande ønsker også at kunne forøge udledningerne (alt dette vil blive gennemgået i næste kapitel om politiske forhandlinger).

Selv hvis temperaturstigningen holdes under 2 °C, vil klimaet stadig forandres. Man er derfor lokalt set nødt til at fokusere på at kunne tilpasse sig de nye vilkår. Klimaforandringerne rammer ikke ens fra sted til sted, og det er derfor nødvendigt at sikre sig på forskellig vis på både kort og lang sigt for at minimere sårbarheden lokalt. Men der findes allerede mange forskellige eksempler på klimatilpasningsinitiativer, som fungerer i praksis i dag – eller bliver udviklet på teoretisk plan.

 

Læs eksemplet om klimatilpasning i Bangladesh – hvor de fleste mennesker er bosat i kystnære og lavtliggende områder og vil blive særligt ramt af havvandsstigninger – til højre og se derefter animationsvideoen nedenunder.

Vidste du, at…:

… Bangladesh ligger nummer 1 i verden over mest sårbare lande, når det kommer til at mærke konsekvenserne af klimaudfordringer inden for de næste årtier? Landet, hvor 40 % lever under fattigdomsgrænsen, har en befolkningstæthed på 1.000 mennesker pr. km2 (i DK 126 pr. km2), og den største klimapåvirkning menes at blive havvandsstigning. Stigningen har implikationer som f.eks. oversvømmelse, forsaltning af ferskvand og kysterosion. 

Herunder ses et eksempel på, hvordan der arbejdes med klimatilpasning på lokalt plan i Bangladesh:

 

Øvelse:

Vælg et land fra det Globale Syd, som vil blive 

ramt eller allerede rammes af klimaforandringerne.

  1. Definér hvilke forandringer i klimaet der er tale om.
  2. Beskriv hvordan lokalsamfundet bliver/vil blive påvirket af et forandret klima.
  3. Find ud af hvad der bliver gjort – eller kan gøres – på lokalt plan for at tilpasse sig til ændringerne.

Find evt. inspiration på RCCC (Red Crescent Climate Centre).

 

Link til kapitel 2: International Klimapolitik

FacebookMore...